| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
aachamana. At tage en lille slurk vand fra håndfladen med det formål at rense sig inden religiøse ritualer.
aagaami. Handling (karma) som man i øjeblikket er engageret i, og som helt sikkert påvirker fremtiden; forestående; fremtid.
aagama. Veda'ernes ydre eller rituelle aspekt.
Aagama. Det der er kommet eller opstået. Videns oprindelige kilde. En betegnelse for Veda'erne.
aahithaya. Anbragt, placeret som offergaver i offerilden.
aahuthi. Offergaver der ofres i offerilden.
aahvaana. Invitation, påkaldelse, byde velkommen.
aajya. Klaret smør (ghee).
aakaara. Form, skikkelse.
aalambana. Støtte, beholder.
Aamnaya (Aamnaaya). Hellig tradition der er gået i arv gennem gentagelse. En betegnelse for veda'erne.
aapo-jyothi. Vands stråleglans.
aaraadhaka. Person der tilbeder.
aaraadhya. Det der tilbedes.
Aarathi. Rituel tilbedelse i hvilken et lys bliver svunget.
aarjava. Ærbarhed.
Aarsha. Har forbindelse med vismænd (rishi)'er. En betegnelse for veda'erne.
aatta. Mel af ris eller hvede.
abhan-avarana (aabhaan-aavarana). Skjult af tilsynekomsten.
abhasa (aabhaasa). Tilsynekomst, overlejring af det falske over det sande.
abhasa-avarana (aabhaasa-aavarana). Overlejring af individualitetens grænser på det universelle.
abhava-pratheethi. Ikke-erkendelse af genstande.
a-bhaya. Frygtløs, uden frygt; ingen frygt.
a-bheda (a-bhedha). Integreret; ikke-differentieret.
a-bhedha-jnana (-jnaana). Integreret åndelig viden.
abhijith. Sejr; dagens ottende periode (omkring middag); et lykkevarslende tidspunkt.
Abhimanyu. Arjuna's søn og Parikshith's fader; dræbt i kamp.
abhisheka. Rituel afvaskning, at bade.
abyasa (abhyaasa). Systematisk, vedholden udøvelse.
a-chara (-chaara). Ubevægelig.
achara (aachaara). Forskrift, regel, adfærd, regler for god opførsel.
a-chara-dharma (aachaara-dharma). Korrekt adfærd.
acharya (aachaarya). Åndelig lærer, lærer, åndelig vejleder.
acharyopasana (aachaaryopaasana). Ærbødig tjeneste overfor læreren.
a-chetana (-chethana). Ikke-intelligent, ubevidst, inaktiv, bevidstløs.
a-chinthya. Ude af stand til at blive forstået.
a-dambhithwam (-dhambhithvam). Fravær af forfængelighed; oprigtighed.
adhama. Lavest, værst.
adhara (aadhaara). Grundlæggende, fundamental.
a-dharma. Skadelig, ikke retfærdig.
adheya (aadheya). At være baseret på; at være indeholdt i; at være støttet af.
a-dhika-ari. Værste fjende.
adhwara (adhvara). Offer, ofring.
Adhwara Veda (Adhvara Vedha). En betegnelse for Yajur-veda.
adi-atma (adhi-aathma). Relaterer til den individuelle sjæl, ånden eller den højeste Brahman's manifestation.
adi-atmisk (adhi-aathmika). Har forbindelse med eller vedrører adi-atma.
adi-bhauthika (adhi-bhauthika). Relaterer til den fysiske eller materielle verden; materielle objekters fine, åndelige aspekt.
adi-butha (adhi-bhuutha). Hele den let forgængelige skabelse; materiens oprindelige form; alt hvad der har navn og form.
adi-daiva (adhi-dhaiva). Guddommelighed eller skæbne, kosmos åndelige basis.
adi-daivika (adhi-dhaivika). Relaterer til guddommelighed eller skæbne, betyder egentligt 'naturlige ulykker'.
adi-kara-murthi (adhi-kaara-murthi). Manifestation af en myndighedsperson.
adi-kari (adhi-kaari). Embedsmand, myndighedsperson.
adi-kavi (aadhi-kavi). Den bedste eller fremmeste blandt digtere.
adi-murthi (aadhi-muurthi). Oprindelige kraft.
adisesha (aadhishesha). Også sesha. Slange.
Adisesha (Aadhishesha). Guddommelig slange med tusinde hoveder på hvilke Jorden hviler; sammen brugte halvguder og dæmoner slangen til at kærne Mælkehavet. Betyder også Vishnu's fredsfyldte leje.
Aditi (Adhithee). Dhaksha's datter og Kasyapa's hustru; Diti's søster.
Aditya (Aadhithya). Aditi's søn; de var 12 sønner, en af dem var Surya, Solen; derfor kaldes Surya sommetider for Aditya.
aditya-varna (aadhithya-varna). At have Solens farve.
adi-yajna (adhi-yajna). Relaterer til aspekter i forbindelse med ofringer.
a-drisya (a-dhrishya). Usynlig for øjet.
a-dwaitha (-dhvaitha). Ikke-dualisme eller monism, den vedantiske læresætning at alt er Gud.
a-dwaitha-ananda (a-dhvaitha-aanandha). Lyksaligheden ved at være Den eneste Ene.
a-dwaitha-bhavana (adhvaitha-bhaavana). Ikke-dualistisk tilstand.
a-dwaitha-avastha (a-dhvaitha-avastha). Varigt i Brahman.
a-dwaitha-jyothi (a-dhvaitha-jyothi). Lysenes lys.
a-dwaitha-sthayi (a-dhvaitha-sthaayi). Vedvarende at være i Brahman.
a-dwaithisk, a-dwaithiske. Har forbindelse med eller vedrører ikke-dualisme (a-dwaitha).
a-dwaithin (a-dhvaithin). En person der fremlægger teorien om ikke-dualisme (a-dwaitha).
a-dwaithopasana (a-dhvaithopaasana). Tilbedelse af Gud som værende til stede i alt, åndelig tiltrækkelse efter hele tiden at opleve enhed.
adya (adhya). En person der modtager et offer.
adyasa (adhyaasa). Overlejring.
Adyatma (Adhyaathma). Den individuelle sjæl, ånd eller Den højeste Brahman's manifestation.
Adyatmisk. Åndelig; relaterer til den individuelle sjæl, ånd eller den højeste Brahman's manifestation.
Adyatmisk Sabha. Forsamling af gudshengivne.
Agastya (Agasthya). Vismand og forfatter til flere vediske salmer; også stjernen Canopus.
aggi. Stammer fra ordet ordet "agni (ild)".
agneyastra (agneya-asthra). Rama's ild-våben.
agni. Ild-elementet.
Agni. Ild-guden; navn for ild når det er uden for synets rækkevidde.
agni-astra (-asthra). Ild-missil.
Agni-Brahmana (-Braahmana). Betegnelsen for den del af brahmana'erne der omhandler hesteofringer.
Agni-deva (-dheva). Ildens Gud.
agni-hotra (-hothra). Helligt ritual hvor offergaver ofres i den hellige ild. Der findes tre slags ritualer: Den daglige forpligtelse, den lejlighedsvise forpligtelse og den frivillige ofring i ilden.
Agni-varna. Sudarsana's søn og Sigraga's fader.
agra. Først, oprindelig.
Agri. Først; et navn for agni, når den er inden for synsvidde.
Ahalya (Ahalyaa). Prinsesse af Puru dynastiet. Hun blev forvandlet til en sten grundet sin mands, Gautama's, forbandelse grundet mistanke om utroskab. Hun genvandt sin skikkelse, da Rama berørte stenen med sine guddommelige fødder.
aham. Den der ved, 'jeg'et'.
Aham Brahmasmi (Brahmaasmi). Jeg er Brahman, eller 'jeg er guddommelig'.
aham-kara (-kaara). Ego, egenkærlighed, egoistisk individualitet.
ahavaniya (aahavaneeya). Indviet ild der tages fra den evige ild, og som er klar til at modtage offergaver - som regel det østlige af de tre ildsteder der brænder ved en offerceremoni.
ahimsa. Ikke-vold.
Ahi-Ravana (Ahi-Raavana). En søn af Ravana.
Ahuka (Aahuka). Yadu dynastiets konge, Ugrasena's fader der til gengæld var Kamsa's fader.
aikshika-astra (asthra). Siva's våben. Det aldrig svigtende våben der bestod i, at Siva åbnede sit tredje øje.
aikya. Enhed med Gud, forening af den individuelle sjæl (jiva) med Gud.
aiswarya (aishvarya). Magt og velstand.
Aithareya Brahmana (Braahmana). En brahmana tekst fra veda'erne.
Aithareya Upanishad. (Upanishath). En af de ti vigtigste upanishad'er. Den beskæftiger sig med verden og mennesket som atma's skabelse, atma's frefoldige fødsel og atma's natur.
a-ja. Barnløs.
Aja. Sol-dynastiets konge; Rahu's søn og Dasaratha's fader.
a-jah. Ufødt.
Ajamukhi (Aja-mukhee). En kvindelig dæmon.
a-jara. Forfald, formindskelse.
a-jnana (a-jnaana). Uvidenhed, dumhed.
a-jnana-avrithi (a-jnaana-aavritthi). Uforståelig eller vildledende kraft.
a-jnana-sakthi (a-jnaana-shakthi). Uvidenhedens kraft.
a-jnani (a-jnaani). Uvidende person.
Akampa. Også Akampana. En af Ravana's mægtige dæmonkrigere.
a-karma. Ikke-handling; objektiv handling hvis konsekvenser ikke efterlader et bindende aftryk.
a-kartha. Person der ikke handler. Person der har overgivet sig til Herren og opfatter alle sine handlinger som værende Herrens.
akasa (aakaasha). Himmel, rum, æter.
akasavani (aakashavani). Stemme fra Himlen.
a-keerthi-karam. Egenskab der forårsager vanære eller forringelse af ens omdømme.
akhanda (akhandha). Evig; vedvarende.
akhandaika-rasa. Sødmens uafbrudte strøm.
Akhanda-jyothi. Det evige, uafbrudte lys.
a-krodha. Ikke-vrede.
a-kshara. Uforgængelig.
akshara. Stavelse, bogstav.
akshauhini (akshauhinee). En kampenhed bestående af 109350 fodfolk, 65610 heste og ryttere, 21870 elefanter og ryttere og 21870 stridsvogne og dets mandskab.
a-kshaya. Ikke nedbrydelig, aldrig afsluttende.
Akshayakumara. Ravana's søn.
a-kshaya-pathra (-paathra). En tallerken der aldrig briver tom; gryde som Sol-guden gav Pandava brødrene.
Alamba Devi (Alambuushaa Dhevi). Himmelsk gudinde, Visala's moder. Visala var fra Ikshvaku-dynastiet.
Alarka. Konge i staten Kasi, (Benares), som efter anmodning fra en brahmin gav sine øjne væk.
alatha-santhi (alaatha-shaanthi). Slukning af en brændende cirkel; refererer til analogien om verdens flygtige manifestation frembragt af et hurtigtsvingende, brændende stykke træ.
alaya (aalaya). Hus, opholde sig ved.
Allah. Gud i religionen islam.
alochana. Planlægning, tage i betragtning.
alpa-buddhi. Sløv eller dum.
a-maanithwa (-maanithva). Ydmyghed, mangel på stolthed, forfængelighed.
a-mala. Fravær af urenhed.
a-manaska. En lyksalig tilstand af erkendelse, hvor seeren erkender, at hele skabelsen er skabt af Selvet; uvirksomt sind; fri for alle mentale aktiviteter.
a-manobhava. En tilstand med et uvirksomt sind.
a-mara. Uden død.
Amaravathi (Amaraavathee). Indra's bolig. Også en by som Rama passerede på vej til sit eksil i skoven.
Ambarisha (Ambareesha). From konge af Ikshvaku-dynastiet. Prasusruka's søn og Nahusha's fader.
a-mritha. Guddommelig nektar; ordets egentlige betydning er: Ingen død eller udødelighed.
a-mritha-dharma. Udødelig dharma.
a-mritha-putra (-puthra). Søn af den evige guddommelighed.
a-mritha-sanyasa (-sanyaasa). Lyksalighedsfuld forsagelse.
a-mritha-swarupa (-svaruupa). Udødelig natur.
a-mrithathwam (-mrithathvam). Udødelighed.
amritha-vidya (-vidhyaa). Uddannelse til udødelighed.
a-mrithopadesa (a-mrithopadhesha). Det der skænker udødelighed; guddommelig undervisning.
Amsumanta (Amshumantha). Konge af Sol-dynastiet; Aswamanja's dydige søn og Sagara's barnebarn.
a-mulam (a-muulam). Uden støtte, grundløs, rodløs.
an-aadi (-aadhi). Uden begyndelse.
an-aahatha-dhwani (-dhvani). En lyd der har løsrevet sig, urlyd; OM; mystisk lyd der blev hørt af yogi'er.
an-aarya-jushtam (-jushtham). Uværdig nature eller uværdig opførsel.
an-aasakthi. Ikke-tilknytning, fravær af længsel.
an-achara (-aachaara). Upassende opførsel eller upassende handlemåde.
an-aham-kara (-aham-kaara). Fravær af egoisme eller fravær af indbildskhed.
ananda (aanandha). Den højeste lyksalighed; uendelig glæde.
ananda-loka (aanandha-loka). Et område med himmelsk lyksalighed; også Brahma's område.
ananda-maya (aanandha-maya). Åndelig lyksalighed.
ananda-maya kosa (aanandha-maya kosha). Lyksalighedens legeme eller slør; den fysiske krops inderste legeme eller slør.
ananda-nilaya (aanandha-nilaya). Den højeste lyksaligheds bolig.
ananda-praapti (aanandha-praapthi). Opnåelse af åndelig lyksalighed.
ananda-swarupa (aanandha-svaruupa). Legemliggørelse af den højeste lyksalighed.
an-anga. Uden lemmer.
an-antha. Uendelig, evig, endeløs; uendelighed.
an-anya-bhaava. Udelukkende at tænke på det guddommelige og intet andet.
an-anya-bhaktha. En hengiven med eetpunktet hengivenhed.
an-anya-bhakthi. Eetpunktet hengivenhed, ikke at tillade nogen forstyrrelse.
an-anya-chintha (-chinthaa). Fokuseret kontemplation (på Herren).
Anaranya. Bana's søn og Trisanku's fader.
an-asana (-ashana). Faste til døden indtræffer.
Anasuya (Anasuuyaa). Vismanden Athri's hustru og Dattatreya's moder; en inkarnation af Trinity (Den hellige Treenighed).
an-atma (an-Aathma). Ikke-atma, eller ikke-Selvet.
anda-anda. Skabelsens grundliggende levende celler.
andaja. Alle levende skabninger der er født ud af et æg.
Andhaka. En konge i Yadu-dynastiet.
an-eka-bhakthi. Hengivenhed overfor forskelligartede ting eller tilstande.
anga. Lem, del, faktum, egenskab, 'jord stykke'.
Anga. Et kongerige i det østlige Bihar der støder op til Bengalen.
Angada (Angadha). Vali's søn, kronprins.
anga-vathi. Det manifesterede grundlag.
Angiras. En vismand der levede som eneboer, og som var født ud af Brahma's sind. Indra gav ham navnet Atharvangiras, eftersom Angiras hyldede ham ved at recitere Atharva-veda'ens hymner.
Angiro Veda (Vedha). En betegnelse for Atharva-veda'en. Se Angiras.
Angulimala (Anguleemaala). Tyv der blev resocialiseret gennem sin hengivenhed overfor Buddha.
angushtra-matra (angushtha-maathra). Tommelfinger stor.
a-nir-desya (dheshya). Ubeskrivelig.
Aniruddha. Pradyumna's søn og Krishna's barnebarn.
a-nir-vachaneeya. Hinsides beskrivelse.
a-nithya. Flygtigt, forbigående.
anna. Føde.
anna-maya kosa (kosha). Kroppens slør eller legeme der er sammensat af føde; det fysiske slør eller legeme.
anna-purna (-puurna). Den der skænker føde; gudinde; en af Durga's udtryk (gudinden for tilintetgørelse af skadelige forhindringer).
anor-aneeyaan. Finere end det fineste.
anritha. Ikke sandt, falsk.
anritha-putra (-puthra). Falskhedens og løgnens søn; formålsløshedens barn.
antara-prapancha (anthara-prapancha). Den indre verden.
antar-atma (anthar-aathma). Den indre atma; det indre Selv.
antar-jagath (anthar-jagath). Indre univers.
antar-mukha (anthar-mukha). Indadrettet fokusering.
antar-vimarsha (anthar-vimarsha). Indre søgen.
antar-yamin (anthar-yaamin). Indre hersker, eller Væren, som vejleder alle skabninger.
anthah-chathushtaya. Sindets, intellektets, hukommelsens og egoets fire indre sanser.
anthah-karana. Sindets, intellektets, hukommelsens og egoets firfoldige indre psykomatiske redskaber.
anubhava-jnana (-jnaana). Egen erfaring; viden der stammer fra egne oplevelser.
anumaana. Erkendelse som man har ræsonneret sig frem til.
anuraaga. Hengivenhed.
anurakthi. Tæt tilknytning til eller hengivenhed overfor Gud.
anusaasitha (anushaasitha). Uafhængig leder, en der leder.
Anusasanaparva (Anushaasanaparva). Berømt afsnit i Mahabharatha'en der omhandler moralske principper.
anushtana (anushthaana). Løfte, tilsagn, præstation, handling; åndelig eller god disciplineret handlemåde.
Anusrava (Anushrava). Det der fortløbende blev hørt. Et navn for veda'erne.
anveekshakee. Filosofi bygget på logik; metafysik.
anveshana. At søge, at undersøge.
anya-vathi. Symboliseret guddommelighed.
a-nyaya (-nyaaya). Uretfærdighed.
apana (apaana). Den nedadstrømmende luft som strømmer ud af anus.
a-para (a-paraa). Iboende, materialiseret, lavere, almindelig.
a-para-prakriti (-paraa-prakrithi). Lavere nature, verden.
a-para-vidya (-paraa-vidhyaa). Verdslig videnskab, vestlig viden.
a-parichchinna. Udelelig; uden dele; uden begrænsning eller afbrydelse.
a-parigraha. Ikke at modtage gaver; afkald.
a-parinami (-parinaami). Uforanderlighed.
a-paroksha. Indre viden; direkte åndelig viden.
a-paroksha-brahma-jnana (-jnaana). Direkte erkendelse, viden eller visdom om Brahman.
a-paroksha-jnana (-jnana). Direkte åndelig visdom.
a-pourusheya. Ikke menneskelig, overmenneskelig.
a-prameya. Hinsides alle muligheder for at blive beskrevet ved hjælp af kategorier, grænseløs.
apsaras. Gandharva'ernes hustruer, himmelske nymfer.
a-purna (-puurna). Ikke fuld.
arabhimatha. Kæreste og dejligste.
arani. Tændstik af løvtræ der anvendes i forbindelse med ritualer.
Aranyakas (Aaranyakas). Religiøse eller filosofiske tekster der er tæt forbundet med brahmin'er-kasten. Teksterne er enten udarbejdet i skoven, eller de bliver studeret der. De omhandler indre betydninger og indre øvelser.
Aranyaparva (Aaranyaparva). Første afsnit af Mahadhundhumara's tredje bog der indeholder forudsigelser om Kali-yuga.
archaka. Tilbeder.
archana. Tilbedelse, forgudelse.
archi. Ild.
archi-radi-marga (-raadhi-maarga). Gudernes vej som åndelige sjæle begiver sig ud på efter døden. Rejsen eller vejen starter med ild eller med Solens stråler.
ardhanga (ardhaanga). Halvdelen af legemet.
arishadvarga (arishadhvarga). Menneskets seks indre fjender, nemlig: Begær, vrede, grådighed, tilknytning, stolthed og had.
Arishta. En dæmon i skikkelse af en okse som blev udsendt af Kamsa for at dræbe Krishna, men Krishna tilintetgjorde dæmonen.
Arishtanemi. Vinatha's og vismanden Kasyapa's søn.
arjuna. Ren, ikke tilsmudset, pletfri, hvid.
Arjuna. Krishna's discipel, omtales i Bhagavad Gita; den tredje af de fem Pandava brødre. Se Mahabharatha.
Arjuna mountain. Det hvide Bjerg.
artha (aartha). Den fortvivlede, den lidende.
artha. Rigdom, velstand, materielle genstande, ting, mål, formål, ønske.
artha-arthi (-aarthi). Person der længes efter rigdom; den fattige.
Arundathi (Arundhathee). Vismanden Vasishta's hustru; hun regnes for historiens største forbillede med hensyn til en hustrus hengivenhed og ærbarhed.
a-rupa-laya (-ruupa-laya). Tilintetgørelse eller opløsning af det formløse.
a-rupa-naasa (-ruupa-naasha). Tilintetgørelse af det formløses eller det mentales bevægelser eller uro.
Aryan (Aaryan). (a) Ordets egentlige betydning er: Ædel eller ophøjet. (b) Person der følger den vediske eller åndelige vej. (c) Indiens gamle folk der sammensatte Rig-veda'en; Bharatha'erne var den centrale stamme.
a-sahaja. Foregivet, unaturlig.
a-sakthi. Fravær af begær og ønsker eller længsel; ikke-tilknytning.
a-samsakthi. Indifferent, ikke-tilknytning.
a-samsari (-samsaari). Ikke bundet af verdslig illusion.
asana (aasana). Yoga stilling eller siddestilling.
a-sanga. Ikke-tilknytning.
a-santhi (-shaanthi). Mangel på fred; uroligt sind; hvileløshed.
A-sarira (-shareera). Uden legeme; en betegnelse for guddommen.
a-sat (-sath). Falsk, uvirkelig, ikke eksisterende, dårlig.
a-sat-avarana (-sath-aavarana). Tilsløret af usandhed.
a-sathya. Usandhed.
A-sathya-narayana (-sathya-naaraayana). Usandhedens Herre.
ashram (aashrama). Eneboerhytte eller munkekloster; bolig for hellige mænd og åndelige aspiranter.
ashram-vasis (aashrama-vaasis). Betegnelse for dem der bor i ashrams, eneboerhytter eller munkeklostre.
ashta-akshari. Otte stavelser.
ashtanga (ashtaanga). Otte dele eller otte grene.
ashtanga-yoga (ashtaanga-yoga). Yoga's ottefoldige øvelser der skal tilintetgøre uvidenhed og sikre, at udøveren når en tilstand, hvor vedkommende har forbindelse med Selvet, som vismanden Patanjali lærte menneskeheden.
ashvatta. Banyan træ, flygtigt.
Asitha. Kong Bharatha's søn; Sagara's fader.
asoka (ashoka) træ. Et middelstort træ der tilhører bælgplante-familien. Træet bærer storslåede, røde blomster.
Asokavana (Ashokavana). En lund af Asoka træer.
asrama (aashrama). Et livsstadie: Studerende, familieforsørger, eneboer, asket.
asraya (aashraya). Det som en ting beror på eller er afhængig af; støtte, tilflugtssted.
asritha (aashritha). Afhængig; søge tilflugt.
a-stheya. Ikke at stjæle.
asthi. Væren, eksistere, er-hed; synonym for sat.
asthika (aasthika). En troende; theist; en person der er ærbødig overfor Gud.
asthikya-buddhi (aasthikya-buddhi). Fromhed, tro på Gud.
Asthinapura. Menneskets krop.
a-sthira. Usikker, ustabil.
astra (asthra). Missil, våben, sværd, bue.
a-subha (a-shubha). Ugunstig, ildevarslende.
a-sura. Dæmon; termen opstod, da Diti's søn nægtede at drikke den berusende drik (sura), som han blev tilbudt af Varuni, Varuna's datter.
a-surisk, a-suriske. Dæmonisk(e).
a-suri-sampathi (aasuri-sampatthi). Dæmonisk eksistens, dæmoniske tilbøjeligheder.
Asurtharajasa (Asuurtha-rajasa). En af kong Kusa's fire sønner; også en søn af Rama.
Aswa-Brahmana (Ashva-Braahmana). Brahmana tekst der omhandler heste-ofring.
Aswalayana (Aashvalaayana). Vedisk skole grundlagt af Sounaka.
Aswamanja (Ashvamanja). Sol-dynastiets konge; Sagara's og Kesini's ondsindede søn; han blev jaget væk af sin fader på grund af sin grusomhed.
aswamedha yaga (Ashvamedha yaga). Heste-ofring der giver kongen syndsforladelse for alle dennes synder. En hest bliver udvalgt og tildeles et 'sejrsmærke'. Denne hest får lov til at strejfe frit omkring. Hvis nogen standser hesten, skal kongen besejre vedkommende i kamp og bringe hesten tilbage.
Aswapathi (Ashvapathi). Hestenes Herre. Dasaratha's svoger, Rama's fader.
a-swargyam (-svargyam). En kvalitet der tilintetgør det guddommelige i mennesket.
Aswathama (Ashvatthaama). Drona's søn.
Aswija (Aashvayuja). En vedisk måned der sædvanligvis falder i september/oktober.
Aswini (Ashvini). Tvillinge guddomme der før daggry kommer til syne på himlen i en gylden vogn, der bliver trukket af heste; Himlenes læger.
athah. Af den grund.
athala. Et nøgent og bart område; den første af de lavere verdener under Jorden.
a-thanu. Uden legeme.
Atharvan. Vasishta's søn og den vismand der har nedskrevet Atharva-veda'en.
Atharvana-veda (-vedha). Den fjerde veda. Opkaldt efter Atharvan der var kollatøren, seeren.
Atharvangiro Veda (Vedha). En betegnelse for Atharva-veda'en. Se Angiras.
Atharva-samhitha. Atharva-veda. Samhitha betyder 'samling'.
Atharva-veda. Den fjerde veda. Atharva betyder 'fjerde'. En rolig, ubevægelig person; en person med en stabil natur.
athibala. Stor kraft, stor styrke.
Athri. En vismand; Dattatreya's fader. Også en af Hiranyagarbha's 10 mentale sønner.
Atikaya (Athikaaya). En af Ravana's sønner, en minister og general.
Atma (Aathma). Det virkelige Selv, ens guddommelighed, Gud, altings substans og udødelighed; atma dør ikke.
Atma-abhyasa (Aathma-abhyaasa). Åndelig øvelse der består i at ihukomme atma.
Atma-ananda (Aathma-aanandha). Atmisk lyksalighed; selvrealisationens lyksalighed.
Atma-anubhava (Aathma-anubhaava). Atmisk erfaring, atmisk oplevelse.
Atma-bhava (Aathma-bhaava). Tanken på Det guddommelige Selv; åndelighed.
Atma-chaithanya (Aathma-chaithanya). Bevidsthed.
Atma-chinthana (Aathma-chinthana). Kontemplation på atma.
Atma-dharma (Aathma-dharma). Atmisk pligt, guddommelig pligt.
Atma-droha (Aathma-dhroha). Selvpineri, forræderi mod Det højere Selv.
Atma-jnana (Aathma-jnaana). Viden om selvrealisation; bevidsthed om atma.
Atma-jnani (Aathma-jnaani). Person der har kendskab til Selvet.
Atma-jyothi (Aathma-jyothi). Atmisk glans.
Atma-hathya (Aathma-hathya). Tilintetgørelse af Selvet.
Atma-linga (Aathma-linga). Oval sten der symboliserer den guddommelige atma.
Atma-rama (Aathma-raama). Evig lyksalighed; Rama i hjertet.
Atma-rupa (Aathma-ruupa). Legemliggørelse af atma.
Atma-sakshathkara (Aathma-saakshathkaara). Det direkte syn af atma; selvrealisering.
Atma-samyama (Aathma-samyama). Fuldstændig beherskelse af alle sanserne; balance og ro.
Atma-santhi (Aathma-shaanthi). Individuel fred.
Atma-sanyasa (Aathma-sanyaasa). Atmisk forsagelse.
Atma-shatka (Aathma-shatka). 'De atmiske Seks', refererer til Aithareya Upanishad'ens seks afsnit.
Atma-sthithi (Aathma-sthithi). Atma's karakteristika; en tilstand af konstant bevidsthed om ens guddommelighed.
Atma-suddhi (Aathma-shuddhi). Renselse af Selvet.
Atma-swarupa (Aathma-svaruupa). Legemliggørelsen af Det altgennemstrømmende guddommelige Selv.
Atma-thathwa (Aathma-thatthva). Atma's sande natur, det atmiske princip.
Atma-vichara (Aathma-vichaara). Undersøgelse af atma's natur.
Atma-vidya (Aathma-vidhyaa). Viden om den højeste sandhed eller viden om atma.
Atma-yajna (Aathma-yajna). Selv-opofrelse.
atmisk, atmiske. Vedrørende atma.
Atreya (Aathreya). Har forbindelse med den store vismand Athri, eller Atreya. Klassisk indisk medicinsk viden kaldes ayur-veda (videnskaben om sundhed og et langt liv). De to hovedtraditioner er de af Atreya og Dhanvantari. Senere fremlagde Charaka disse i Charaka Samhitha (tekst der lægger vægt på diagnoser og prognoser).
attha. Offer, kogt ris.
Aum. OM; benævnelse for Den universelle Brahman; universets hellige urlyd.
Avaang-manogochara. Umulig at forklare og forstå ved hjælp af ord eller tanke; guddom.
avadhana (avadhaana). Koncentration.
avadhutha (avadhuutha). Person der er fordybet i åndelig lyksalighed, altid munter og glad, ligeglad med verden; en forsager.
Avanthi. En af Bharath's (Indiens) syv hellige byer der er placeret på Sipra flodens bredder.
avarana (aavarana). Slør der skjuler de guddommelige, hellige formler, der giver overmenneskelig styrke.
avarana-sakthi (aavarana-shakthi). Tilsløret styrke, skjult styrke.
avastha. Tilstand.
a-vastu. Det der ikke er sandt.
Avatar (Avathaar). En inkarnation af Gud der antager skikkelse alt efter den tidsalder, i hvilken inkarnationen finder sted. En speciel manifestation af Gud på Jord.
Avatar-murthi (Avathaar-murthi). En avatar's skikkelse.
avayava. Lem, del, gren.
a-vibhaktha. Udelt, ikke adskilt.
a-vidya (-vidhyaa). Uvidenhed.
a-vidya-maya (-vidhyaa-maayaa). Illusion baseret på uvidenhed.
a-vinaasi (-vinaashi). Uden forfald og tilintetgørelse.
avina-bhava (avinaabhaava) sambandha. Uadskillelig forbindelse; grundlæggende karakteristika.
a-vyaktha. Ikke manifesteret, usynlig og uhørlig.
a-vyapadesa (-vyapadesha). Hinsides betydning.
a-vyavaahaarya. Uden verdslig handling.
a-vyaya. Uforgængelig, uforanderlig.
Ayodhya. By hvor Rama blev født, og hvor Han regerede.
ayur-veda (-vedha). Klassisk indisk viden om medicin; videnskaben om sundhed og et langt liv.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
baaya-vidya (-vidhyaa). Verdslig uddannelse, uddannelse i ydre forhold.
Badari (Badhari). Meget helligt sted i Himalaya.
baddha. Fastlåst, holdt, fanget (anvendes for eksempel i relation til korrekt siddestilling ved meditation eller yoga).
baddha-padmasana (padmaasana). Fastlåst lotus-stilling.
Badraswa (Bhadhraashva). En ø nær Meru bjerget.
Bahu-janma. Født mange gange.
bahya-prapancha (baahya-prapancha). Ydre verden.
Bakasura (Bakaasura). Dæmon i form af en trane, som Kamsa sendte af sted, og som barnet Krishna dræbte. Herefter kom Bakasura's bror i form af en phyton slange for at dræbe Krishna, men denne dæmon blev også tilintetgjort.
bala. Styrke, kraft, energi.
Balagopala (Balagopaala). Et af Krishna's navne: Hersker over røgterne.
Balarama (Balaraama). Krishna's ældre bror; kendt for sin styrke.
Bali. Dæmonernes kejser; Prahlada's barnebarn og dæmonen Virochana's søn. Blev ydmyget af dværgen Vamana, der var en inkarnation af Vishnu.
Bana (Baana). Vikukshi's søn og Anaranya's fader.
Banasura (Baanaasura). Shonithapura's mægtige dæmon-konge, nedstammede fra Vishnu. Blev tilintetgjort af Krishna.
bandha-vicchedana (-vicchedhana). Befrielse fra bånd eller fra bindinger.
bija (beeja). Frø, kim, oprindelig årsag; mystisk bogstav eller stavelse der udgør et mantras fundamentale del.
bhaarya. Hustru.
bhaavana. Skabende tanke, Skaber.
Bhagavad Gita (Bhagavath Geetha). Ordets egentlige betydning er: Guds Sang. Del af Mahabharatha'en som er en dialog mellem Arjuna, der er en af Pandava brødrene, og Krishna. Se Mahabharatha.
Bhagavan (Bhagavaan). Guddom; vending der udtrykker en ærbødig henvendelse; Sathya Sai Baba kaldes Bhagavan af sine hengivne.
Bhagavantha. Herren.
Bhagavatha (Bhaagavatha). En lærebog i guddommelig kærlighed; avatar'ernes historie - specielt Krishna's. Den beskriver alle Vishnu's inkarnationer. Ordet betyder også 'den med tilknytning til Gud' eller 'de gudfrygtige'.
Bhagavathas (Bhaagavathas). Guds egne folk; de gode, de gudfrygtige, de fromme.
Bhagavatha-thathwa (Bhaagavatha-thathva). Guddommelig visdom.
Bhagavath-sankalpa. Guds vilje.
Bhagiratha (Bhageeratha). Sol-dynastiets konge, Amsuman's søn. Opgav sit kongerige for at blive oplyst, men vendte til sidst tilbage som konge.
Bhagirati (Bhaageerathi). Et navn for Ganges. Navnet skyldes, at Bhagiratha bragte floden til Jorden.
Bhaishajya Veda (Vedha). En betegnelse for Atharva-veda.
bhajan. Hengivne sange til Gud; spirituelle sange der synges i fællesskab.
bhaktha. Herrens hengivne.
bhakthavatsala. Venlig overfor hengivne.
bhakthi. Hengivenhed overfor Gud.
bhakthi-maan. En person der er fuld af hengivenhed.
bhakthi-marga (-maarga). Hengivenhedens vej mod Gud.
bhakthi-yoga. Kærlighedens og hengivenhedens vej. En (i astrologiske termer) konjunktionen af hengivenhed.
bhakthi-yogi. Yogi på hengivenhedens vej.
bhanopasana (bhanopaasana). Tilbedelse af Solen eller meditation på Solen.
Bharadwaja (Bharadhvaaja). Berømt vismand der lærte videnskaben om medicin; seer af vediske hymner.
Bharath (Bhaarath). Indien; inder; kong Bharath's efterkommere - kong Bharath var Indiens første hersker.
Bharatha (Bhaaratha). Mahabharatha.
Bharatha. Dasaratha's og Kaika's søn; Rama's broder. "Bharatha" betyder 'ham der hersker'.
Bharatha-desa (Bhaaratha-dhesha). Indien; et område med folk der elsker Gud.
Bharatha-khanda (-khandha). Bharath's kontinent (Indien).
Bharatha-kupa (-kuupa). Hellig brønd ved Chitrakuta bjergets fod som Bharatha rensede.
Bharatha-varsha (Bhaaratha-varsha). Indiens kultur.
Bharathiya (Bhaaratheeya). Inder, indbygger i landet Bharath.
Bhargava (Bhaargava). Vismand i Bhrigu-dynastiet, forfatter af vediske hymner. Bliver også kaldt Vaidarbhi.
Bhargavarama (Bhaargava-Raama). Et navn for Parasurama.
bhashya (bhaashya). Store vismænds kommentarer til åndelige tekster.
Bhasmasura (Bhasmaasura). Vismand der forvandlede sig selv til aske på grund af, at han misbrugte en velsignelse, han havde fået af Siva.
bhathi (bhaathi). Det der skinner, oplyser; bevidsthed; chit.
bhautha-prathibandha. Fortidige hindringer.
bhava-nasana (bhaava-naashana). Ikke at danne sig forestillinger længere.
bhava-roga (bhaava-roga). Tilknytningens sygdom.
Bhava-roga-vaidya (-vaidhya). Herren; helbrederen af verdslige sygdomme.
bhava-sagara (bhaava-saagara). Den verdslige eksistens hav.
bhava-samadhi (bhaava-samaadhi). Mental forening med det guddommelige.
bheda (bhedha). Adskillelse, opdeling.
bheri-naada (bheree-naadha). Lyden fra en pauke-tromme.
Bhils. Et bjergfolk der boede i Vindhya bjergene.
Bhima (Bheema). Den anden af de fem Pandava brødre; han fik navnet på grund af sin størrelse og styrke. Se Mahabharatha.
Bhishma (Bheeshma). Kaurava'ernes og Pandava'ernes formynder, beskytter og patriark. Bemærkelsesværdig på grund af sin visdom og ubøjelige hengivenhed overfor Gud. Indfanget af sin skæbne til at kæmpe på de ondsindede Kaurava'ers side; blødte til døde på et leje af pile, mens han tænkte på Gud. Se Mahabharatha.
bhoga. Det at behage sanserne, at spise, at nyde.
bhogaayathana. Nydelsens bolig, legemet.
bhoga-bhumi (-bhuumi). Sansernes veje.
bhogya. Genstande der tilvejebringer glæde.
Bhoja. Et område i Sauvira nær Sindhu floden (eller Indus) floden. Området blev løbet over ende af Kamsa.
bhoktha. Er person der nyder.
bhokthruthwa (bhokthruthva). At være en person der nyder eller oplever.
bhrama. Illusion, selvbedrag.
bhramara-naada (-naadha). Lyden fra en bi.
Bhrigu-prasravana (-prashravana). Område i Himalaya bjergene hvor Asitha flygtede hen.
Bhudevi (Bhuudhevi). Jordens gudinde; Vishnu's hustru.
bhukthi. Næring, materiel nydelse.
Bhu-loka (Bhuu-loka). Jorden, den første af de højere verdener.
bhuma (bhuuma). Umådelig, grænseløs, evig, uforanderlig.
bhumika (bhuumika). Det første trin i yoga.
bhutha (bhuutha). Ethvert af universets fem grundlæggende bestanddele; ånd, uhyre.
bhuthakasa (bhuuth-aakaasha). Universets fysiske aspekt; elementet æter.
Bhuthanatha (Bhuutha-naatha). De oprindelige elementers Herre; væseners Herre.
bhuvarloka (Bhuuvar-loka). Atmosfære; den anden af de højere verdener.
bikshu (bhikshu). Religiøs tiggermunk der lever af almisser.
bimba. Solens eller Månens skive; genstand der er fuldstændig uforlignelig; originalen, den oprindelige.
bodha. At undervise, at forstå.
Brahma. Skaberen i den treenighed der ud over Brahma består af Vishnu (Opretholderen) og Siva (Nedbryderen).
Brahma-abhyasa (-abhyaasa). Øvelsen der består i at ihukomme Brahman.
Brahma-ananda (-aanandha). Lyksaligheden ved at erkende Brahman.
Brahma-astra (-asthra). Brahma's våben der tilintetgør med sikker ufejlbarlighed.
Brahma-bhaava. Absorberet i Brahman.
Brahma-chaithanya. Højeste bevidsthed.
brahma-chari (-chaari). Studerende, ugift person, en person som lever i cølibat, det første stadie i en brahmin'ers liv i brahmin kasten; Person der dvæler i Guds-bevidsthed.
brahma-charya. Vej der fører til viden om Brahman; tilstand som ugift, religiøs studerende; første stadie i et liv som brahmin; åndeligt stipendium.
Brahma-chinthana. Tænke uophørligt på Brahman.
Brahma-datta (-dhattha). Kampilya's hersker.
Brahma-dhyana (-dhyaana). Meditation på Brahman.
Brahmaikyatha. Guddommen.
Brahma-jnana (-jnaana). Viden om Brahman.
Brahma-jnani (-jnaani). Person der kender Brahman.
Brahma-kanda (-kaanda). Åndeligt stadie (i livet). Også nogle tekster der drejer sig om ceremonielle ritualers specielle funktioner og nærmere uddybninger af moralske regler.
Brahma-loka. Brahma's område; Brahma's verden.
Brahma-muhurtha (-muhuurtha). Hellig periode i den tidlige morgenstund.
Brahman. Også Brahmam. Det Upersonlige Højeste Væsen, den oprindelige kilde til og det endelige mål for alle eksistenser. Således er Brahman identisk med atma.
Brahmana (Braahmana). En del af hver af de fire veda'er der omhandler betydningen og anvendelsen af mantra'er og hymner i forbindelse med forskellige offerhandlinger.
Brahmanda (Brahma-anda). Samling af de fem elementers indre kræfter; makrokosmos; universet; ordets egentlige betydning er: Brahma's æg.
Brahmanda-nirmana (Brahmaandha-nirmaana). Universets evolution.
brahmansk. Relaterer til en brahmin.
Brahma-nishta (-nishtha). Vedvarende kontemplation på Brahman.
Brahman Mutt. En eneboerhytte.
Brahmanubhava Upanishad (Brahmaanubhava Upanishath). En af upanishad'erne.
Brahma-praapthi. Opnåelse af Brahman, det vil sige Gud-realisation eller Selv-realisation.
Brahma-priya (-priyaa). Elsket af Brahman.
brahmarshi. Den højeste form for vismand; vismand der er fordybet i guddommelig bevidsthed.
Brahma-sakshathkara (-saakshaathkara). Direkte erkendelse af Brahman.
Brahma-sira-astra (-shira-asthra). Brahma's særlige missil.
Brahma Sutra (Suuthra). Åndelige tekster vedrørende den vedantiske lærer udtrykt i korte læresætninger. Teksterne tillægges Badharayana, kendt som Vyasa.
Brahma-thathwa (-thatthva). Gud uden form, Brahman princippet.
Brahma-thwa (-thva). Brahman's tilstand.
Brahma-upadesa (-upadhesha). Invielse til Brahman-realisationens åndelige vej.
Brahma-vadin (-vaadhin). Person der forklarer og udlægger Brahman.
Brahama-vartha (Brahma-aavartha). Brahma's område.
Brahma Veda (Vedha). En betegnelse for Atharva-veda.
Brahma-vid (Brahma-vith). En person der kender Brahman.
Brahma-vid-vara (Brahma-vith-vara). Er person der er en sand mester ud i kendskabet til Brahman.
Brahma-vid-varishta (Brahma-vith-varishtha). En person der har det højeste kendskab til Brahman.
Brahma-vid-variya (Brahma-vith-vareeya). En person der har et fremragende kendskab til Brahman.
Brahma-vidya (-vidhyaa). Åndelig bedrift, viden om Brahman.
Brahma-yajna. Intense studier og overholdelse af veda'erne; specielt dagligt tilbedelsesritual der er dedikeret til Den Højeste.
brahmisk, brahmiske. Har forbindelse med eller vedrører Brahman.
brahmin (braahmana). Den første af fire kaster vedrørende social status; præste- eller lærer-kasten; en person der tilhører denne kaste. Se kaste.
Brighu. Brahma's søn og en stor vismand. Han havde to inkarnationer. Den anden var, da han blev genfødt udaf ilden ved Varuna's hellige, religiøse ritual og blev opdraget som hans søn. Også en af de 10 store vismænd der blev skabt af den første Manu.
Brihadaranyaka Upanishad (Brihadhaaranyaka Upanishath). Upanishad'en der redegør for den lære, der vedrører Brahman, og som blev bevaret af Yajnavalkya.
Brihadratha. Devaratha's søn og Mahavira's fader.
brihaspathi. Gudernes lærer.
Brihaspathi. Gudernes lærer forud for disses kamp mod dæmonerne. Søn af vismanden Angiras, der var Brahma's søn.
brihath. Stor, forstørret, høj.
Brindavan (Brindhaavan). Skoven og græsningsområderne hvor Krishna legede i sin barndom.
Brindavana-vihara (Brindhaavana-vihaara). Et af Krishna's navne. Betyder 'den der vandrer omkring i Brindavan'.
buddha. Vågen, oplyst, klog.
Buddha. Prins Gautama, levede fra år 556 til år 480 før vor tidsregning. Stiftede budhismen efter han opnåede åndelig oplysning.
buddhi. Intellekt.
buddhi-balam. Intellektets styrke.
Budhisme. Religion der blev stiftet af Buddha, og som hævder, at livet er fuld af lidelse forårsaget af ønsker og begær. Yderligere hævder budhismen, at måden at bringe disse lidelser til ophør er gennem oplysning at afslutte cyklusen af fødsel-død.
Buddhist. Tilhænger af budhisme.
buddhi-yoga. Intellektets yoga.
Bujyu (Bhujyu). Kongelig vismand; Thugra's søn.
burkha. Slør.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
Cauvery (Kaaveree). Hellig flod i Syd-Indien på Rama's tid.
chadana (chaadhana). Person der plejer og opforstrer; person der beskytter; person der fremmer velfærden.
Chaithanya. Bevidshed, intelligens, ånd.
Chaithanya. Vaishnava var en tiggermunk og reformator fra det 15. århundrede. Han underviste i vejen, der består i at have kærlighed og hengivenhed overfor avatar'en Sri Krishna.
Chaithanya-Brahma. Universelle sjæl; højere bevidsthed.
Chaithanyopasana (-paasana). Chaithanya's åndelige ekstase.
Chaithra. Den anden forårsmåned.
chakora. En slags agerhøne.
chakra. Diskos; hjul; et våben der blev anvendt af Krishna.
chakshu. Øje.
chala-dala (-dhala). Sitrende blad.
Chamaka. En bøn til Siva i form af en hymne. Bønnen findes i Yajur-veda.
champak. Øst-indist træ i magnolia-familien.
chandala (chandaala). Kasteløs.
Chandas (Chandhas). Poetisk versemål der kan sættes musik til; vediske hymner; vejleder, beskytter. Betyder også behagelig, munter. Er tillige en betegnelse for veda'erne.
Chandogya Upanishad (Chaandhogya Upanishath). En af de 10 betydningsfulde upanishad'er; en storslået samling af teologiske, filosofiske og allegoriske ytringer. Indbefatter lovprisning af OM, Gayatrimantraet, Brahman; beretning om Uddalaka der instruerer sin søn, Swethakethu, og om Sanatkumara der instruerer Narada.
Chandra (Chandhra). Måne-Gud der har ansvaret for afgrøder og medicinske planter.
chandra-loka (chandhra-loka). Måne-princippets område.
Chandramas (Chandhramas). En vismand der videregav åndelig viden til Sampathi, og som rådede Jatayu til at fortælle aberne, hvilken vej de skulle drage i deres søgen efter Sita.
chandrayana (chaandhra-ayana). Måne-system der anvendes til at måle tiden; betyder også et løfte om bodsøvelse, der skal udføres i løbet af Månens tiltagende periode.
chara. At bevæge.
Charaka. Forfatter af det tidligst skrevne kompendium vedrørende ayur-vedisk medicin (diagnose and prognose); danner sammen med Sushrutha samhitha grundlaget for sanskrit medicinsk litteratur. Se Dhanvantari. I skikkelse af Sesha, de guddommelige slangers konge, siges han engang at have besøgt Jorden. Her bemærkede Charaka) en masse sygdom, og han bestemte sig for at inkarnere for at lindre sygdom.
charana. Fødder.
charma. Skjold, værn, hud; glæde, lyksalighed.
chathushtaya. Firfoldig.
chaya (chaaya). Afskærme, skygge.
chetana (chethana). Bevidst, intelligent, superbevidst.
chidabhasa (chidhaabhaasa). 'Jeg'-bevidsthed betinget af bevidstheden.
chidakasa (chidhaakaasha). Atma.
Chidambaram (Chidhambaram). By der ligger 122 mil syd-sydvest for Madras. Byen er kendt for dens tempel, der er dedikeret til Siva i Hans aspekt som 'Kosmisk Danser', Nataraja.
chidatma (chidhaathma). Den højeste bevidstheds atma.
chid-bhumi (chidh-bhuumi). Jordisk bevidsthed.
chinmaya. Består af ren bevidsthed.
chinmaya-thathwa (-thatthvaa). Videnskaben om den højeste bevidsthed, ren intelligens.
chinta (chinthaa). Tanke, mental bevægelse.
chintamani (chinthaa-mani). Et ønskeopfyldende smykke der opfylder alle dets ejers ønsker.
chit (chith). Bevidsthed, viden, opmærksomhed.
chith-sakthi (-shakthi). Universel intelligens eller den universelle bevidstheds kraft.
chith-swarupa (-svaruupa). Bevidsthedens legemliggørelse.
Chitra (Chithra). En funklende stjerne-konstellation.
Chitrakethu (Chithrakethu). En af Lakshmana's to sønner.
Chitrakuta (Chithrakuuta). Bjerg der er berømt fra purana skrifterne. Bjerget ligger ved Mandakini flodens bredder, og på dette sted boede Rama og Sita et stykke tid. I nutidens Indien er der tale om Uttar Pradesh delstatens Banda diskrikt.
Chitrangada (Chithraangadha). En af Lakshmana's to sønner.
chittha. Sindstoffet, hukommelsen, det underbevidste sind.
Chitthakasa (Chittha-aakaasha). Den afledte atma, sindstoffet.
chittha-spandana (-spandhana). Den pulserende underbevidsthed.
chittha-suddhi (-shuddhi). Sindets renselse, samvittighedens renhed.
Chudala (Chuudhaalaa). Kong Sikhidwaja's hellige hustru. Da han gav afkald på sit kongerige, instruerede hun ham i atmisk viden og førte ham tilbage på tronen.
Chyavana (Chayavana). Vismand i hvis eneboerhytte Asitha's dronning søgte tilflugt.
crore. Ti millioner; 100 lakhs.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
daatha (dhaatha). Den der giver eller skænker noget, Jorden.
Dadhichi (Dhadheechi). Stor helt som afstod sine knogler til Indra for at skabe en tordenkile, der skulle dræbe en dæmon-leder.
Dadhimukha (Dhadhimukha). Sugriva's abe-svoger.
Daitya (Dhaithya). Diti's efterkommer; en dæmon (asura).
daiva-amsa (dhaiva-amsha). Guddommelig del eller guddommeligt aspekt.
daiva-samaana (dhaiva-samaana). Guds ligemand.
Daivasandhi (Dhaivasandhi). Susandhi's søn og den berømte Bharatha's fader.
daivi (dhaivi). Gudfrygtig, from, guddommelig.
daivi-sampath (dhaivi-sampath). Guddommelig rigdom, guddommelige kvaliteter.
daivi-sampathi (dhaivi-sampatthi). Guddommelige egenskaber eller kvaliteter, guddommelig natur.
dakshina (dhakshina). Betaling, offer.
dakshina-ayana (dhakshina-ayana). Solens sydvendte bane.
dakshinagni (dhakshinaagni). Alterets sydlige ildsted.
dama (dhama). Kontrol over de ydre sanser.
Damayanthi (Dhamayanthee). Kong Nala af Nishada's hustru. Kong Nala mistede sit kongerige i terningespil.
dana (dhaana). Også danam. Velgørenhed, at give.
danava (dhaanava). En kategori dæmoner, daityas, eller asuras; Gudernes fjender (devas). Dhanu's og Kasyapa's børn.
danava-manava (danava-maanava). Dæmonisk menneske.
danda (dhanda). Stok, spanskrør, en kæp til at afstraffe med.
Danda (Dhanda). Ikshvaku's søn. Ikshvaku gav Danda landet mellem Himalaya bjergene og Vindhya bjergene.
danda-chakra (dhanda-chakra). Diskosagtigt våben.
Dandaka skoven (Dhandaka skoven). Land mellem Himalaya bjergene og Vindhya bjergene. Da kong Danda krænkede en jomfru, blev landet ødelagt af hendes fader, der var vismand. Landet blev herefter kendt som Dandaka skoven.
Dandakaranya (Dhandakaaranya). Dandaka skoven.
dandaneethi. Viden om administrationen af retfærdighed.
Dantavakra (Dhanthavakra). Vijaya's genfødsel; som dæmonisk konge var han Vishnu's dørvogter; blev dræbt af Krishna i kamp og vendte tilbage til Vishnu's bolig.
danthin (dhaanthin). En person med stor selvbeherskelse, asket.
daridra-narayana (dhaaridhra-naaraayana). Gud som fattigdom.
darsana (dharshana). Hvilken som helst af de seks vigtige, ældgamle indiske filosofiske retninger; indsigt i eller vision om sandheden.
darshan (dharshan). Synet af en hellig person.
Daruka (Dhaaruka). Herren Krishna's vognstyrer.
Dasara (Dhashara). Fest der fejrer de gode kræfters sejr over kræfter, der modsætter sig menneskets fremmarch mod Lyset.
Dasaratha (Dhasharatha). Aja's søn og Rama's fader; Ayodhya's konge; navnet betyder 'ti stridsvognes helt'.
dasen-driyas (dhashen-dhriyas). De ti handlings- og opfattelsessanser.
datta (dhattha). Tildelt, begavelse, talent.
Dattatreya (Dhatthaathreya). Athri's og Anasuya's søn der var vismand.P> daya (dhayaa). Medfølelse, sympati.
dayamaya (dhayaamaya). Fuld af medfølelse.
Deccan. Den indiske halvø syd for Narmada floden.
deeksha (dheekshaa). Tilegnelse, optagelse, indvielse.
deepyathi (dheepyathi). Oplyse.
dehatma (dhehaathma). Kropsbevidsthed; det ydre 'jeg'.
deha-bhranthi (dheha-bhraanthi). Den fejlagtige identifikation af Selvet med kroppen; det selvbedrag der ligger i at tro, man er kroppen.
deha-dharma (dheha-dharma). Pligter der er relateret til kroppen.
deha-drishti (dheha-dhrishti). Kroppens syn, det kroppen ser.
deha-sanyasa (dheha-sanyaasa). Ydre forsagelse.
deha-sthithi (dheha-sthithi). Kropsbevidsthed, afhængighed af kroppen.
deha-thathwa (dheha-thatthva). Kropsprincippet.
dehi (dhehi). Eksistens der har et legeme; det bevidsthedsudtrykte Selv.
desa (dhesha). Område, rum, land.
deva (dheva). Guddom, himmelsk væsen, Gud.
deva-datta (dheva-dhattha). Livgivende luft der fremkalder gaben.
Devahuthi (Dhevahuuthee). Swayambhuva Manu's datter, Kardhama Prajapathi's hustru og vismanden Kapila's moder.
Devaka (Dhevaka). Ahuka's søn og Devaki's fader.
Devakantaka (Dhevakantaka). En mægtig kriger i Ravana's styrker.
Devaki (Dhevakee). Krishna's moder.
deva-loka (dheva-loka). Gudernes verden.
deva-mandir (dheva-mandhir). Guds tempel.
Devamedha (Dhevamedha). Kirthiratha's søn og Vibudha's fader.
devamsa-sambuthas (dhevaamsha-sambhuuthas). Mennesker der står for et guddommeligt aspekt; delvise inkarnationer af det guddommelige.
deva-puja (dheva-puuja). Tilbedelse af Gud.
Devaratha (Dhevaraatha). Kejser i Ikshvaku-dynastiet i oldtidens Mithila. Sukethu's søn og Brihadratha's fader.
devathaatma (dhevathaathma). Det at have en guddommelig sjæl.
devatha-jnana (dhevatha-jnaana). Gudernes visdom.
Deva-vaak (Dheva-vaak). Guds ord.
Deva-vaani (Dheva-vaani). Guds stemme.
deva-yana (dheva-yaana). Lysets vej eller gudernes vej; en vej der tages af retskafne mennesker efter døden.
Devendra (Dhevendhra). Navn der er givet gudernes Herre devas); Indra eller Siva.
Devi (Dhevee). Personifikation af det feminine princip; Universets Gudinde.
Devi Bhagavatham (Dhevee Bhaagavatham). Historien om Den universelle guddommelige Moders kærlighed. En af purana'erne.
Devi Kamadha (Dhevee Kaamadha). Gudinde der opfylder ønsker.
dhaama. Reb, blomsterkrans.
dhaantha. En person med selvbeherskelse.
dhadhi. Kærnemælk.
Dhadhi. Kærnemælkshavet.
dhairya. Mod.
dhakshina. Betaling, offer.
dhana. Rigdom, besiddelser, udsøgte attraktioner.
dhananjaya. Livgivende luft der fylder legemet og bevirker, at det kan tage på i vægt.
Dhananjaya. Et navn man kalder Arjuna. Navnet har han fået, fordi han tilvejebragte enorme rigdomme til Rajasuya Yaga (en stor ofring), som blev gennemført af hans ældre border Dharmaja.
dhanur-dhaari. Bueskytte, den der bærer en bue.
Dhanvantari (Dhanvanthari). Lærer i ayur-veda. Klassisk indisk medicinsk viden kaldes ayur-veda (videnskaben om sundhed og et langt liv). Videnskabens to hovedtraditioner er Atreya og Dhanvantari.
Dhara (Dharaa). En vasu's hustru. vasu'erne var en gruppe af guder, hvis leder var Indra).
dharana (dhaarana). Koncentration, eetpunktet opmærksomhed, et af de otte trin i Patanjali's yoga discipliner.
dharani (dharanee). Jord-elementet.
dharma. Rigtig handling, sandhed i handling, retskaffenhed, moral, dyd, pligt, Guds bud, adfærdsregler. Det er umuligt at oversætte begrebet dharma til dansk på en enkel måde.
dharma-ashtakas (-ashthakas). Den ottefoldige dharma eller de ottefoldige dydige handlinger.
dharma-atma (-aathma). Retskaffenhedens legemliggørelse.
dharma-chakra. Retskaffenhedens våben.
dharma-devatha (-dhevatha). Retskaffenhedens guddom.
Dharmaja. Også Yudhistira. Den ældste af Pandava brødrene. Blev født af Kunthi gennem Yamas, Dødens Herres, nåde. Opkaldt efter sin evne til at overholde dharma. Se Mahabharatha.
dharma-karma. Pligthandling, dydig handling.
dharma-kartha. Person der leder et tempel.
dharma-kshetra (-kshethra). Retskaffenhedens bolig eller område.
Dharma-kshetra (-kshethra). Slagmarken hvor Mahabharatha krigen blev udkæmpet mellem Pandava'erne og Kaurava'erne. Se Mahabharatha.
dharma-narayana (-naaraayana). dharma's personifikation.
dharma-pathni (-pathnee). Lovformelig hustru.
dharma-purusha. Moralsk individ.
Dharmaraja (Dharmaraaja). Et navn for Yudhistira, den ældste af de fem Pandava brødre; også et navn for Yama, Dødens Gud.
dharma-rakshana. Beskyttelse af dharma.
Dharmaranya (Dharmaaranya). En by der blev opført af Brahma's barnebarn, Asurtharajasa.
dharma-samsthapana (-samsthaapana). dharma's faste etablering.
Dharma Sastras (Shaasthras). Regler for lov og etik vedrørende en dydig livsførelse.
dharma-sikshana (-shikshana). Undervisning og vejledning i dharma.
dharma-sthapana (-sthaapana). Etablering af dharma.
dharma-sutras (-suuthras). Hellige tekster der består af regler vedrørende dharma.
dharma-swarupa (-svaruupa). Legemliggørelse af dharma.
dharma-vratha. Streng overholdelse af løftet om, i tanke, ord og handling, at være retskaffen.
Dharmavyadha (Dharmavyaadha). Jæger der blev vismand.
dharmisk, dharmiske. I overensstemmelse med dharma.
dharmoddharana. Vækkelse af dharma.
dharmya-amritham. Dharmisk vej der fører til udødelighed.
dhee. Intelligens.
dheera. Standhaftig, modig, klog person.
Dhenuka. Rasende kæmpe med krop som et æsel; blev slået ihjel af Krishna og Balarama.
dhenu-vratha. Ritual vedrørende tilbedelse af køer.
dhosha. Fejl, forbrydelse, synd, lovovertrædelse, krænkelse, ondskab.
dhothi. Klæde der bæres rundt om livet; skørt.
dhrik. Syn, seer, sansning.
Dhrishtadyumna (Dhrishthadhyumna). Droupadi's broder.
Dhrishtakethu. Sudrithi's søn og Haryasva's fader.
Dhritharashtra (Dhritharaashthra). Kaurava'ernes fader>; den der besidder den herskende magt.
dhrithi. Standhaftig, beslutsomhed, mod.
dhuma-adi-marga (dhuuma-aadhi-maarga). Mane'ernes røgfyldte vej; den dunkle vej i modsætning til lysets vej.
Dhumakethu (Dhuumakethu). En af Ravana's sendebude. Også et navn for Agni, Ildens Gud (med et 'flag' af røg).
Dhumraksha (Dhuumraaksha). General i Ravana's hær.
Dhundhumara (Dhundhumaara). Trisanku's søn og Yuvanaswa's fader.
dhurbhiksha. Nød, mangel, knaphed.
Dhurdhara. En abe i Rama's hær.
dhush-karma. Dårlige handlinger.
dhussanga. Dårligt selskab.
dhyana-marga (dhyaana-maarga). Meditationens vej.
dhyana-rupa (dhyaana-ruupa). Meditationens legemliggørelse.
dhyana-yoga (dhyaana-yoga). Meditationens yoga.
dhyani (dhyaani). Person der mediterer.
Dilipa (Dhileepa). Amsumanta's søn. Han blev Sol-dynastiets konge og ofrede sit liv til en løve, der lige skulle til at dræbe den hellige ko, Nandini.
Diti (Dhithi). Dhaksha's datter; Kasyapa's hustru.
divi (dhivi). Himmel; guddommeligt lys.
divya-chakshu (dhivya-chakshu). Guddommelige øje.
divya-thwam (dhivya-thvam). Guddommelige natur.
Divyatma (Dhivyaathma). Guddommelige atma; Det universelle Absolutte.
drashta (dhrashta). Seer; visionær person.
drashtum (dhrashtum). Visualisering.
dravya (dhravya). Materiel, materie, ting.
dravya-yajna (dhravya-yajna). Rituel ofring der omfatter materielle genstande.
drishti (dhrishti). Syn, at se, intelligens.
drisya (dhrishya). Det der bliver opfattet af sanserne; det sete.
Drona (Dhrona). Pandava'ernes og Kaurava'ernes lærer i bueskydning og krigsførelse.
Drona (Dhrona) Bjerg. Himalaya bjerg hvor Hanuman drog hen, nærmere betegnet til Sanjivi bjerget, for at få fat i den livreddende medicin til Lakshmana.
Dronacharya (Dhronaachaarya). Drona, læreren.
Droupadi (Dhraupadhee). Pandava brødrenes hustru. Se Mahabharatha.
Drupada (Dhrupadha). Panchala's (Punjab's) konge og Droupadi's fader.
Druva (Dhruva). Brahma's barnebarn og Uttanapadha's søn; som 5 årig udførte han streng bodsøvelse og opnåede selv-realisation eller ikke-tilknytning til Selvet.
dukha (dhukha). Ærgrelse, sorg, elendighed, smerte.
dukha nivritti (dhukha nivritthi). Fravær af sorg.
Dumraswa (Dhuumraashva). Ikshvaku-dynastiets konge; Sanjaya's fader.
Dundubhi (Dhundhubhi). En frygtelig dæmon, Mayavi's broder.
Durdhara (Dhurdhara). En af aberne der ønskede at springe over havet for at nå til Lanka.
Durga (Dhurgaa). Universets Gudinde; Jordens Moder; Himaval's datter og Siva's hustru.
durmathi (dhurmathee). Person med en fordærvet, forurenet intelligens.
Durvasa (Dhuurvaasa). Athri's og Anasuya's søn; kendt for et hidsigt temperament og alvorlige forbandelser. Disse forbandelser havde i sidste instans en positiv effekt og sikrede, at vanskelige discipliner og retskaffenhed blev indlært. Han gav Kunthi flere velsignelser, hvilket resulterede i Karna's og Pandava'ernes fødsel.
Duryodhana (Dhuryodhana). Lederen (og den ældste) af Dhritharashtra's ondsindede sønner.
Dushana (Dhuushana). En dæmon høvding i Ravana's stamme.
dussanga. De ondsindedes selskab.
Dussasana (Dhusshaasana). Dhritharashtra's infame anden søn der var Duryodhana's yngre broder.
dwaitha (dhvaitha). Dualisme; adskillelse af Gud og det skabte univers.
dwaithin (dhvaithin). Dualist, en person der tror på dualisme eller dwaitha.
dwaithopasana (dhvaithopaasana). Dualismens vej.
Dwaja (Dhvaja). En abe general.
dwanda-atheetha (dhvandha-atheetha). Hinsides dualiteter eller modsætninger som f.eks. varme - kulde.
dwandwa-bhava (dhvandhva-bhaava). Dobbelt bevidsthed.
Dwapara-yuga (Dhvaapara yuga). Den tredje af en cyklus på i alt fire tidsaldre. Se yuga.
Dwaraka (Dhvaarakaa). Krishna's hovedstad. Efter Krishna's død blev byen oversvømmet af havet; forskere mener, byen lå i havet lige vest for Gujarat.
Dwaraka-vasa (Dhvaarakaa-vasa). Et navn for Krishna, indbygger i Dwaraka by.
dwija (dhvija). En person der gennem en ceremoni er blevet indviet i Gayathri-mantraet.
dwipa (dhveepa). En ø; en af den jordiske verdens syv opdelinger.
Dwivida (Dhvividha). En abe general i Rama's hær.
dyu-loka (dhyu-loka). Den himmelske verden.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
eershya. Misundelse, at ønske andre havde ens egne sorger.
eka-bhakthi. Eetpunktet hengivenhed.
Ekadasi (Ekaadhashi). Den elvte dag i en fjorten dags periode der anses for at være hellig at faste i.
ekagratha (ekaagratha). Sindets eetpunktethed.
Ekalavya. Kongen af skovenes søn; Drona afviste ham som elev, da Ekalavya tilhørte arbejderklassen.
ekantha-mukthi (ekaantha-mukthi). Absolut befrielse.
ekantha-vasam (ekaantha-vaasam). Opholde sig i ensomhed.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
Gaadhi. Kusanabha's søn og Viswamitra's fader.
Gaana-veda (Ghaana-vedha). Klokke Veda, et navn for Sama-veda.
Gaargya. Souryayani, et barnebarn til Surya og født ind i Garga's familie.
Gaayas. Indra, Vishnu, Soma, og Aswin'erne.
Gajendra (Gajendhra). Elefant. I Sathya Sai Speaks III 40, nævner Sai Baba, at Gajendra, eller elefanten (der symboliserer mennesket), som blev fanget af alligatoren (der symboliserer egoisme), mens den boltrede sig i søen (der symboliserer den objektive verden), blev reddet af Herren (der symboliserer åndelige øvelser).
Ganapathi. Ganesha, leder af en forsamling, Siva's ældste søn.
gandha. Lugt, duft.
Gandhamadana (Gandhamaadhana). Bjergkæde. Et helligt bjerg i den østlige del af Himalaya bjergene.
Gandhari (Gaandhaaree). Dhritharashtra's dydige hustru, Kaurava'ernes moder.
Gandharvaerne. Himmelske musikere, en klasse halvguder; de siges at være Kasyapa's og dennes hustrus, Arishta's, afkom.
Gandhi. Mohandas Karamachand Gandhi. Berømt for sin fredelige modstand mod det engelske herredømme over Indien og for sin andel i opnåelsen af Indiens uafhængighed.
Gandiva (Gaandeeva). Arjuna's bue.
Ganges (Gangesa). Den 1560 mil lange Ganges flod; floden udspringer i Himalaya bjergene og flyder i overvejende grad mod øst og ud i Den bengalske Bugt; Indiens helligste flod.
ganja. Marihuana.
garbha. Livmoder.
Garga. Ældre vismand der var søn af Bharadwaja.
Garga. Nanda-familiens familiepræst. Nanda var Krishna's plejefader.
Gargi (Gaargee). Berømt kvindelig vismand ved navn Vachaknavi; blev født i Garga's familie.
Garuda. Himmelsk fugl; hvidbrystet ørn; den fjerprydede races konge; Herren Vishnu's transportmiddel.
Garuda Purana (Puurana). Den syttende purana.
gatha-prajna. Det at mangle visdom.
Gauda. Central Bengalen, landbrugsområde.
gauna. Afledt af, underordnet, sekundært.
gauna-bhakthi. Indirekte eller sekundær hengivenhed (hengivenhed der kommer til udtryk gennem ritualer).
gaura. Safran farve.
Gauranga (Gauraanga). Navn for Chaithanya, en stor vismand.
Gauri (Gauree). Et andet navn for Siva's hustru Parvathi.
Gautama (Gauthama). Stor vismand der bragte Godavari floden til Jorden til gavn for menneskeheden.
Gautama (Gauthama). Forfatter til det filosofiske og logiske system der kaldes Nyaya systemet.
Gautama (Gauthama). Nachiketas fader; også kendt som Yajnasravas.
Gavaksha (Gavaaksha). En abe-konge og mægtig kriger der hjalp Rama.
gayas (gayaas). Livgivende luft.
Gayatri Devi (Gaayathree Dhevee). Gayatri mantra'ets præsiderende guddom.
Gayatri mantra (Gaayathree mantra). Ældgammel vedisk bøn der skal vække intelligensen og føre til oplysning.
ghana. Tung, mægtig.
ghanta. Klokke, gongong.
ghat (ghaat). Trin der fører til kanten af floder i bjergrigt terræn.
ghata. Gryde, krukke.
Girivraja. Fremstående by i purana'erne; bygget af Brahma's barnebarn, Vasu. Girivraja betyder 'samling af bjerge'.
Gita (Geetha). Ordets egentlige betydning er: 'Sang'. En forkortelse af Bhagavad Gita, Guds Sang.
Gita-bhavanam (Geetha-bhavanam). Gita's palæ.
Githopasana (Geethopaasana). At tilbede Gud som Herren der lærer os Gita'en, det hellige skrift der åbenbarer vejen.
glaani. Forfald, at blive svagere og svagere.
Godavari (Godhaavaree). Hellig flod i Syd-Indien; løber tværs gennem det centrale Syd-Indien, idet den strømmer fra vest mod øst.
Gogra (Goghra). Flod i fortidens Indien; Thamasa er dens biflod.
go-hathya. Den synd der består i at have slagtet en ko.
Gokarna. Helligt sted der bliver prist i purana'erne; beliggende på Kerala's nordligste punkt.
Gokula. Landsby med røgtere ved Yamuna flodens bred hvor Nanda og Krishna boede.
Gomathi. Berømt flod fra tiden hvor purana'erne blev skrevet; en biflod til Ganges.
gopa. Røgtere, kvægvogtere.
Gopala (Gopaala). Røgterdreng. Et navn for Herren Krishna.
Gopatha Brahmana (Braahmana). En af veda'ernes brahmana tekster.
gopi-vallabha (gopee-vallabha). Gopi'ernes elskede.
gopura. Dekoreret port ind til templet.
gothra. Familie, race, slægt.
Gouranga (Gouraanga). Navn for Chaithanya.
Govardhana hill. Bjerg der blev løftet af Krishna.
govinda. Beskytter (for eksempel af køer eller individer)
Govinda (Govindha). Et navn for Krishna.
Gowdeyopasana (Gaudheyopasana). Det at tilbede Radha-Krisna i form af Govardhana bjerget.
grantha. Hellig tekst eller hellig bog.
Granth Saheb (Saaheb). Sikh'ernes hellige tekst.
Grihalakshmi (Grihalakshmee). Hjemmets Gudinde.
grihapathi. Hjemmets herre.
grihastha. Familieforsørger; et af livets fire stadier(asrama)'er.
grihastha-dharma. En familieforsørgers Dharma.
grihitha. Person der accepterer; person der siger ja.
guda. Sukker.
gudaakesa (gudaakesha). Sansernes herre; 'personen med det kraftige hår'(Arjuna). En person der har besejret sløvhed, søvn og uvidenhed.
guha. Hule, grotte.
Guha. Konge af Nishada'ernes land der ligger ved bredden af Ganges.
guhya. Kønsorganer.
guna. Kvalitet, karakteristika. sathwa, rajas og thamas (sindsro, lidenskab og uvidenhed) kvaliteterne er alle former for mentale tilbøjeligheders og handlingers/tankers almindelige, universelle karakteristika, der er tilskyndet af disse tre kvaliteters særlige art og blandinger. For eksempel giver sathwisk føde sundhed og styrke, og den er dejlig at indtage; rajasisk føde er krydret, sur eller salt, og den frembringer sygdomme; thamasisk føde er uren, gammel, hengemt, smagsløs eller fordærvet.
guna-saamya-avastha. En tilstand hvor kvaliteterne er i perfekt balance.
guna-swarupa (-svaruupa). Legemliggørelse af kvalitet.
guru. Lærer, vejleder til åndelig befrielse.
Guru-gita (-geethaa). Afsnit i Skanda Purana, den episke historie om Skanda.
guruji. Respekteret lærer.
guru-kula. En åndelig lærers hjem hvor dennes elever bliver undervist.
guru-putra (-puthra). En guru's søn.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
Haihayas. En slægt der siges at have været Yadu's efterkommere.
halahala (halaahala). En dødelig gift. Giften blev frembragt af guder og dæmoner ved at de kærnede havet.
hamsa. Svane.
Hamsa. Den højeste ånd der symboliseres ved svanens rene, hvide farve.
Hanuman (Hanumaan). Vind-gudens søn og en stor, tjenende hengiven af Rama. Hanuman var delvis menneske delvis abe.
harathi (haarathi). Rituel tilbedelse hvor lys eller ild bliver svunget; betegnes også Aarathi.
Hari. Gud; tilintetgører af synder; et navn for Vishnu.
Haridwar (Haridhvaara). Berømt helligt badested ved Ganges.
Harini (Harinee). Himmelsk nymfe der blev opildnet af Indra til at friste vismanden Thrinabindu.
Hariparayana (Haripaaraayana). En person der er fuldstændig hengiven overfor Gud.
Hari-prasadha (-prasaadha). Ofringer der er velsignet af Gud (Hari).
Harischandra (Harishchandhra). Sol-dynastiets konge; meget berømt for sin sandfærdighed og retskaffenhed. Han solgte sig selv og sin familie for sandhedens skyld.
Haryasva (Haryashwa). Dhrishtakethu's søn og Maru's fader.
Hasthinapura (Hasthinaapura). Pandava'ernes hovedstad (tidligere også Kaurava'ernes hovedstad).
hatha-yoga. Yoga der beskæftiger sig med legemelige stillinger.
havis. Hellig ofring i det rituelle ildsted.
Hayagriva (Hayagreeva). En inkarnation af Vishnu der oven over halsen havde skikkelse af en hest. Haya-griva betyder 'en der har fået et hestehoved'.
Hema (Hemaa). En ven af Swayamprabha.
Hemachandra (Hemachandhra). Ikshvaku's søn; Suchandra's fader.
hemantha. Vinter.
hethu. Opståen, oprindelig, årsag.
Himalaya (Himaalayas). Hellige bjerge i det nordlige Indien.
Himavaan. Et navn for Himalaya bjergene; også Himalaya bjergenes halvgud.
himsa. Vold.
Hindu (Hindhu). Person der er tilhænger af hinduismen. Hinduismen er en religion der er baseret på veda'erne. Fremmede indtrængne brugte oprindeligt navnet til at beskrive beboerne i Indus (Sindhu) flodens dal.
Hiranyagarbha. Det kosmiske guddommelige sind, kosmisk livmoder; det gyldne æg der var det første, der blev skabt af Brahman, hvorfra hele skabelsen hidrører.
Hiranyakasipu (Hiranyakashipu). En dæmonisk person som forbød, at Vishnu's navn blev nævnt. Han var Prahlada's ondsindede fader. Prahlade var en fremragende hengiven overfor Herren. Hiranyakasipu blev dræbt af menneske-løven Narashimha, en Vishnu avatar. Hiranyaksha (Hiranyaaksha). Hiranyakasipu' ondsindede broder; dræbt af Vishnu's avatarskikkelse som et vildsvin.
Hladini (Hlaadhinee). Biflod til Ganges der strømmer mod øst.
homa. Offergaver til guderne. Ofringen sker ved at ofre ghee (klaret smør) i den hellige ild.
hotha. Person der reciterer bønner (en opgave i et helligt offerritual eller yajna).
hridaya-apahari (hridhaya-apahaari). Den der stjæler hjerter.
hridayakasa (hridhayaakaasha). Hjertets firmament.
hridaya-kshetra (hridhaya-kshethra). Hjertets område.
hridaya-pushpa (hridhaya-pushpa). Hjerte-lotus.
Hrishika (Hrisheeka). En stor vismand der opbevarede Vishnu's bue.
Hriswarupa (Hrishvaruupa). Kong Janaka's ædle fader.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
iccha-sakthi (icchaa-shakthi). Viljestyrke.
ida-naadi-marga (-maarga). Psykisk nervebane; strøm der flyder gennem det venstre næsebor; den kølende Måne-nerve der kan sammenlignes med eller som er i modsætning til den varmende Sol-nerve, naadi.
ikshu. Sukkerrør.
Ikshu. Sukker-havet.
Ikshumathi. Flod der flyder nær Kurukshetra, stedet for det berømte slag i Mahabharatha'en; byen Mithila ligger ved dens bredder.
Ikshvaku (Ikshvaaku). Manu's søn og Kukshi's fader; Ayodhya's første konge og Rama-dynastiets stamfader.
Indra (Indhra). Deva'ernes Herre; de himmelske guders Herre.
Indra-astra (Indra-asthra). Indra's missil.
indra-jala (indhra-jaala). Trolddomskunst, bedrag.
Indrajit (Indhrajith). Indra's besejrer; Meghanada.
Indraprastha (Indhraprastha). By der var opholdsted for Pandava brødrene.
indriya-moha (indhriya-moha). Sansernes sublimering.
indriya-nigraha (indhriya-nigraha). Sansekontrol.
Indumathi (Indhumathee). Kong Aja's hustru; kong Bhojaraja af Magadha's søster.
Indus. Floden Sindhu; se Sindhu.
Iravathi (Iravathee). Uttara's datter og Parikshith's hustru.
Isa (Eesha). Den Højeste, Herren.
Isanukatha (Eeshaanukatha). Guds (Isa's) herligheder.
Isa Upanishad. Se Isavasya Upanishad.
Isavasya Upanishad (Eeshaavaasya Upanishath). En af de ti vigtige upanishad'er; den omhandler befrielsens højeste sandhed, og hvordan man når den.
ishta. Also ishtam. Elsket, værdsat, begæret.
Ishta-devatha (-dhevatha). Den valgte guddom.
Iswara (Eeshvara). Herren, Gud, Det højeste Væsen; navn for Siva.
Iswara-pranidhana (Eeshvara-pranidhaana). Overgivelse til Herren.
Iswara-sthana (Eeshvara-sthaana). Den uforanderlige Eksistens.
Iswariya-karma (Eeshvareeya-karma). Handlinger der udføres for Herren af Herren.
iswarya (eeshvarya). Kraftens fuldstændigste pragt.
ithihasa (ithihaasa). Historisk legende, heltedigt, tidligere begivenheders traditionelle beretning.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
jaagrath. Den vågne tilstand.
jaagrath-avastha. Den vågne tilstand.
jaagrath-swapna (-svapna). Vågen-drømme tilstanden.
Jabali (Jaabaali). En vismand, Viswamitra's søn.
jada. Inaktivt, dødt materie.
jagadguru (jagadhguru). Verdens lærer.
jagadisa (jagadheesha). Den kosmiske Herre eller Verdens Herre.
Jagadiswara (Jagadheeshvara). Den kosmiske Herre eller Verdens Herre.
jagath. Kosmos, den foranderlige verden, skabelsen.
jagath-guru. Verdens lærer.
Jahnavi (Jaahnavee). Floden Ganges (Ganges).
jai. Hurra, sejr.
Jaimini. Purva Mimamsa, der omhandler den rituelle handling, er forfattet af Jaimini.
Jain. Tilhænger af jainismen, indisk religion, der kan spores tilbage til Mahavira fra det 6. århundrede før Kristi fødsel
Jainopasana (Jainopaasana). Form for tilbedelse inden for jainismen.
jala. Vand.
jala-panchakas. Fem finere dele som vand-elementet bliver til.
jala-thathwa (-thatthva). Vand-elementet eller vand princippet.
jama. Stammer fra "yama (kontrol over de indre sanser)".
Jamadagni (Jamadhagni). Hrishika's eneboer-søn og Parasurama's fader.
Jambavan (Jaambavaan). Også Jaambavantha. Ældre abe-leder med ekstraordinær styrke; bjørnenes hersker.
jana-balam. Folks styrke.
Janaka. En selvrealiseret konge; Sita's fader og Rama's svigerfader. Hans forfader var Nimi, en mægtig kejser.
Janaki (Jaanakee). Janaka's datter Sita.
Jana-loka. En verden befolket af gode mennesker.
Janamejaya. Parikshith's og Iravathi's søn.
jangama. Den drivende.
janma. Fødsel, eksistens.
janna. Stammer fra ordet "yajna (offerhandling, ofre)".
japa. Sagte bøn eller gentagelse af Guds navn.
jaraa. Senilitet.
Jarasandha (Jaraasandha). Magadha's konge og Kamsa's svigerfader; Kamsa var Krishna's fjende.
jarayuja (jaraayuja). Pattedyr.
Jatayu (Jataayu). En berømt ørn hvis vinger blev afbrændt, da den fløj for tæt på Solen. Den forsøgte at redde Sita, og den spillede en rolle i Rama's kamp mod dæmonerne.
jatha-karma (jaatha-karma). Ritual der består i den første rengøring af et nyfødt spædbarn.
Jayadeva (Jayadheva). Sanskrit digter; skrev Gita Govinda, som beskriver Krishna's barndom.
Jayanta (Jayantha). Indra's søn. Forandrede sig selv til en krage og hakkede efter Sita's fødder, hvorved den pådrog sig Rama's vrede.
Jesus Christ. Stifteren af den kristne religion; hans død på korset symboliserer egoets tilintetgørelse eller død.
jihva. Tunge.
jijnaasa. Higer efter at vide.
jijnasu (jijnaasu). Person der søger visdom, person der undersøger.
jiva (jeeva). Individuel sjæl med ego.
jiva-bhava (jeeva-bhaava). Kropsorienteret følelse.
jiva-branthi (jeeva-bhraanthi). Fejlagtig identifikation med individet.
jiva-loka (jeeva-loka). De levendes verden.
jivana-paramavadhi (jeevana-paramaavadhi). Livets mål.
jivana-upadhi (jeevana-upaadhi). Livsvilkår, livsbetingelser.
jivan-muktha (jeevan-muktha). Person der er blevet befriet i dette liv.
jivan-mukthi (jeevan-mukthi). Det at opnå befrielse mens man stadig lever på Jorden.
jiva-rupa (jeeva-ruupa). Det individuelle legeme.
jiva-thathwa (jeeva-thatthva). Livsprincip.
jivatma (jeeva-aathma). Sjæl eller ens sande Selv på det induviduelle niveau.
jivatwa-buddhi (jeevathva-buddhi). Tilknytning til kroppen; identifikation med kroppen.
jivi (jeevi). Individ eller sjæl.
jnana (jnaana). Åndelig visdom, emperisk visdom.
jnana-abhyasa (jnaana-abhyaasa). Udvikling af åndelig visdom.
jnana-bhaskara (jnaana-bhaaskara). Den åndelige visdoms Sol.
jnana-drishti (jnaana-dhrishthi). Visdommens øje.
Jnana-kanda (Jnaana-kaanda). Den del af veda'erne der beskæftiger sig med viden om Brahman gennem åndelig visdom eller viden om skelneevnen.
jnana-marga (jnaana-maarga). Den åndelige visdoms vej.
jnana-nethra (jnaana-nethra). Den åndelige visdoms øje.
jnana-nishta (jnaana-nishtha). Begærlig efter at opnå åndelig viden.
jnana-siddhi (jnaana-siddhi). Perfektion ud i åndelig visdom.
jnana-swarupa (jnaana-svaruupa). Legemliggørelse af åndelig visdom.
jnana-yajna (jnaana-yajna). Ofring der involverer åndelig visdom.
jnana-yoga (jnaana-yoga). Den indre kontemplations vej, åndelig visdom.
jnana-yogi (jnaana-yogi). Yogi der beskæftiger sig med åndelig visdom.
jnanen-driyas (jnaanen-dhriyas). De fem videns-sanseorganer: Øjne, ører, tunge, næse og hud; forbundet med de fem videnssanser: Se, høre, smage, lugte og føle.
jnani (jnaani). Åndelig vis mand, en realiseret sjæl.
jnatha (jnaatha). Person der ved.
jneya. Det der vides, objektet for viden.
jyothi. Guddommeligt lys.
jyothir-veda (jyothir-vedha). Videnskaben om planeter og stjerner og disses påvirkning af mennesket; astrologi.
jyothi-swarupa (-svaruupa). Legemliggørelsen af det guddommelige lys; selve oplysningen.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
kaanda. Del af længere digt, kapitel; stængel, vand.
kaanuka. Gave, talent.
Kabanda (Kabandha). En dæmon så stor som et bjerg der angreb Rama og Lakshmana.
Kabandi Kathyayana (Kabhaandhi Kaathyaayana). Efterkommer af den store vismand Kathya og Pippalada's elev.
Kabir (Kabeer). Også Kabirdas. Mystiker og digter fra det 15. århundrede; prædikede alle væseners lighed for Gud og kærlighedens og hengivenhedens (bhakthi's) religion, som var rettet mod sjælens forening med Gud. Blev født i en muslimsk væver-familie i Benares.
Kachchapa. Viswamitra's søn.
Kaika (Kaikaa). Kaldes også Kaikeyi. En prinsesse af Kekaya (Kashmir), Dasaratha's tredje hustru og Bharatha's moder.
Kaikeyi (Kaikayee). Kaldes også Kaika.
Kailas (Kailaasa). Siva's bolig i bjergene; her udførte Bhagiratha bodsøvelser for at bringe Ganges ned på Jorden.
Kaitabha. Født ud af Vishnu's ørevoks; Madhu's broder.
kaivalya. Fuldstændig enhed; den endelige lyksalighed.
kaivalya-mukthi. Fuldstændig enhed med Det Højeste; den endelige frigørelse.
Kaivalya Upanishad (Upanishath). En upanishad; den skildrer bevidsthedstilstanden om ens absolutte identitet med Gud.
Kakuthstha. Ikshvaku-dynastiets konge; Somadatta's søn; Anenas' fader.
kala. Fragment.
kala (kaala). Tid, død (yama).
Kala (Kaala). Yama; Dødens Gud, tid.
kala-chakra (kaala-chakra). Tidens guddommelige våben.
kala-naada (kalaa-naadha). Gøgens lyd.
Kalanemi (Kaalanemi). Dæmon der var Ravana's minister, og som var den, der rådede Ravana til at søge tilflugt hos Rama.
Kalayavana (Kaalayavana). Ondsindet konge der sikrede sig det løfte fra Siva, at ingen fra Yadava-slægten ville slå ham ihjel. Var i kamp mod Krishna og blev narret til at udfordre Muchukunda, der tilintetgjorde ham.
kali. Ondskabsfuldhed, sort, jern.
Kali (Kaali). Moder-gudinde der forbindes med død.
Kalidasa (Kalidhaasa). Sanskrit dramatiker og digter - ca. fra det 5. århundrede efter Kristi fødsel.
Kalinga. En bredning med forgiftet vand i Yamuna floden hvor den mangehovede slange, Kaliya, holdt til.
Kali-purusha. Personifikation af kali-tidsalderen, den onde tidsalder.
Kaliya (Kaaliya). Ond slange der blev slået ihjel af Krishna.
Kali-yuga. Den fjerde i cyklusen af fire tidsaldre, vores nuværende tidsalder, den mørke, onde tidsalder der er karakteriseret ved strid og forkerte og dårlige handlinger. Se yuga.
Kalki. Vishnu's 10. avatar inkarnation der levede i Kali-yuga.
kalpa. Tid; en dag for Brahma, en periode på 4.320.000.000 år.
Kalpataru (Kalpatharu). Et himmelsk ønskeopfyldende træ i Indra's paradis.
kalpa-vriksha. Ønskeopfyldende træ.
kalyaana mantapa (kalyaana mantapa). Bryllupssal.
kama (kaama). Ønske, begær, verdslig tilfredsstillelse; et af menneskets fire mål i livet.
Kamada (Kaamadhaa). En gudinde, den der opfylder ønsker.
Kamadhenu (Kaama-dhenu). Guddommelig ko der opfylder alle ønsker.
kamandalu. En askets vandkrukke.
Kambhoja (Kaambhoja). Konge der kæmpede for Duryodhana; blev dræbt af Krishna.
Kampilya (Kaampilya). En by der blev styret af Brahmadatta.
Kamsa. Broder til Krishna's moder, Devaki, Kamsa dræbte Devaki's seks første sønner.
kamya-karma (kaamya-karma). Handlinger der udføres for at opnå frugterne af disse handlinger.
Kanaada (Kanaadha). Grundlægger af Vaiseshika's filosofiske skole.
kanda (khaanda). Afsnit, del af et længere digt, kapitel, vands udstrækning, sukkerrør.
kanjee. Risvælling.
Kanya-kumari (Kanyaa-kumaari). Pilgrimscenter; den indiske halvøs sydligste spids i Det indiske Ocean.
Kapila. Også Kapilamaharshi. Fortidig vismand og filosof; den vigtigste talsmand for den af de seks filosofiske retninger, der er kendt som Sankhya. Retningen understreger sindets og naturens dualitet.
karana. Sanseorgan.
Kardama Prajapathi (Kardhama Prajaapathi). Brahma's barnebarn og Devahuthi's ægtemand.
karma. (a) Aktivitet, handling, arbejde, pligt. (b) Skæbne; konsekvenser af de handlinger der er udført i dette og i tidligere liv.
karma-atheetha. Hinsides karma.
karma-brashta (-bhrashtha). Handling uden bånd eller kontrol; en falden eller syndig person.
karma-bhumi (-bhuumi). karma's land, handling der er rettet mod Gud, Indien.
karma-deha (-dheha). Legeme der er opnået som et resultat af handling.
Karma-kanda (-kaanda). Den del af veda'erne der hovedsageligt omhandler ritualer; veda'ernes samhitha'er og Brahmana'er .
karma-kshetra (-kshethra). Aktiviteternes område.
karma-marga (-maarga). Vejen hvor man forsager handlingens frugter.
karma-mukthi. Gradvis befrielse.
karma-nishta (-nishtha). Tilegnet handling.
Karma phala-pradhaatha (-pradaatha). Den der skænker handlingens frugter.
karma-siddhi. Succes i handling.
karma-yoga. Handlingens yoga.
karma-yogi. Yogi der dedikerer sine handlinger til Gud.
karmen-driyas (-dhriyas). Handlingsorganer: Struben, hænder, fødder, anus og kønsorganerne.
karmisk, karmiske. Vedrørende karma.
Karna. Pandava brødrenes halvbroder. Kunthi's tapre, men uheldige ældste søn som Sol-Guden havde skænket hende. Kaurava'ernes forbundsfælle i krigen mod Pandava'erne.
Karosa (Karuusha). Område i det centrale Indien.
kartha. Den der udfører handlingerne.
Karthaviryarjuna (Kaartha-veerya-arjuna). Hehaya-dynastiets navnkundige konge; blev styrtet af Parasurama på grund af sin stolthed.
karthavya-karma. Simple pligt.
Karthika (Kaartheeka). Oktober - november.
karthrithwa (karthrithva). Den der handler (modsat den der nyder), handlingens kraft.
karuna (karunaa). Medfølelse for de nødstedte.
karya (kaarya). Virkning, produkt, frembringelse.
Kasi (Kaashee). Byen Benares og nu Varanasi. En af de ældste og mest ærværdige, hellige byer i Indien.
kasmalam (kashmalam). Frygtsomhed, urenhed.
Kasyapa (Kashyapa). Alle levende væseners fader; Marichi's søn og Brahma's barnebarn.
Kasyapa-prajapathi (Kashyapa-prajaapathi). Forfædrenes leder; Brahma's søn. Alle levende væsener stammer fra Kasyapa.
kaste. De fire kaster i relation til den sociale orden er: brahmin (præst eller lærer), kshatriya (kriger, beskytter), vaisya (næringsdrivende, købmand, landmand) og sudra (arbejder, hjælper).
kataka. Træ hvis nød renser vand.
Katha Saakha (Kattha Shaakhaa). En del af Den Sorte Yajur-veda.
katham. Hvordan.
Katha Upanishad (Kattha Upanishath). Også Katthopanishath). En af de ti vigtigste og mest populære upanishad'er på grund af dens klarhed og kortfattethed i forbindelse med at tydeliggøre mystiske sandheder; indeholder den berømte dialog mellem Nachiketas og Yama, Dødens Gud.
Katthopanishad. Se Katha Upanishad.
Kathyayana (Kaathyaayana). Se Kabandi Katyayana.
Katyayani (Kaathyaayanee). En af Yajnavalkya's to hustruer.
Kauntheya. Kunthi's søn der oftest kaldes Dharmaraja (Kunthi er Arjuna's moder).
Kaurava. Familie der kæmpede mod Pandava'erne. Se Mahabharatha.
Kausalya. En vismand, Ashvala's søn, fra the Aashvalaayana skolen.
Kausalya (Kausalyaa). Kongen af Kosala's datter; Dasaratha's første hustru og Rama's moder.
Kausambi (Kaushaambi). By opført af Brahma's barnebarn, Kusamba.
Kausika (Kaushika). Et navn for Viswamitra eftersom han var Kusa's søn.
Kausiki (Kaushiki). Nu Kosi floden i Bihar. Viswamitra's eneboerhytte stod på dens bred.
Kautsu (Kauthsu). Varathanthu's elev der levede som eneboer.
kavi. Digter; person der kan se ind i fremtiden.
kaya (kaaya). Legeme, følelse, temperament.
kaya-suddhi (kaaya-shuddhi). Renselse af legemet.
Kekaya. Kongerige i oldtidens Indien; Kaika's fødested, Dasaratha's hustru; nutidens Kashmir.
Kenopanishad (Kenopanishath). Se Kena Upanishath.
Kena Upanishad (Upanishath). En af de ti vigtigste upanishad'er; den er opdelt i to dele: Den første gør rede for det faktum, at man intet ved om eller kender til Brahman uden kvaliteter. Den anden del gør rede for forbindelsen mellem Brahman og de vediske guder.
Kesari (Keshari). En abe-general i Rama's hær.
Kesava (Keshava). 'Den der slog dæmonen Kesiihjel'; et navn for Krishna.
Kesi (Keshi). En dæmon der var tilhænger af Kamsa. Krishna fik navnet Kesava for at have dræbt denne dæmon.
Kesini (Keshinee). Datter af Vidarbha's konge og Sagara's hustru.
kethu. Flag.
Kethu. En dæmon. Sammen med Rahu er den en ugunstig planet.
Kethumala (Kethumaala). Helligt sted i Jambudwipa.
kaanda (khaanda). Afsnit, del, kapitel.
Khali. En stor vismand.
khanda. Del; kontinent.
Khandava (Khaandava) En skov hvor der boede mange dæmoner, og som blev fortæret af Agni, Ild-Guden.
Khara. En kæmpemæssig dæmon der var høvding i Ravana's stamme.
Khatvanga (Khatvaanga). Sol-dynastiets konge; Rama's forfader.
khila. Appendix.
Khila Kanda (Kaanda). Tredje del af Brihadaranyaka Upanishad.
Kimpurusha. Et område af Bharath syd for Hemakuta hvor Hanuman tilbragte sine sidste dage i tilbedelse af Herren Rama.
kini-naada (-naadha). Lyden af et insekt.
kinkini (kinkinee). Lille klokke.
Kinnara. En sekt af guder som alle holder en lut i hænderne.
Kirathas. En stamme af bjergfolk.
kirtana (keerthana). At chante eller synge Guds navn.
kirtanam (keerthanam). At synge bhajan.
Kirthiratha (Keerthiratha). Pratheendhaka' søn og Deva- medha's fader.
Kirthiratha (Keerthiratha). Vibudha's søn og Maharoma's fader.
Kishkindha. Forhistorisk kongerige bestående af aber. Beliggende i Syd-Indien.
Kodanda (Kodhanda). Bue. En speciel slags bue; Rama's bue.
Koham. Hvem er jeg?
kopa. Vrede.
Koran. Muslimernes hellige skrift der er accepteret som åbenbaringer fra profeten Mohammed; det guddommelige, bemyndige grundlag for regulering af den islamiske verden.
Kosala. Velstående land beliggende ved Sarayu flodens bredder og betegnelse for det folk, der levede i byen; Dasaratha's hustru, Kausalya, stammede fra Kosala.
krama-mukthi. Befrielse i stadier, fremadskridende frigørelse.
krantha-dharsi (kraantha-dharshi). Det at være i stand til at se hvad der kommer til at ske; person med intuitiv viden om fremtiden; seer.
krathu. Offer, ofring.
krauncha. Gift.
Kripa. Også Kripacharya. Kæmpede først mod Pandava'erne; blev senere udpeget til rådgiver for kong Parikshith.
kripa-sagara (kripaa-saagara). Barmhjertighedens Hav.
kripayaa-vishtham. Overvældet af medlidenhed.
krishna. Sort.
Krishna. En hellig flod.
Krishna. Vishnu avataren i Dwapara-yuga, tidsalderen forud for den nuværende Kali-yuga.
Krishna-arpanam. Tilegnelse til Gud.
Krishna-chandra (-chandhra). Krishna-Måne; navn for Krishna.
krishna-marga (-maarga). mane'ernes vej; mørk vej i modsætning til lysets vej.
krishna-paksha. Månedens mørke halvdel når Månen er aftagende.
Krishna-rasa. Krishna's kerne.
Krishna Yajur-veda (Yaajur-vedha). "Den sorte" Yajur-veda, en revision af Yajur-veda udført af Veda Vyasa.
Kritha-yuga. Menneskehedens første tidsalder, sandhedens gyldne tidsalder. Se yuga.
Krithya (Krithyaa). Kvindelig eller mandlig dæmon som man ofrer til med destruktive formål for øje. Skabt af den sorte kunst.
kriya (kriyaa). Handling, aktivitet, vilje.
krodha. Vrede.
krosha. Skrig, råb.
krukara. Livgivende luft der forårsager nysen.
kshama (kshamaa). Tålmodighed, tage med fatning, overbærenhed.
kshanthi (kshaanthi). Synonym for kshama.
kshara. Let fordærvelig; den forgængelige verden.
kshatham. Sorg, skadet, såret.
kshatriya (kshathriya). Beskytter, kriger; se kaste.
kshaya. Forfald, bortgang, træghed; ødelæggelse, tilintetgørelse.
kshema. Velfærd, glæde.
kshetra (kshethra). Livets område.
kshetra-jna (kshethra-jna). Person der kender livets sandhed.
kshetra-palaka (kshethra-paalaka). Markernes beskytter, legeme eller helligt sted.
kshira-sagara (Ksheera-saagara). Mælkehav.
kshudha. Sult.
Kubera. Rigdommenes Gud; Vishravas var hans fader, og Ravana var hans yngre halvbroder.
Kuchela. En fattig dreng fra brahmin kasten der var Krishna's klassekammerat.
ku-darshan (-dharshan). Forvrænget billede, falsk billede.
Kukshi. Ikshvaku's søn og Vikukshi's fader.
Kumara (Kumaara). Søn af Siva og Parvathi, også kaldet Skanda-Karthikeya.
kumara-raja (kumaara-raaja). Person der tilsyneladende skal arve.
Kumbha. Kumbhakarna's søn.
kumbhaka. Tilbageholdelse af åndedrættet, holde vejret.
Kumbhakarna. Ravana's yngre broder som sov i seks måneder ad gangen.
Kumbhinasa (Kumbheenasa). Lavana's dæmoniske moder.
kumkum. Lykkevarslende cinnoberrødt mærke på panden.
Kumuda (Kumudha). Abe-general i Rama's hær.
kundalini. Åndelig kraft placeret nederst på rygraden.
Kunthi (Kunthee). Også Kunthi Devi. Pandava brødrenes moder, kong Pandu's hustru (kong Pandu var kejser Dhritharashtra's yngre broder) og Krishna's faders (Vasudeva's) søster.
kurma (kuurma). Livgivende luft der forårsager, at øjnene blinker.
Kurma (Kuurma). Vishnu's anden inkarnation som en skildpadde.
Kuru. Hasthinapura's dynasti af konger.
kuru-kshetra (kshethra). Krigsskueplads eller området hvor der handles.
Kuru-kshetra (-kshethra). Krigsskueplads hvor Pandava'erne og Kaurava'erne kæmpede.
Kuru-Panchala (-Paanchaala). Samlet navn for Panchala, Punjab.
Kusa (Kusha). Brahma's efterkommer og Kusamba's, Kusanabha's, Asurtha-rajasa og Vasu's fader.
Kusa (Kusha). En af Rama's og Sita's tvillingesønner.
Kusamba (Kushaamba). Kasu's søn og Brahma's barnebarn.
Kusanabha (Kushanaabha). Kusa's søn og Brahma's barnebarn. Fader til 100 døtre der blev giftet bort til Brahmadatta.
Kusaplava (Kushaplava). Helligt sted. Den der bader og tilbringer tre nætter her, vil opnå de gavnlige virkninger, der kommer fra en heste-ofring (aswamedha).
kusha. Gras der anvendes i vediske rituelle ceremonier.
Kushadwaja (Kushadhvaja). Kong Janaka's broder; Sankasya's konge.
Kutastha (Kuutastha). Uforanderlig; den aldrig foranderlige entitet er atma eller Brahman.
ku-tharka. Dårligt resonnement, falsk logik.
Kuvalayapida (Kuvalayaapeeda). Kamsa's rasende elefant der blev dræbt af Krishna.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
laddhu. En rund, sød 'kage'.
laghu-pranayama (-praanaayaama). Et forenklet system til åndedrætskontrol.
lakh. 100.000.
lakshana. Karakteristik, kendetegn, aspekt.
Lakshmana. Rama's broder og Sumitra's søn; repræsenterer intellektet.
Lakshmi (Lakshmee). Vishnu's gemalinde, Rigdommens Gudinde.
Lalitha (Lalithaa). Den højeste kvindelige guddom i dens godgørende skikkelse; gudinden Durga's skikkelse.
Lalitha Sahasranama (Lalithaa Sahasranaama). Lalitha's 1008 navne, Den højeste Guddom.
Lanka. Dæmonen Ravana's hovedstad på Sri Lanka.
Lankini (Lankinee). Også Lankalakshmi. Kvindelig dæmon der er Lanka's beskytter.
Lava. Rama's og Sita's tvillingesøn.
lavana. Salt.
Lavana. Salthavet.
Lavana. Vibhishana's og Madhu's forfærdelige dæmon-barn; fik en trefork af Siva på grund af sin bodsøvelse; dræbt af Satrughna med hjælp fra Rama.
Lavapura. By der blev givet til Lava, nutidens Lahore.
laya. Forene sig, opløsning, absorption.
leela. Guddommelig sport eller guddommelig leg.
Leela (Leelaa). Kvinde der gennem sin hengivenhed nåede Himlen.
linga-deha (-dheha). Det finere legeme.
lingam. Ægformet sten; Siva's symbol; det formløses form; symboliserer formens sammensmeltning med det formløse.
lobha. Grådighed.
loka. Område, verden. Refererer normalt til Jordens atmosfæres og Himlens tre verdener, men ordet kan også relatere til 7 eller endda 14 verdener (7 højere og 7 lavere verdener).
loka-dharma. Verdslig dharma.
loka-kalyana (-kalyaana). Verdslig velstand.
loka-matha (-maatha). Alle eksistensers moder.
loka-palaka (-paalaka). Verdens beskytter.
loka-sangraha. Verdens velvære; verdens trivsel.
loka-santhi (-shaanthi). Verdensfred.
loka-siksha (-shiksha). Verdslig straf.
loukika. Forbundet med denne verden.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
maadhyamika. Klokken 12 midt på dagen.
maam-ekam. Mig alene.
maanam. Selvrespekt; stolthed.
maatsarya (maathsarya). Misundelse.
Madalasa (Madhaalasaa). Kong Rithadwaja's hustru. Engang førte dæmonen Patalaketu hende med til den lavere verden - Patala og kong Rithadwaja reddede hende.
Madana-mohana (Maadhana-mohana). En person med en indtagende charme; et navn for Krishna.
Madhava (Maadhava). Gud (navn for Krishna); illusionens (maya's) Herre, Lakshmi's Herre.
Madhava. Se Madhwacharya.
Madhava-thathwa (Maadhava-thatthva). Gudfrygtighed. Guds-princippet.
Madhava-thwa (Maadhava-thva). Guddommelighed.
Madhu. En af dæmonerne der blev født ud af Vishnu's ørevoks; Kaitabha's broder og Lavana's fader.
Madhu Kanda (Kaanda). Brihadaranyaka Upanishad'ens første to afsnit.
madhura. Sød, attraktiv.
Madhu-sudana (-suudhana). 'Den der slog Madhu dæmonen ihjel'. Navn for Krishna.
Madhu-vana. Honningskov.
Madhu-vidya (-vidhyaa). Speciel rituel tilbedelse af Solen.
Madhwacharya (Madhvaachaarya). Fortaler for den dualistiske filosofi, han var fra det 13. århundrede; boede på Vijayanagar's hof i Syd-Indien; forfatter til vedantiske værker; stifter af en sekt af Vaishnava'ere; afviste Sankaracharya's enhedsopfattelse.
madhyama. Mellemstykke, gennemsnit, middel.
Magadha. Vasu's område gennem hvilket Sone floden flyder. Vasu var Brahma's barnebarn.
Magadhi (Maagadhi). Flod der, gennem fem bjerge, flyder i Magadha.
Magha. En af de 27 konstellationer.
Magha (Maagha). Januar-februar; måned der er forbundet med Magha konstellationen.
Mahaameru. Herren Siva's sæde; Himalaya's gyldne bjergtop.
Mahabharatha (Mahaabhaaratha). Ældgammels heltedigt i poetisk form der er skrevet af Vyasa; værket beskriver konflikten mellem Pandava brødrene og deres fætre, de 100 Kaurava brødre. Den indeholder Bhagavad Gita, Krishna's metafysiske lære til Arjuna.
maha-bhuthas (mahaa-bhuuthas). Samling af de fem elementers indre kræfter.
Mahadeva (Mahaadheva). Navn for Siva; Den mægtige Herre.
Maha-karana (Mahaa-kaarana). Den højeste Årsag.
Maha-lakshmi (Mahaa-lakshmee). Gudinden Lakshmi.
maha-maya (mahaa-maayaa). Den store illusion; det store selvbedrag.
maha-pralaya (mahaa-pralaya). Den endelige opløsning; den endelige nedbrydning.
maha-prasthanam (mahaa-prasthaanam). Begive sig ud på den store rejse mod døden.
maha-purusha (mahaa-purusha). Fremragende vismand.
maha-raja (mahaa-raaja). Stor konge.
maha-rishi (mahaa-rishi). Stor vismand.
Mahar-loka. Mægtig verden; den fjerde af de syv højere verdener.
Maharoma (Mahaaroma). Kirthiratha's søn og Hriswarupa's fader.
maharshi. Stor vismand.
mahath. Kosmisk intelligens; stor, betydningsfuld, intellekt.
mahath-ahamkara (-ahamka ara). Det oprindelige, store ego.
maha-thala (mahaa-thala). Den store grav; den sjette af de lavere verdener.
maha-thathwa (-thatthva). Det højeste princip; kosmisk intelligens.
mahatma (mahaathma). Stor sjæl.
maha-vakya (mahaa-vaakya). Guddommelig grundsætning om Den absolutte Virkelighed.
maha-vira. Stor helt.
Mahavira. Brihadratha's søn og Sudrithi's fader.
Maha-yuga (Mahaa-yuga). Den store tidsalder, periode på 12.000 yuga'er.
Mahendra Peak (Mahendhra Peak). Et helligt bjerg.
Maheswara (Maheshvara). Navn for Siva; Den mægtige Herre.
Mahodara (Mahodhara). En af Ravana's hærchefer.
Mahodaya (Mahodhaya). By der blev opført af Brahma's barnebarn, Kusanabha.
Mahoraga. Stor slange.
Mainaka (Mainaaka). Helligt bjerg nord for Kailasa. På dette bjerg udførte Bhagiratha bodsøvelser for at bringe Ganges til Jorden.
Mainda (Maindha). Abe-krigshelt.
maithri (maithree). Kammeratskab med de gode; hengivenhed overfor Guds navn.
Maitreyi (Maithreyee). Yajnavalkya's gemalinde; en af upanishad'ernes største vismands-filosoffer. Maitreyi var kendt for sin visdom. Se Brihadaranyaka Upanishad.
Makaraksha (Makaraaksha). En mægtig kriger der kæmpede for Ravana.
Makaradwaja (Makaradhvaja). Vagt i Ahi-Ravana's by.
mala. Forurening, snavs.
Malada (Maladha). Et kongerige der bliver omtalt i Ramakatha I.
Malava (Maalava). Befolkning fra området på Indiens vestkyst; tilhængere af Kaurava'erne.
malina. Uren.
malina sathwa (satthva). Uren bevidsthed.
Mallamma. Navn på en stor, kvindelig hengiven.
Malyavantha (Maalyavaantha). En af Ravana's ministre og Ravana's morfader.
mama-kara (-kaara). Min-hed.
mama-karma. Min karma.
manana. Reflektion, meditation, forståelse.
manas. Følelse, sind.
manasa-putra (maanasa-puthra). Mentale søn.
manasa-sarovar (maanasa-sarovara). Sindets krystalklare vand.
Manasa-Sarovar (Maanasa-Sarovar). Sindets sø. Sø der blev skabt af Brahma; Sarayu flodens udspring i det nordlige Himalaya, nu beliggende i Tibet.
manasika-sambhaashana (maanasika-sambhaashana). Indre dialog.
manava-thathwa (maanava-thatthva). Menneskelighed, menneskets inderste natur.
manavathwa (maanavathva). Menneskelig værdi.
Mandakini (Mandhaakinee). Flod i delstaten Uttar Pradesh der flyder nær Chitrakuta bjerget.
mandala. Del, afsnit.
Mandara (Mandhara) Bjerg. Helligt bjerg der tjente som kærne-stok ved kærningen af havet, da der skulle frembringes amritha.
Mandava (Maandhava). En abe under Sugriva's kommando.
Mandavi (Maandavee). Bharatha's hustru, Kushadwaja's datter og Janaka's niece.
Mandhata (Maandhaatha). Prominent konge i Ikshvaku-dynastiet. Yuvanaswa's søn og Susandhi's fader.
Mandodari (Mandodhaaree). Ravana's hustru, dronning af Lanka.
Mandukya Upanishad (Maandhukya Upanishath). En af de ti vigtigste upanishad'er; den fremsætter doktrinen om, at hele verden er til stede i stavelsen OM.
mane. Forfædrenes sjæl.
mangala. Gunstig, heldig.
Mangala Day. Tirsdag; heldig eller gunstig dag.
mangalyam (maangalyam). Lykke, glæde, ægtestanden.
Manigriva (Manigreeva). Kubera's tvillingesøn; blev forvandlet til et træ af vismanden Narada's forbandelse.
Manmatha. Kærlighedens Gud.
manoakasa (mano-aakaasha). Sinds-æter.
manobalam. Sindsstyrke.
manomaya-kosa (-kosha). Legemets mentale slør.
manonasanam (manonaashanam). Sindets tilintetgørelse.
manosanyasa (manosanyaasa). Mental forsagelse.
mantap. Hall, sal.
Manthara (Mantharaa). Dronning Kaika's pukkelryggede tjenestepige.
manthri. Rådgiver, minister.
mantra (manthra). Hellige stavelser eller ord (fremsiges ofte mentalt) der fremsiges for at opnå fuldkommenhed eller selvrealisation; en mystisk formel til opnåelse af åndelig oplysning.
mantra-japa (manthra-japa). Gentagelse af et mantra.
mantra-krit (manthra-krith). Mantra'ernes skaber.
mantra-sastra (manthra-shaasthra). Videnskaben om hellige, vediske formler.
mantrisk, mantriske. Vedrørende mantra.
Manu. Menneskehedens stamfader; forfatter til de etiske regler for retskaffen adfærd (Dharma Sastra'erne); Surya's (Solens) søn og Vaivaswatha Manu's fader; den nuværende menneskeheds stamfader.
Manu-dharma. De etiske regler for retskaffen adfærd som Manu har fremlagt i Dharma Sastras.
Manu Dharma Sastra (Shaasthra). Etiske regler for retskaffen adfærd nedfældet af Manu.
manushya. Menneske.
manushya-loka. Menneskets område eller menneskets niveau.
Manu-smrithi. Manu's love.
Manvanthara. Den tidsalder hvor Manu levede.
Margasira (Margashira). En måned der falder i perioden november-december.
Maricha (Maareecha). Thataki's dæmon-søn, Ravana's onkel.
Marichi (Mareechi). Hiranyagarbha's mentale søn; en af de ti vismænd. Kong Dasaratha's fædrende slægt kan spores tilbage til Marichi.
marjala-kisora (maarjaala-kishora). Kattekilling.
Markandeya (Maarkandeya). Allerede som barn kendte han alle veda'erne og sastra'erne; da han var 16 år, begyndte han at meditere på Siva. Han gjorde det så standhaftigt, at hans dødsdag passerede forbi ham, og han vedblev med at være 16 år i de næste 10 millioner år.
markata. Abe.
markata-kisora (-kishora). Baby-abe.
Maru. Seegharaga's søn og Prasusruka's fader.
Maru. Haryasva's søn og Prateendhaka's fader.
maruth. Vind.
Maruth. Også Maruthi. Vind-Guden.
Maruth (Maruttha). Rig konge der levede i Kritha-yuga.
masthaka. Hjerne.
matha. Konklusion.
matha. Religion.
mathana. Kærne.
Mathanga. En stor vismand; det var ham der forbandede Vali.
Mathariswan (Maatharishvaan). Vind-Guden.
mathi. Individualiseret sind.
Mathura (Mathuraa). Krishna's fødested.
Matsya (Mathsya). Vishnu's første inkarnation som en fisk.
Matsyasura (Mathsyaasura). En dæmon i skikkelse af en fisk som blev slået ihjel af Krishna.
maya (maayaa). Verdslig illusion, at forveksle det flygtige med det virkelige, det sande; ikke-bevidsthed om virkeligheden, det at tilsynekomsten giver sig ud for at være virkeligheden, sandheden.
Maya (Maayaa). Vishnu's gemalinde; Mayavi's og Dundubhi's moder.
Maya. En Danava konge som tjente guderne og dæmonerne som deres arkitekt og bygningsentreprenør.
maya-prapancha (maayaa-prapancha). Denne illusoriske verden der er sammensat af de fem elementer.
maya-sakthi (maayaa-shakthi). Illusionens kraft, Guds skjulte og projicerende kraft.
Mayavi (Maayaavee). En dæmon der blev dræbt af Vali.
Meera (Meeraa). Prinsesse af Rajastan and dronning af Chittor; Krishna hengiven; hendes mand gav hende gift, uden det havde nogen virkning på hende; komponerede hengivne sange af særdeles høj kvalitet.
Meghanada (Meghanaadha). Ravana's søn og general.
Mimamsa (Meemaamsa). Indisk metafysisk fortolkende skole. Den tidligere(purva) skole beskæftiger sig primært med fortoklning af de vediske ritualer, og den senere (uttara) skole beskæftiger sig med Brahman's natur.
Mimamsaka (Meemaamsaka). Tilhænger af den filosofiske retning der primært beskæftiger sig med de vediske ritualers korrekte fortolkning.
Mimamsa Sastra (Meemamsa Shaasthra). Fortolkningens og undersøgelsens videnskab vedrørende de vediske ritualer.
mishra-karmas. Forskellige, blandede handlinger; gode handlinger med dårlige motiver.
mithaahaara. Mådeholden føde.
Mithi. Mithi var søn af Nimi, der var grundlægger af kongeriget Mithila. Ligesom hele slægten var Mithi's søn, Janaka, også konge af Mithila.
Mithila. Land i fortidens Bharatha, landet blev regeret af kong Janaka; beliggende på Indiens nord-østlige side; Sita's barndomshjem.
mithra. Ven.
mithya. Blanding af sandhed og usandhed; hverken sandt eller falsk, men noget midt imellem. Denne verden er ikke (a-sat), men mithya.
mithya-achara (-aacharaa). Uvirkelig levevis, vildledende levevis.
mithya-jnana (jnaana). Falsk viden.
Mitra (Mithra). Gud der altid nævnes sammen med Varuna som Regn-Gud eller Regn-Guder.
mnaa. At lære udenad (mundtlig indlæring).
Modaki (Modhakee). Kraftfuld stridskølle som Rama fik af Viswamitra.
moha. Vildfarelse forårsaget af falsk identifikaton; forgabelse.
moha-kshaya. Vildfarelsens eller forgabelsens forfald.
Mohammed. Arabisk profet fra det 7. århundrede; stifter af religionen Islam.
mohana mantra (manthra). Forvirrende mantra.
moksha. Befrielse, blottet for vildfarelse. Frihed for trældom.
Moksha-puri. Frelsens By.
mrinmaya. Består af jordisk materiale.
mrithyu. Død.
Muchukunda (Muchukundha). En berømt konge i Sol-dynastiet.
muditha (mudhitha). Glæde i selskab med mennesker der tjener andre.
muhurtha (muhuurtha). Periode på 48 minutter.
mukhya-rishi. Fremtrædende vismand.P> muktha. Fri, befriet.
muktha-purusha. Befriet menneske.
muktha-thrishna. At hige efter befrielse.
mukthi. Befrielse; den endelige befrielse eller frigørelse fra cyklusen af fødsel og død.
mukhya. Chef, fremtrædende, første.
mula (muula). Oprindelige materie; den egentlige årsag, grundlæggende, grundlag.
mula-prakriti (muula-prakrithi). Kausale substans; grundliggende natur.
mumukshu. Person der ønsker eller begærer befrielse.
mumukshuthwa (mumukshuthva). Ønske om befrielse; begær efter befrielse.
munda. Hoved.
Mundaka Upanishad (Upanishath). En af de ti vigtigste upanishad'er der er knyttet til Artharva-veda; den fremlægger den vedantiske doktrin vedrørende viden om Brahman.
muni. Vismand.
Muni Kanda (Kaanda). Det andet af Brihadaranyaka Upanishad'ens to afsnit.
muni-kumar (muni-kumaar). En vismands søn.
Murthi-devi (Muurthi-dhevee). Dharma's hustru og moder til tvillingerne Nara og Narayana.
Mushtika. En barsk dæmon der var tilhænger af Kamsa; kæmpede mod Krishna og Balarama og blev slået ihjel.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
naadi. Nerve.
naaka. Himmel; næse.
naasa (naasha). Ødelæggelse, tilintetgørelse.
Nabhaga (Naabhaaga). Ikshvaku's broder; Ambarisha's fader. I Ramakatha bind 1 fortæller Sathya Sai Baba, at Prasusruka var Ambarisha's fader.
Nachiketa Agni (Nachiketha Agni). Et navn som Yama gav et specielt ritual, fordi Nachiketas fattede ritualets detaljer så hurtigt.
Nachiketas (Nachikethas). Vismanden Vajasravas søn; overdraget til Yama, Dødens Gud, fordi han forholdt sig kritisk til, at hans faders tarvelige gave, bestående af gamle og værdiløse køer, blev skænket til gudfrygtige mennesker.
naga (naaga). Livgivende luft der forårsager, at man kan ræbe sig.
Nagarjuna (Naagaarjuna). Klassisk indisk medicinsk videnskab bliver kaldt ayur-veda (videnskaben om et langt og sundt liv); de to hovedtraditioner inden for denne videnskab er Atreya og Dhanvantari. Nagarjuna (fra det 2. århindrede før Kristi fødsel) fremlagde Dhanvantari i Sushrutha samhitha.
Nahusha. Ambarisha's søn og Yayathi's fader.
naimittika (naimitthika). Lejlighedsvis (i forbindelse med religiøse pligter).
nakshatra (nakshathra). Stjernebillede, konstellation.
Nakula. En af Pandava brødrene.
Nala. Nishada's konge og Damayanthi's ægtemand; tabte sit kongerige i terningespil. Også abe-arkitekten til Rama's bro af aber der krydsede havet samt feltherre i hæren.
Nalakubara (Nalakuubara). Kubera's tvillingesøn; blev forvandlet til et træ på grund af vismanden Narada's forbandelse.
Nalayani (Naalaayanee). Droupadi's tidligere inkarnation. Nalayani var gift med den gamle vismand Maudhgalya, der var spedalsk.
Nalini (Nalinee). Biflod til Ganges der flyder mod øst.
Namadev (Naamadhev). En hellig, hindu-digter der levede i det 13. og 14. århundrede.
Namamnaya (Naamaamnaaya). En tradition der bliver lært kontinuerligt og standhaftigt; en betegnelse for veda'erne; al videns oprindelige kilde.
nama-karanam (naama-karanam). Et barns navneceremoni.
nama-rupa (naama-ruupa) jagath. Navne og formers verden.
nama-sadhana (naama-saadhana). Udøvelse af gentagelse af Guds navn.
nama-skaram (-skaaram). Respektfuld, ærbødig hilsen.
nama-smarana (naama-smarana). Ihukommelse af Guds navn.
namasthe. Ordets egentlige betydning er: Jeg hilser Gud i dig.
nama-yajna (naama-yajna). Det at ofre navnet.
Nanak (Naanak). Sikh religionens stifter fra det 15.århundrede.
Nanda (Nandha). Konge der adopterede Krishna, da denne var baby.
Nandakumara (Nandhakumaara). Nanda's (adopterede) søn, et navn for Krishna.
Nandana (Nandhana). Nanda's søn er Krishna.
Nandananda (Nandhaanandha). Navn for Krishna.
Nandanar (Nandhanaar). Stor Siva hengiven fra det 13.århundrede; født i sudra) kasten. Gennem hengivenhed fik han bugt med alle forhindringer og blev forenet med Gud i templet i Chidambaram.
Nandhivardana. Sudhavasu's søn og Sukethu's fader.
nandi (nandhi). Ritual for at fremme velstand.
Nandigrama (Nandhigraama). Bharatha's bolig mens Rama var i eksil; var beliggende ca. 14 mil fra Ayodhya.
Nandini (Nandhinee). Vismanden Vasishta's eventyrlige ko der opfylder alle ønsker.
Nandiswara (Nandheeshvara). Gud, alle eksistensers Herre; Siva.
nara. Menneske; guddommelige menneske; oprindelige menneske, menneskeligt væsen.
Nara. En af Dharma's tvillingesønner der hed Nara og Narayana, to inkarnationer af Vishnu.
naraakaara. Menneskelig skikkelse.
Narada (Naaradha). Vismand der tillige var skjald; rejste rundt i verden og sang Narayana. Berømt for at skabe stridigheder, der resulterede i åndelig fremgang eller sejr for de retskafne. Ekspert i jura og forfatter til tekster om dharma.
Narada Bhakthi Sutra (Naaradha Bhakthi Suuthra). En tekst bestående af aforismer vedrørende bhakthi (hengivenhed); tilskrevet den himmelske vismand Narada.
Narada-parivrajaka Upanishad (Naaradha-parivraajaka Upanishath). Tigger-vismanden Narada's upanishad.
naraka. Helvede.
Naraka. Jordens og Hiranyaksha's enormt stærke dæmon-søn; dræbt af Krishna. Naraka stjal Indra's moders øreringe og Indra's parably.
Narantaka (Naraanthaka). Ravana's dæmon-søn.
Narasimha. Menneske-løve, halvt menneske og halvt løve. En af avatar'en Vishnu's ti avatar-skikkelser.
Narayana (Naaraayana). Det oprindelige menneske, Herren, Vishnu.
Narayana (Naaraayana). En af Dharma's tvillingesønner der hed Nara og Narayana, to inkarnationer af Vishnu.
Narmada (Narmadha). Berømt hellig flod i det centrale Indien.
narothama (narotthama). Den bedste blandt mennesker.
nazar. Gave (på sproget urdu).
neem. Margosa træet der udskiller en sej gummi; træet har en bitter bark, og dets frugt og frø har helbredende egenskaber.
neethi. Moralske standarder.
nethi. Ikke dette.
nethra. Øje.
nidaana (nidhaana). Langsomt og sikkert.
nidaana-vathi (nidhaana-vathi). Skridt for skridt.
nidi-dhyasana (nidhi-dhyaasana). Indre koncentration, dyb meditation.
nidra-jith (nidhraa-jith). At være slave af søvnen, at være afhængig af søvn.
Nigamaagama. Det der er kommet eller opstået; en betegnelse for veda'erne.
Nikumbala. Have hvor mange dæmoner udførte bodsøvelser.
Nikumbha. En meget stærk og mægtig dæmon; Kumbhakarna's søn.
Nila (Neela). En abe-høvding, Agni's søn; han ønskede at springe over havet for at komme til Lanka.
Nilagiri (Neelagiri) bjerge. Bjerge i det område der kaldes Jambu Island's Ilavritha.
Nimi. Ikshvaku' søn og Mithi's fader der grundlagde byen Mithila ved Ganges bredder.
nimitta (nimittha). Virkningsfuld, effektiv.
nimitta-karana (nimittha-kaarana). Medvirkende årsag.
nir-aakaara. Den formløse tilstand.
nir-aakaara-upasana (-upaasana). Du-uden-form.
nir-aham-kara (-aham-kaara). At være uden ego.
nir-avayava. Uden dele, udelelig.
nir-dheshya. At blive beskrevet.
nir-guna. Uden kvaliteter, kvalitetsløs.
nir-gunopasana (nir-gunopaasana). Kontemplation på Den formløse Højeste.
nir-mala. Pletfri, ren.
nir-mama. Ikke mit; ikke mine.
nirodha. Absorption, indlemmelse.
nir-vana (-vaana). Frihed, befrielse for cyklusen af fødsel og død.
nir-vichara (-vichaara). Ikke modtagelig for intellektuelle analyser.
nir-vikalpa. Udifferentieret, uden forestilling.
nir-vikalpa-mounam. Stilhed uden bevægelse eller forestilling.
nir-vikalpa-samadhi (-samaadhi). Udifferentieret dybt fællesskab, transcendental absorption.
nir-vikara (-vikaara). Uforanderlig; uden transformation.
nir-vishaya. En tilstand hvor sindet er fri for at tænke på sanseobjekter og den glæde, disse kan skænke; når sindet er vendt bort fra den objektive verden.
nir-vitharka. Ikke lydhør overfor argumenter eller logik; hæver sig over logik.
Nishada (Nishaadha). Land nær Himalaya bjergene; styret af Nala.
nish-chala. Ubevægelig.
nish-chitha-jnana (-jnaana). Uomtvistelig visdom.
nish-kala. Ikke at have nogen dele.
nish-kama-karma (-kaama-karma). Forsagelse af handlingens frugter.
nish-kama-seva (-kaama-seva). Uselvisk tjeneste.
nish-kriya. Uden aktivitet.
nishta (nishtha). Kontrolleret adfærd, fortræffelighed, disciplin.
nithya. Evig, varig.
nithya-ananda (-aanandha). Evig lyksalighed.
nithya-anushtana (-anushthaana). Ritualer og højtidelige løfter der er foreskrevet til daglig overholdelse.
nithya-karma. Nødvendig pligt.
nithya-swayam-prakasa (-svayam-prakaasha). Evigt selv-strålende.
nivaasa. Det sted man bor og lever, hjem.
nivarini (nivaarinee). At afkræfte, at fordrive.
nivritti (nivritthi). Tilbagetrækning, ikke-tilknytninng, forsagelse.
niyama. Kontrol over de ydre sanser.
niyathi. Tingenes fastsatte orden; skæbne.
Nyaya Sastra (Nyaaya Shaasthra). Logisk filosofisk system overleveret af Gautama. Systemet benytter sig af logiske fornuftsslutninger.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
ojas. Heltemod, styrke.
OM. Betegnelse for Den universelle Brahman; universets hellige urlyd.
Omkara (Omkaara). AUM's eller OM's form.
Om Tat Sat (Om Thath Sat). Et mantra; det udtrykker identiteten mellem individet og Den universelle Brahman.
oordhwa (uurdhva). Over, højere.
Oordhwa (Uurdhva). Et navn for Herren Solen i Rig-veda.
oushadha. Planter.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
paadha. Ben.
paaramaartha. Tåbers mål.
Paaramarthika. Relaterer til den højeste sandhed, atma.
paathra-dhaari. Skuespiller, kompetent person.
paayu. Udskilningsorganer.
pada (padha). Ord, tale, tegn, position, skridt.
padartha (padha-artha). Ords betydning; ting, genstand.
padartha-bhavana (padhaartha-bhaavana). Ikke-erkendelse af materielle genstande.
padmasana (padmaasana). Lotusagtig siddestilling med benene over kors.
pakora. Stærk krydret indisk snack.
Pampa (Pampaa). En sø i Kishkindha nær det sted hvor Sugriva opholdt sig.
pancha. Fem.
pancha-agni. Fem slags ild; fem ildsteder.
pancha-akshari. Fem stavelser.
pancha-bhuthas (-bhuuthas). De fem grundliggende elementer.
Panchadasi (Panchaadhashi). Arbejde med vedanta udført af Madhava.
Pancha-jana. Trold der slugte Sandipani's søn.
panchaka. Femfoldig.
pancha-kosas (-koshas). Individets fem legemer eller slør: Føde, livsenergi, sind, intellekt og lyksalighed.
Panchanada (Panchanadha). Punjab området; de fem floders land.
pancha-prana (-praana). Menneskekroppens fem vitale livsenergier.
Panchavati (Panchavatee). Et sted på Godavari flodens sydlige bred hvor Rama, Sita, og Lakshmana boede et stykke tid, da de var i eksil. Stedet fik sit navn på grund af de fem banyan træer, der stod i en cirkel.
Pandava (Paandava). Pandu's sønner; familie med fem brødre der bekæmpede Kaurava'erne: Brødrene hedder: Dharmaraja, Bhima, Arjuna, Nakula og Sahadeva. Se Mahabharatha.
pandit (pandith). Skriftklog, vismand.
panditya (paandithya). Videnskabeligt arbejde, videnskabelig dygtighed.
Pandu (Paandu). Fader til de fem Pandava brødre og Dhritharashtra's og Vidura's broder.
papa (paapa). Også papa-karma. Onde gerninger, fejl, mangel, synd.
para (paraa). Højere, hinsides, højeste, bedste.
para-akasa (para-aakaasha). Det højeste rum.
Paraasara (Paraashara). Vasishta's barnebarn. Sathyavathi's mand og Vyasa's fader.
Paraath-para. Det allestedsnærværende Selv; Det der er hinsides det hinsides.
para-bhakthi (paraa-bhakthi). Den højeste hengivenhed.
Para-brahman. Universelle absolutte Brahman.
Para-brahma-swarupa (-svaruupa). Det absolutte Højestes form.
Para-brahma-vasthu. Den absolutte og højeste Sandhed.
para-krama (paraakrama). Eventyr, spændende oplevelse.
param. Hinsides.
Param-aartha. Det bedste; det højeste mål hinsides og over denne materielle verden, den højeste sandhed.
Param-aartha-drishti (-dhrishti). Den store åbenbaring; sandhedens største åbebaring.
Param-aartha Vahini (Vaahini). Strømmen af åndelige værdier, den højeste sandhed.
parama-arthika-jivan (paaramaarthika-jeevan). Oversanseligt åndeligt liv.
parama-hamsa. Realiseret vismand.
Param-aiswarya (-aishvarya). Den højeste kraft, lyksalighed, velstand.
Paramam-vyoma. Mægtig beskytter.
Param-ananda (-aanandha). Højeste lyksalighed, forening med Brahman.
Parama-pada (-padha). Navn for guddommen; navnet betyder 'grænseløs åben'; Den højeste freds Bolig; åndelighedens højeste stadie; den endelige frigørelse.
Parama-purusha. Den største ånd.
parama-purushas. De største sjæle.
parama-santhi (-shaanthi). Den største fred.
Param-atma (-aathma). Det højeste Selv, højeste atma.
Param-atma-swarupa (-aathma-svaruupa). Legemliggørelse af Den højeste Herre.
Param-atma-thathwa (-aathma-thatthva). Det højeste atmiske Princip.
Param-eswara (Parameshvara). Den højeste Herre, Den højeste Guddom, Siva.
Param-jyothi. Den største åbenbaring; det mest strålende lys; guddommelig intelligens.
para-prakriti (paraa-prakrithi). Højere verden, naturen.
parartha (paraa-artha). Det højeste gode, sandhed.
para-sakthi (paraa-shakthi). Universel kosmisk energi; den højeste energi.
Para-sakthi (Paraa-shakthi). Den højeste gudinde, legemliggørelsen af den højeste energi.
Parasurama (Parashu-raama). En inkarnation af Vishnu som menneske; født for at tilintetgøre de ondsindede Kshatriya kongers arrogance.
Para-thathwa (paraa-thatthva). Det absolutte højeste Princip.
para-vidya (paraa-vidhyaa). Åndelig videnskab.
parigraha. Det at acceptere hjælp fra andre.
pariksha (pareeksha). At søge, søgen, stræben, undersøgelse.
Parikshith (Pareekshith). Kuru-dynastiets kejser; Arjuna's barnebarn og Abhimanyu's søn.
parinami (parinaami). Forandring, transformation.
paripurna (paripuurna). Fuldstændig, komplet, fuldkommen.
Paripurna (Paripuurna). Guddom, betyder Den fulde Fuldkommenhed.
paripur-natha (paripuur-nathaa). Selvtilstrækkelighed.
parisuddha (parishuddha). Renhed.
parithyajya. Efterladt, kasseret.
Parivrajaka Upanishad. Se Narada-parivrajaka Upanishad.
Parjanya. Regn-Gud.
parnasala (parnashaala). Løvhytte, aksel.
paroksha. Uset, usynlig.
paroksha-jnana (-jnaana). Indirekte eller formidlet åndelig visdom.
paropakara (paropakaara). Tjeneste overfor andre.
Partha (Paartha). 'Jordens søn' (Prithvi)". Navn for Arjuna.
Parvathi (Paarvathee). Siva's gemalinde.
paschimotthaasana. Sidde foroverbøjet.
pasu-balam (pashu-balam). Dyrisk styrke.
pasu-patha-astra (pashu-pathaasthra). Siva's missil.
pasupathi (pashupathi). Herre over sine dyriske kvaliteter.
Pasupathi (Pashupathi). Dyrs eller individualiserede sjæles Herre; navn for Siva.
pasu-pathi-balam (pashu-pathi-balam). Herre over dyrs styrke.
Pasu-pathi (Paashupathi). Navn for Siva.
pasu-pathopaasana (paashu-pathopaasana). Tilbedelse af Siva.
pasyathi (pashyathi). Rette sit syn udad.
Patala (Paathaala). Det dybeste helvede; en af de syv regioner under Jorden; hjemsted for slanger og dæmoner.
patalahoma (paathaalahoma). Helligt ritual der skal sikre sejr.
patali (paatalee). Et træ med blomster der ikke udvikler frugt.
Patanjali (Pathanjali). Forfatter til Yoga Sutra'erne som dannede grundlag for den indiske filosofis yoga system. Se raja-yoga.
pathi-vratha. Ærbar og loyal overfor ægtemanden.
pathi-vratha dharma (-vrathaa-dharma). En ærbar hustrus pligt overfor ægtemanden.
pathni. Hustru.
pathya-pathi (pathyaa-pathi). Vejens herre.
pattabhisheka (patthaabhisheka). Kroning.
Paundraka. Det ældgamle Karusha-riges dæmoniske konge; han udfordrede Krishna og blev tilintetgjort.
Pavini (Paavanee). Biflod til Ganges, bifloden flyder mod øst.
payasam (paayasam). Mad der er tilberedt med sødet mælk.
peepal. Det hellige figentræ (Ficus religiosa). Peepal træet er det først kendte afbillede træ i Indien. Peepal træer anses for at være et symbol for Vishnu.
phala-thyaga (-thyaaga). Forsagelse af handlingens frugt.
pindanda (pinda-anda). Alle dualiteters indre princip; mikrokosmos.
pingala-naadi-marga (-maarga). De psykiske nervestrømmes bane, ophører i det højre næsebor; Solens bane.
Pippalada (Pippalaadha). Fortidig vismand der var berømmet for sine bodsøvelser; en stor lærer i åndelig viden.
pithaa. Fader
pitha-ambara (peetha-ambara). Gult klæde.
pitri (pithri). Forfader, stamfader, mane's.
pitri-yana (pithri-yaana). Forfædrenes vej gennem hvilken sjælen stiger op til Måne-verdenen for at nyde frugterne af de rituelle handlinger pitru-loka (pithru-loka). Forfædrenes verden.
poshana. Beskyttelse, næring, støtte, vækst.
pourusha. Vitalitet, livskraft, tapperhed.
praajna. Det bevidste indre individuelle Selv.
praani. Levende enhed.
praathah-sandhya. Tilbedelse af Herren ved daggry.
prabha (prabhaa). Strålende lys, fremragende begavelse eller dygtighed.
Prabhasa-kshetra (Prabhaasa-kshethra). Berømt pilgrimssted på vestkysten nær Dwaraka.
Prabhuki. Kære Herre.
Prachetas (Prachethas). Valmiki's fader.
Prachinabarthi (Praacheenabarhi). Kejser Prithu's barnebarn. Han dækkede verden med et tykt tæppe af det hellige darbha græs, som altsammen vendte mod øst, og på denne måde fik han sit navn.
pradhana (pradhaana). Oprindelig materie, ifølge sankhya er denne materie den materielle verdens kilde.P> Prahastha. Ravana's søn og Ravana's minister.
Prahlada (Prahlaadha). Dæmon-kongen Hiranyakasipu's søn. Som barn blev han slået, trampet på og kastet i ild og vand. Men alle vegne så han udelukkende Gud, og gentagelsen af Guds navn reddede ham. Engang påstod Prahlada, at Gud var alle steder, og Narayana kom frem fra en pilles indre i Sin mand-løve skikkelse og tilintetgjorde den onde konge.
praja. De der bliver hersket over, folk.
praja-kama (-kaama). Ønskværdig efterkommer.
Prajapathi (Prajaapathi). Denne verdens skaber; Gud der er skabelsens overhoved. Også kaldet Manu, Surya's søn.
prajna (prajnaa). Intuitativ visdom der er afhængig af personligheden.
prajna. Den dybe søvn tilstand.
prajnaa-maandya (-maandhya). Intellektets sløvhed.
prajnana (prajnaana). Den højeste visdom.
prakanthi (prakaanthi). Stråleglans, åndelig glans.
prakasa (prakaasha). Glans, klarhed.
prakriti (prakrithi). Kausale materie, skabelse, natur.
prakriti-purusha (prakrithi-purusha). Natur-ånd.
prakriti-sakthi (prakrithi-shakthi). Naturens kraft.
Pralamba. Dæmon som angreb Krishna og blev tilintetgjort.
pralaya. Verdens nedbrydning eller opløsning.
prana (praana). Livsåndedræt, livskraft, livgivende energi, de fem vitale livsenergier.
prana-agni (praana-agni). Åndedrættets ild.
Prana-atma (Praana-aathma). Superbevidstheden der aktiverer livsenergierne.
prana-maya (praana-maya). Skabt af eller gjort af livsenergier.
prana-maya kosa (praana-maaya kosha). Menneskets andet, finere legeme, består af livsenergierne og nervesystemet.
Prana-pati (Praana-pathi). Livsenergiernes hersker.
pranava. OM, den hellige ur-lyd.
pranava-naada (-naadha). OM lyd.
pranava-swarupa (-svaruupa). Legemliggørelsen af OM.
prana-vayu (praana-vaayu). Livsgivende åndedræt.
prana-yama (praanaayaama). Åndedrætskontrol.
prapancha. Kosmos; den skabte verden der er sammensat af de fem elementer.
prapanna. Person der overgiver sig til Herren.
prapatthi. Overgivelse til Herren, uforfærdet hengivenhed.
prarabdha-karma (praarabdha-karma). Karma fra tidligere fødsler der er bestemmende for det nuværende liv.
prasadha (prasaadha). Helliggjort føde.
prasanthi (prashaanthi). Den højeste fred, sindsligevægt.
Prasenajit (Prasenajith). Susandhi's søn.
Prasna Upanishad (Prashna Upanishath). En af de ti vigtigste upanishad'er; den omhandler seks spørgsmål vedrørende Brahman. Åndeligt søgende stiller disse spørgsmål til vismanden Pippalada.
Prasthana Thraya (Prasthaana Thrayee). De tre vigtigste åndelige tekster: upanishad'erne, Bhagavad Gita og Brahma Sutra.
Prasusruka. Maru's søn og Ambarisha's fader.
prathama. Første eller oprindelige.
Prathama-ja (-jaa). Førstefødte; en betegnelse for veda'erne og for Hiranyagarbha.
Pratheendhaka. Maru's søn og Kirthiratha's fader.
prathibha (prathibhaa). Intuition, tanke.
prathi-bimba. Forestilling eller billede; det som et objekt bliver sammenlignet med.
prathikopasana (pratheekopaasana). Tilbedelse af symboler.
prathi-rupo-pasana (prathi-ruupa-upaasana). Forgudelse eller tilbedelse af billede.
pratyagatma (prathyagaathma). Det indre 'jeg'.
pratyahara (prathyaahaara). Kontrol over sindet; sansernes tilbagetrækning fra den ydre verden og det at rette dem mod en højere bevidsthed.
pratyaksha (prathyaksha). Direkte viden, mærkbar, foran ens øjne.
Pravardha. Raghu's søn og Sudarsana's fader.
praveshtum. Komme ind, trænge ind.
pravritti (pravritthi). Verdslig aktivitet, tilknytning.
Prayag (Prayaaga). Helligt sted hvor Ganges, Yamuna og den underjordiske flod Saraswathi mødes. Skedet er i nutidens Allahabad, der ligger i delstaten Uttar Pradesh. At bade dette sted vil skænke stor åndelig velsignelse.
prema. Guddommelig kærlighed eller den største kærlighed.
prema-rasa. Kærlighedens kerne.
prema-swarupa (-svaruupa). Legemliggørelse af kærlighed.
Prema Vahini (Vaahini). Den guddommelige kærligheds kildevæld, en bog skrevet af Sathya Sai Baba.
preritha. Tilskyndet, drevet.
preyas. At behage, behagelig fornemmelse, verdslig glæde.
Prithu. Konge der besad gode egenskaber, født i Druva's slægt.
prithvi (prithvee). Jorden, verden.
priya. Også priyam. Kærlighed, dyrebar.
prusni (prushni). Renhed, klarhed, hellighed; en betegnelse for veda'erne.
Prusnigarbha (Prushnigarbha). 'Han der indeholder al klarhed og visdom'; betegnelse for veda'erne.
Pulastya (Pulasthya). Brahma's søn, Vishravas fader og Ravana's bedstefader.
pundit (pandith). Skriftklog, vismand, en klog mand.
punya. Retskafne gerninger, gode handlinger, fortjenstfulde handlinger.
puraka (puuraka). Indånding af luft.
purana (puraana). Fra gammel tid.
Purana (Puraana). En af et antal samlinger af ældgamle legender og overleveringer der indeholder universelle, evige religiøse og etiske principper. Der findes 18 purana'er, de kendeste er Mahabhagavatham og Devi Bhagavatham.
Purana Purusha (Puraana Purusha). Den oprindelige Person.
Purandara (Purandhara). Et navn for Indra.
Puranisk, puraniske. Vedrørende Purana'(erne).
purdah. Kvinders afsondrethed.
puri. Ristet brød.
purna (puurna). Fuldstændig, fuld.
purna-ahuthi (puurna-aahuthi). Afskedsoffergave.
purnathwam (puurnathvam). Fuldkommenhed, fuldstændighed.
purohitha. Udøver af rituelle ceremonier (en præsts rolle i et helligt ritual).
purtha (puurtha). Velgørenhedsgerning.
Puruhutha (Puruhuutha). Navn for Indra der betyder 'ofte inviteret' eller 'den Gud der oftest kaldes på'.
purusha. Perfekt menneske, sjæl, selvet, beboer.
Purusha. Den oprindelige person, Den højeste Ånd, Herre, Gud.
purusha-arthas. Menneskelivets mål.
purusha-dharma. Dharma for manden.
purusha-lakshana. Menneskets særkende.
Purusha Sukta (Suuktha). En hymne i Rig-veda.
Purushothama (Purushotthama). Alle væsenets højeste Herre.
purvaja (puurvajaa). Oprindelige, født før.
purva mimamsa (puurva meemaamsa). Undersøgelse eller fortolkning af den del af veda'erne der omhandler rituelle handlinger.
Purva Mimsamsa (Puurva Meemaamsa). En tekst af Jaimini vedrørende Mimamsa filosofiens tidlige skole.
purva paksha. Teknik med at rejse en indvending ved at gøre rede for sandheden.
purva-samskara (puurva-samskaara). Forudgående renselse eller tidligere indtryk der har efterladt en indvirkning på det nuværende liv.
Pushkara. Bharatha's anden søn.
Pushpaka. Kubera's himmelske vogn der blev anvendt af Rama, da denne vendte hjem.
pushpaka-vimaana. Guddommelig luftbåren vogn der var fremstillet af Viswakarma.
Pushya. Sjette Måne-palæ; gunstigt stjernebillede.
pusthaka. Bog.
Puthana (Puuthaana). Troldkælling der blev dræbt af Krishna.
putra-kameshti (puthra-kaameshthi). Offerhandling der er foreskreven de, der ønsker at avle en søn.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
Radha (Raadhaa). Røgterpige; en af Krishna's mest hengivne; en af Lakshmi's skikkelser.
raga (raaga). Følelse af tilknytning, lidenskab, hengivenhed; melodi.
Raghu. Dilipa's søn; berømt konge af Sol-dynastiet.
Rahu (Raahu). En dæmon (a-sura), Kethu's stedbroder. De er også begge ugunstige planeter; en Måneformørkelse er det fænomen, der viser Rahu, 'der sluger Månen'.
raja (raaja). Hersker, konge, medlem af den herskende klasse.
raja-bhavan (raaja-bhavan). Palads.
raja-dharma (raaja-dharma). Regler der vedrører en konge.
raja-guru (raaja-guru). Kongelig lærer.
raja-matha (raaja-maatha). Dronningemoder.
rajarshi (raajarshi). Kongelig vismand.
rajas. Lidenskab, aktivitet, rastløshed, aggresivitet. Forbundet med farven rød. Se guna.
rajasisk, rajasiske. Adjektiv form af rajas, lidenskabelig, følelsesmæssig.
rajasika-marga (raajasika-maarga). De lidenskabelige handlingers vej.
rajasuya (raaja-suuya). Stor offerceremoni der udføres ved en konges kroning.
raja-yoga (raaja-yoga). Meditationens, ikke-tilknytningens og det at være fri for ønskers kongelige yoga. En ottefoldig yoga retning der er udviklet af Patanjali. Denne yoga omfatter kontrol over sindet og tilbagetrækning af sanserne fra den ydre verden.
raja-yogi (raaja-yogi). Yogi der befinder sig på den kongelige yoga-vej yoga (raja-yoga).
rajoguna. Lidenskabens, rastløshedens og aggresivitetens kvalitet. Forbundet med farven rød. Se guna.
Rajyalakshmi (Raajya-lakshmee). Kongerigets gudinde; kongerigets gode skæbne.
raksha. Frelser, beskytter.
rakshaka. Beskytter, amulet.
rakshasa (raakshasa). Dæmon, trold.
rakshka-varna. Kaste der består af beskyttere og vogtere af lov og orden; kshatriya kasten.
rama (raama). Glæde, fryd. Se Rama.
Rama (Raama). Avatar i Thretha-yuga. Helten i Ramayana'en; dræbte den onde Ravana for at befri sin hustru, Sita, der var blevet kidnappet. "Rama" betyder 'ham der glæder'.
Rama-chandra (Raama-chandhra). Navn for Rama.
Rama-Gita (Raama-Geetha). Navn for Yoga-vasishta dialogen.
Rama-katha (Raama-kathaa). Historien om Rama.
Ramakrishna Paramahamsa (Raamakrishna Paramahamsa). (1836 til 1886) Berømt mystiker; beherskede alle former for yoga samt kristen og islamsk praksis. Swami Vivekananda bragte hans budskab om universel religion til vesten. Han var gift med Saradadevi.
Ramana Maharshi. Indisk vismand, 1879 - 1950, som underviste i selvundersøgelsens vej.
Ramanuja (Raamaanuja). Åndelig lærer fra det 11. århundrede og fortolker af Brahma Sutra; fortaler for at det differentierede er en ultimativ enhed (visishta-adwaitha). Troede på en personlig Gud, der kunne nåes gennem hengivenhed og tro, og på at livets mål er den individuelle sjæls evige identifikation af sig selv i fællesskab med Gud.
Rama-rajya (Raama-raajya). Rama's kongerige; den ideelle hersker.
Ramayana (Raamaayana). Det storslåede heltedigt der fortæller Rama's historie.
Ramdas (Raamdhaas). Helgen af Maratha-slægten fra det 17. århundrede; forfatter til værk om religiøs pligt; den store kong Sivaji's guru.
ranjana. Behageligt, fornøjeligt, glædeligt.
rasa. Smag, sødme, nydelsens kerne.
rasa-aswadana (-aasvaadhana). Lyksalighedens nydelse.
Rasa-kreeda (Raasa-kreeda). Krishna's guddommelige dans.
Rasatala (Rasaathala). Et nedre område; en af de lavere verdener.
Rasmani (Raasmani). Fyrstinde Rasmani. Ramakrishna hengiven; opførte et Kali tempel i Calcutta.
rathi. Tilknytning.
Rathi Devi (Rathee Dhevi). Kærlighedens Gudinde.
Rathnakara (Rathnaakara). Landevejsrøveren der, på grund af forskellige vismænds lære, angrede og blev Valmiki, Ramayana's forfatter.
Ravana (Raavana). Dæmonernes Herre og konge af Lanka som bortførte Sita (Rama's hustru).
rechaka. Udånding af luft.
rekha. Geometri, linie.
Rig-veda (Rik-vedha). Den første veda der blev udarbejdet og sammenfattet af vismænd. Veda'en består af 1028 hymner. Den ældste religiøse tekst i verden.
Rig-vediske (Rik-vedhik). Har forbindelse med eller vedrører Rig-veda.
rijuthwam (rijuthvam). Integritet, retskaffenhed, oprigtighed.P> rik. Hymner eller hellige vers fra Rig-veda.
Rik-samhitha. Rig-veda. Samhitha betyder 'samling'.
Rishabha. En vismand; kong Nabhi's søn og kong Agnidra's barnebarn. I mange år udførte han tapas i skoven.
rishi. Vismand, klog mand.
Rishi-krit (-krith). Vismændenes (rishis) skaber.
Rishyamuka (Rishyamuuka) bjerge. Bjerg hvor Rama og Lakshmana mødte vismanden Markandeya.
Rishyasringa (Rishyashringa). Eneboer fra Kasyapa's familie; blev skabt fra hans faders Vibhandaka's sæd, der blev udøst, da han betragtede Urvasi - den himmelske jomfru.
roga. Sygdom.
rogi. Syg person.
Rohini (Rohinee). Vasudeva's hustru og Balarama's moder.
Romapada (Romapaadha). Anga-statens konge; Dasaratha's ven.
Rubhu. En af Brahma's sønner, en vismand og en overordentlig lærd person.
ruchi. Lys, skær, skønhed, nydelse, fornøjelse, smag for.
Rudra (Rudhra). Vedisk Gud for kosmos nedbrydning; i sin gunstige eller godgørende skikkelse bliver guden kaldt Siva; en af treenigheden af Brahma, Vishnu og Rudra/Siva.
rudraksha (rudhraaksha). Et træ; dets bær anvendes til at producere rosenkranse.
Rukmini (Rukminee). Krishna's første-dronning.
Ruksharaja (Ruksharaaja). Abe-skikkelse skabt af Brahma. Blev forandret til en kvinde, der (gennem Surya) tog sig moderligt af Sugriva, og (gennem Indra) af Vali. Herefter blev aben forandret tilbage til en mand.
rupa (ruupa). Form, figur, tilsynekomst.
rupa-laya (ruupa-laya). Forms opløsning, forms nedbrydning.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
saakaara (sa-aakaara). Med form.
saakaara-upasana (-upaasana). Du-med-form.
saakthopasana (shaakthopaasana). Tilbedelse af det guddommeliges kvindelige aspekt.
saama. Ogsåsaamana. Speciel form for hellig hymne; sang fra Sama-veda'en; at synge eller messe.
Saaswatha (shaashvatha). Evig.
Sabari (Shabaree). En kvindelig asket der boede i sin lærers, vismanden Mathanga's, eneboerhytte; Rama skænkede hende frelse.
sabdopasana (shabdhopaasana).Kontemplation, meditation på lyd.
sabha. Samlings-sal.
sadasat (sadha-sath). Eksistens-ikke eksistens.
sadbhava (sadhbhaava). Gudinde, god natur.
sadbuddhi (sadh-buddhi). God følelse.
saddharma. Sand dharma eller retskaffen.
sadguna (sadh-guna). God karakter, dyd.
sadguru (sadh-guru). Sand lærer der bør følges.
sadhachara (sadhaachaara). God opførsel.
sadhaka (saadhaka). Åndelig aspirant.
sadhana (saadhana). Åndelig disciplin eller øvelse; det selv at gøre en indsats.
sadhana chathushtaya (saadhana chathushthaya). Fire åndelige discipliner.
sadhgathi. God vej.
sadhu (saadhu). Retskaffen og klog åndelig aspirant; en gudfrygtig eller retskaffen person.
sadhu-guna (saadhu-guna). Retskaffen kvalitet.
sadhvimani (saadhveemani). Dydig og retskaffen kvinde.
sadvakya (sadhvaakya). Guddommelig grundsætning om Den absolutte Virkelighed.
sadyomukthi (sadhyomukthi). Øjeblikkelig befrielse.
Sagara. Fortidig kejser af Ayodhya; Asitha's søn og Aswamanja's fader.
sagara-sangama (saagara-samgama). Sted hvor en flod strømmer ud i havet.
sa-guna. Med kvaliteter, med form, materialiseret.
sa-gunopasana (-gunopasana). Tilbedelse af den kvalificerede guddommelighed.
Sahadeva (Sahadheva). En af pandava brødrene.
Sahadeva (Sahadheva). Konge af Ikshvaku-dynastiet; Srinjaya' søn og Somadatta's fader.
sahaja. Naturlig, medfødt.
sahaja-bhakthi. Naturlig, sand hengivenhed.
sahaja-swabhava (-svabhaava). Medfødt natur.
sahana. Tolerance, sjælsstyrke.
sahas. Magt, sejr, styrke.
sahasam (saahasam). Menneskelig kvalitet som at være dristig, modig eller tapper.
sahasra-nama (-naama). 1000 navne for Siva eller for Vishnu.
Saibya (Shaibya). Også kaldet Sathyakama.
Saivopasana (Shaivopaasana). Tilbedelse af Siva.
sajjana. Klog; dydigt og retskaffent folk.
sakalaiswarya (sakalaishvarya). Højeste excellence; al kraft og styrke.
Sakalya-brahmana (Shakalya-braahmana). Del af en samling der blev systematiseret af vismanden Sakalya.
sakama-karma (sakaama-karma). Karma hvor man selv forventer at høste frugterne.
Sakatasura (Shakataasura). En dæmon i skikkelse af en vogn som Kamsa sendte af sted for at dræbe Krishna; Krishna sparkede vognen i stumper og stykker.
Sakkubai. En berømt Krishna hengiven.
sakshat-kara (saakshaath-kaara). Guddommelig åndelig erkendelse eller åbenbaring; direkte oplevelse af Herren.
sakthi (shakthi). Mægtig universel kraft, guddommelig energi, styrke.
Sakthi (Shakthi). Siva's gemalinde. Også et våben som Brahma gav til Meghanada, der brugte det mod Lakshmana.
sakthi-path (shakthi-paath). Den guddommelige energis nedstigning.
salokya-mukthi. Være på det samme niveau eller i den samme verden af Guds-bevidsthed.
Salya (Shalya). Kaurava konge af Madhra.
sama (saama). Stille overtalelsesevne, godt råd.
sama (shama). Sansekontrol, fred, sindsligevægt, ro.
samaana. Lige.
sama-buddhi. Sindsligevægt.
sama-chithathwam (-chitthatthvam). Sindsligevægthed eller en balanceret sindstilstand.
sama-dhana (samaa-dhaana). Kontrol over sindet gennem sindsligevægt.
samadhi (samaadhi). Ordets egentlige betydning: Fuldstændig absorption. En tilstand af superbevidsthed der resulterer i forening med eller i absorption i Den ultimative Virkelighed, atma; perfekt sindsligevægt.
sama-drishti (-dhrishti). Det at kunne opfatte alle som værende lige eller uvildige.
samana (samaana). Fordøjelsesluft; jævnt åndedræt.
Samamithra. Jævnbyrdig ven. Et navn for Agni, Ildens Gud.
samanvaya. Gensidig forbindelse, harmoniserende faktor.
sama-rasa. Glæde sig over sindsligevægt.
samashti. Samlet sum af individuelle dele; integreret hele.
samatha. Sindsligevægt, harmoni, enighed.
samatha-buddhi (samathaa-buddhi). Intellektets balancerende tilstand.
sama-thwam (-thvam). Sindsligevægt med hensyn til livsanskuelse.
samathwa-sthithi (samathva-sthithi). Tilstand af sindsligevægt.
Samavarthana. Ceremoni i forbindelse med afslutningen af studietiden.
Sama-veda (Saama-vedha). Samling af vediske hymner der er egnet til at blive sunget som liturgier. Sambara (Shambara). Leder af dæmonerne der besad mægtige magiske kræfter; dræbt af Dasaratha.
Sambara (Shambara). Hiranyaksha's dæmon-søn der var en stor mester inden for magi; blev dræbt af Krishna.
sambhasana (sambhaashana). Tale, samtale, dialog.
samchitha. Akkumuleret.
samdhanakarini (samdhaanakarini). Helbredende mixture der blev anvendt til Lakshmana.
sameepa. Nærmeste.
samhitha. Samling af metodisk arrangerede vers eller tekster; veda'ernes kontinuerlige tekster der er dannet ud af enkeltstående ord gennem behørige fonetiske ændringer.
Samhitha. Sama-veda. Ordet samhitha betyder egentligt: 'Samling'.
Samika (Shameeka). Vismand om hvis hals Parikshith viklede en død slange.
samipya-mukthi (saameepya-mukthi). At være tæt på det guddommelige, på Herrens herlighed.
samithpaani. Det at holde offerilden ved lige.
Samkarshana. Navn for Balarama, Krishna's broder.
Sammohana. Rama's pil der førte fjenden bag lyset.
sampath. Også sampatthi. Rigdom, velstand, skat, fortræffelighed, dyd.
Sampathi (Sampaathi). Den ædle Jatayu's kæmpestore ældre ørne-broder.
samsara (samsaara). Den objektive verden; forandringens hav; cyklusen af fødsel og død; sjælevandring.
samsara-vriksha (samsaara-vriksha). Den verdslige illusions træ.
samskara (samskaara). Medfødt ønske eller begær, mentale indtryk fra handlinger udført i tidligere liv. Renselses-ceremoni eller sakramente.
samthusthi (samthushthi). Fuldstændig tilfredshed.
Samvarga-vidya (-vidhyaa). Videnskaben om absorption.
samvathsara. År.
sam-yag-dharshana. Fuldstændig erkendelse eller åbenbaring af sandheden; fuldkommen åndelig viden; den højeste ikke-dualistiske realisation af Selvet.
sam-yak. Rigtig, korrekt, sandt, hel.
sam-yama. Selvkontrol.
sam-yoga. Forening.
Sanaka. En rishi, en af Skaberen Brahma's fire mentale sønner.
Sananda (Sanandha). En rishi, en af Skaberen Brahma's mentale sønner, (de øvrige er Sanathana, Sanatkumara og Sanaka).
sanathana (sanaathana). Ældgammel, tidløs og også evig.
Sanathana (Sanaathana). En af Skaberen Brahma's fire mentale sønner.
Sanathana Dharma (Sanaathana Dharma). Tidløs og universel religion.
Sanathana Sarathi (Sanaathana Saarathi). Ordets egentlige betydning: 'Den tidløse Vognstyrer'. Månedstidsskriftet der udgives af Sri Sathya Sai Baba Books and Publications Trust.
sanathana vidya (sanaathana vidhyaa). Åndelig uddannelse, åndelig viden.
Sanatkumara (Sanathkumaara). En af Skaberen Brahma's fire mentale sønner.
Sanatsujatha (Sanathsujaatha). Navn for Sanatkumara.
sanchitha. Opsparet karma som bliver udlevet gennem flere liv.
sandesha (sandhesha). Instruktion, budskab, information.
sandhya. Tidlig morgen, middag, aften; tidsperioders sammentræf.
sandhya-vandana (-vandhana). Morgen-, middag,- eller aftenbønner.
Sandilya-vidya (Shaandilya-vidhyaa). Videnskaben om hengivenhed udlagt af den store vismand Sandilya.
Sandipani (Saandheepani). Krishna's lærer.
Saneeswara (Shaneeshvara). Saturns hersker.
sanga-buddhi. Sind med stærke tilknytninger.
Sanjaya. En rådgiver til den blinde kong Dhritharashtra.
sanjivakarini (sanjeevakarin). Modgift, livgivende drik.
Sanjivi (Sanjeevi) Et mindre bjerg. Et mindre bjerg hvorpå der vokser livgivende urter til helbredelse, beliggende i Drona bjergene.
sankalpa. Guddommelig Vilje, beslutning.
sankalpa-siddha. Viljens Herre.
Sankara (Shankara). Navn for Siva.
Sankara (Shankara). Berømt filosof, lærer i ikke-dualistisk vedanta. I debatter overalt i Indien besejrede han alle religiøse 'modstandere'.
Sankaracharya (Shankaraachaarya). Sankara - den åndelige lærer.
Sankasya (Sankaasya). Kongerige i det gamle Indien; Kushadwaja's hovedstad. Kushadwaja var Sita's onkel.
sankata (sankatha). Sorg, fare, vanskelighed.
sankhya (saankhya). En af de seks førende retninger inden for åndelig vedisk filosofi, tilskrevet vismanden Kapila. Dets hovedemne er sjælens frigørelse fra den verdslige eksistens bånd.
sankhya. Måling, udregning, antal.
sankhyan (saankhyan). Person der tror på eller fremlægger tænkningens sankhya system.
sanmarga (sanmaarga). God opførsel, korrekt adfærd.
sannidhi. Tilstedeværelse.
santha (shaantha). En person med indre fred.
Santha (Shaanthaa). Kong Romapada's datter som ægtede vismanden Rishyasringa.
santha-bhaktha (shaantha-bhaktha). En fredsfyldt hengiven.
santha-bhakthi (shaantha-bhakthi). Fredsfyldt hengivenhed.
santham (shaantham). Sindsligevægt, sindsro, stilhed.
santha-mantra (shaantha-manthra). Mantra for fred.
santhi (shaanthi). Fred, sindsligevægt, sindsro, stilhed.
santhi-swarupa (shaanthi-svaruupa). Legemliggørelse af fred.
santhosha. Fred, tilfredshed, glæde.
sanyasa (sanyaasa). Forsagelse, ikke-tilknytning, tiggere.
sanyasa-dharma (sanyaasa-dharma). En forsagers dharma.
sanyasi (sanyaasi). Også sanyasin. Forsager, tiggermunk.
saptha. Syv.
Sarabhanga (Sharabhanga). En vismand der er velsignet med opofrelse i Rama's tilstedeværelse.
Sarada Devi (Saaradhaa Dhevee). Ramakrishna's fromme hustru der blev kaldt 'den hellige moder'.
saradkala (sharathkaala). Også sharath. Efterår.
Sarama (Saramaa). Vibhishana's hustru.
saranagathi (sharanaagathi). Fuldstændig overgivelse (af Selvet).
Sarangi (Shaarangee). En kvindelig ekspert der var velbevandret i brahmisk wisdom.
Saraswathi (Sarasvathee). En flod der flyder under jordoverfladen; udspringer i den øvre Indu flods bækken og løber sammen med Ganges og Yamuna floderne ved Prayag eller Allahabad.
Saraswathi (Sarasvathee). Gudinde for undervisning og veltalenhed, datter af Brahma.
sarathi (saarathi). Vognstyrer.
Sarayu (Sarayuu). Vandløb der flyder ved Ayodhya, Rama's fødeby.
sarga. Skabelse.
saririka (shaareerika). Alle den legemgjorte atma's bestanddele.
sarovar. Sø.
sarpastra (sarpaasthra). Slange pil.
sarpi. Klaret smør eller ghee.
Sarpi. Ghee-havet.
sarupya-mukthi (saaruupya-mukthi). Det at have den samme form for guddommelighed.
sarva. Alt, alle.
sarva-adhara (-aadhaara). Alle tings grundlag.
Sarva-antaryaami. Iboende alting; Det universelle Selv.
sarva-antaryamithwa (-antharyamithva). Altgennemtrængenhed.
sarva-butha-anthar-atma (-bhuutha-anthar-aathma). Den indre virkelighed eller det indre selv i alle væsener.
Sarva-chaithanya. Allestedsnærværende bevidsthed.
sarva-dharma. En følelse af forpligtelse og ansvar, af rettigheder og pligter.
sarva-jana. Alle folk, alle mennesker.
sarva-jana-samaana. Alle menneskers lighed og ligestilling.
sarva-jna. Altvidende.
sarva-karma-phala. Frugten af al karma.
sarva-karma-sanyas (-sanyaas). Tilbagetrækning fra alle aktiviteter eller handlinger.
sarva-kriya-parithyaga (-parithyaaga). Forsagelse af alle handlinger.
sarva-loka-hitha. Universelt godt; til gavn for hele verden.
sarva-manava-sukha (sarva-maanava-sukha). Alle menneskelige væseners velfærd.
sarva-mangala. Universel velfærd, glæde, sejr.
sarvangaasana. En yogaøvelse der er en skulderstand, der involverer, at man løfter alle lemmerne.
sarva-saktha (-shaktha). Almægtig.
sarva-swarupee (-svaruupee). Alle former.
Sarvatmaswarupa (Sarvaathma-svaruupa). Total væren eller natur, universel sjæl.
sarva-vyapi (-vyaapi). Tilstede allevegne, alt gennemtrængende.
Sarveswara (Sarveshvara). Alles Herre.
Sarveswara-chinthana (Sarveshvara-chinthana). Kontemplation på Herren.
Sasibindus (Shashibindhus). Efterkommere af kong Sasabindu, Chithraratha's søn.
sastra (shaasthra). Helligt skrift; hellig tekst; det der påbyder, beordrer og styrer med autoritet.
sastrisk, sastriske. Vedrørende hellige skrifter.
sat (sath). Eksistens, væren, god, virkelig.
satchidananda (sath-chith-aanandha). Eksistens-Væren-Lyksalighed eller Væren-Bevidsthed-Lyksalighed.
sat-guna (sath-guna). Dydig, retskaffen kvalitet.
Sathadhanva (Shathadhanva). Yadava konge. Han stjal et berømt smykke, idet han dræbte dets ejer, og derfor dræbte Krishna og Balarama ham.
Sathananda (Shathaanandha). Gautama's og Ahalya' søn; højt rangeret præst ved Janaka's hof der forrettede Rama's og Sita's bryllup.
Sathapatha Brahmana (Shathapatha Braahmana). En af veda'ernes Brahmana tekster.
Satha-rupa (Shatha-ruupaa). Swayambhuva Manu's kvindelige modstykke. Betyder den med de hundrede aspekter eller den skønneste.
sath-bodha. God undervisning.
sath-darshan (-dharshan). Korrekt syn.
sath-karma. Gode gerninger.
sath-purusha (-puruusha). Klog eller vis mand.
sath-sang. Godt selskab.
sath-seela (sath-sheela). God opførsel, korrekt adfærd.
sathwa (satthva). Renhed, stilhed, afklarethed, glæde, styrke, godhed. Forbundet med farven hvid. Se guna.
sathwa-guna (satthva-guna). Renhedens, stilhedens, afklarethedens, glædens og godhedens kvalitet. Forbundet med farven hvid. Se guna.
sathwisk, sathwiske. Adjektive af form sathwa ; afklaret, ren, god, ligevægtig.
sathwisk manas. Vågnet bevidsthed; ordets egentlige betydning: Rent sind.
sathwisk marga. Afklarethedens, renhedens, ligevægtens og godhedens vej.
sathya. Sandhed.
sathya-achara (-aachaara). At leve et sandfærdigt liv.
Sathya-bama (-bhaama). En af Krishna's hustruer.
sathya-dharma. Sandhedens lov, udøvelse af sandhed.
sathya-jivi (-jeevi). Sand sjæl.
sathya-jnana (-jnaana). Visdom vedrørende Virkeligheden, Sandheden.
sathya-kama (sathya-kaama). At være ivrig efter at forstå sandheden.
Sathyakama (Sathyakaama). Jabali's ædle eneboer-søn.
Sathyakama (Sathyakaama). Sibi's ædle eneboer-søn og elev af Pippalada. Også kaldet Shaibya.
sathya-loka. Sandhedens område.
sathya-sankalpa. Sand beslutsomhed.
sathya-swarupa (-svaruupa). Legemliggørelse af sandhed.
sathya-vathi. Sandhedsbaseret, sandfærdig.
Sathya-vathi (-vathee). Viswamitra's søster.
Sathya-yuga. Sandhedens tidsalder; den første af de fire yuga'er.
Satrughna (Shathrughna). Sumitra's søn, Lakshmana's tvillingebroder og bror til Rama. Navnet betyder: 'Den der dræber fjenderne'.
Satrunjaya (Shathrunjaya). Dasaratha's elefant.
saumya. Blid, mild.
sauvarnakarini. Det enestående middel mod sygdom.
sa-vichara (-vichaara). Gennem drøftelse og argumentation eller undersøgelse.
sa-vikalpa. En af to former for samadhi hvor den trefoldige natur af den der ved, det der vides og viden stadig eksisterer.
sa-vikalpa-ananda (-aanandha). Den højeste lyksalighed der kan opstå gennem kontakten mellem subjekt-objekt.
sa-vikalpa-samadhi (-samaadhi). Subjekt-objekt form for superbevidst tilstand.
sa-vitharka. Med logisk argumentation.
Savithri (Saavithree). Bragte sin ægtemand tilbage til livet ved at overliste Yama, Dødens Gud, gennem hendes renheds og ærbarheds kraft.
sayujya (saayujya). Forening, sammenslutning med det guddommelige.
sayujya-mukthi (saayujya-mukthi). Forening med Gud; befrielse.
Sigaraga (Sheegharaga). Agnivarna's søn og Maru's fader.
seetha-agni. Kold ild.
sesha (shesha). Guddommelig slange.
Sesha-Naga (Shesha-Naaga). Se Adisesha.
seva. Uselvisk tjeneste; at udføre tjeneste overfor andre, mens man forsøger at tjene Gud inden i dem.
sevak. Person der er engageret i uselvisk tjeneste; tilbeder, adlyder; person der tilbeder.
seva-yajna. Den uselviske tjenestes offer.
shad. Rodformen af 'at sidde'; betyder også 'at ødelægge'.
shadbhaava. Seksfoldig.
sharanam-vraja. Søge tilflugt; ty til overgivelse af Selvet.
sheersha. Hoved.
Shirdi Sai Baba. Den første af den trefoldige inkarnation der består af Shirdi Sai Baba, Sathya Sai Baba og Prema Sai Baba. Han døde i 1918.
Shuddhodhaka. Det rene vands Hav.
Shyamasundar (Shyaamasundhar). Navn for Krishna.
Sibi (Shibi). Indiens kejser, kendt for sin gavmildhed; ofrede et pund af sit eget kød for at redde Agni (der var i skikkelse af en due) fra Indra (der var i skikkelse af en høg).
siddha. Gennemført, opnået, fuldført, succesfuld.
siddhaasana. Perfekt siddestilling.
siddhantha (siddhaantha). Autoritative tekster; en grundfæstet lærersætning eller doktrin.
siddha-purusha. Person der har opnået det højeste mål for åndelige øvelser; en perfekt yogi.
Siddhasram (Siddhaashrama). En eneboerhytte som Viswamitra viste til Rama og Lakshmana.
siddhatha (siddhaatha). Konklusion.
siddhi. Fuldkommenhed; yogisk kraft.
Sikhari (Shikharee). Stridskølle som Rama fik af Viswamitra.
siksha (shikshaa). Instruktion, indlæring, viden, instruktion via lyd, undervisning.
sikshana (shikshana). Indlæring, lærdom.
Sikh-upasana (-upaasana). Sikh form for tilbedelse.
Simhalagna. Løvens zodiakal-tegn.
Simhika (Simhikaa). En mægtig troldkælling der forsøgte at forhindre Hanuman i at springe over til Lanka.
Sindhu. Indus flod; en af indiens to vigtigste flodsystemer. Perserne kaldte dette hellige land for Hindu på grund af denne flods navn. Udspringer i Kasmir og forenes med Det arabiske Hav i Karachi.
Sindhuranatha (Sindhuranaatha). Ravana's minister.
Singh. Govind Singh. (1666-1708) Sikh religionens tiende og sidste guru.
sishya (shishya). Elev, studerende, discipel.
Sisupala (Shishupaala). Dæmon der smeltede sammen med Herren, efter den var blevet slået ihjel af Krishna.
Sita (Seethaa). Rama's hustru; opdraget af kong Janaka der fandt hende i en æske i jorden. Også en biflod til Ganges. Bifloden flyder mod vest.
siva. (shiva). Også sivam. Tempel, det guddommelige; refererer til Siva. Også nåde, gunstig, lykkevarslende og godhed.
Siva (Shiva). Nedbryderen i treenigheden af Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Siva. Legemliggørelsen af åndelig visdom og Gudernes Gud, Mahadeva.
Sivalingam (Shivalingam). Se lingam.
Sivanandalahari (Shivaanandhalahari). Åndeligt poetisk værk af Sankaracharya der er skrevet i tilbedelse af Siva.
Siva Purana (Shiva Puurana). En af purana'erne.
Sivoham (Shivoham). Jeg er Siva, eller jeg er guddommelig.
Skanda (Skandha). Siva's søn Subrahmanya.
Skanda Purana (Skaandha Puraana). En af de atten purana'er, den storslaåede historie om Skanda.
smarana. Ihukommelse af Herrens navn.
smrithi. Lovsamling; traditionel lov fastsat af menneskelige ophavsmænd.
snaana. Bad.
sneha. Hengivenhed, blidhed, kærlighed.
soham. Jeg er Gud.
Somadatta (Somadhattha). Konge af Ikshvaku-dynastiet; Sahadeva's søn og Kakuthstha's fader.
Somaka. Dæmon som forbød at Guds navn blev nævnt.
Sona. Berømt hellig flod der nævnes i purana'erne; kendt som Sumagadhi. Identificeret som værende Sone floden i Bihar delstaten i nutidens Indien.
soucha (shoucha). Også soucham. Renhed, renlighed.
soukhya. Glæde, tilfredshed.
Sounaka (Shaunaka). Berømt vismand; lærer i Aswalayana og forfatter til Brihad Devatha og Rig-veda Pratishakhya.
Souryayani (Sauryaayani). Surya's barnebarn, født i Garga's familie (og derfor kaldt Gargya).
sparsa (sparsha). Berøring, kontakt.
sramika (shraamika). Landarbejder, arbejder.
sravana (shraavana). Lytte til foredrag om de hellige skrifter.
Sravana (Shraavana). Søn af eneboere; blev ved en fejltagelse dræbt af Dasaratha, der herefter blev forbandet af Sravana's forældre til at leve adskilt fra sine børn.
sree (shree). Succes, held, velfærd.
sreyas (shreyas). Lyksalighed, fuldkommen god.
sreyokarma (shreyokarma). Handlinger der befrier.
sreyomarga (shreyomaarga). Fuldbyrdelsens vej.
Sri (Shree). Ærestitel der tilføjes gudernes navne; respektfuld titel der anvendes overfor højagtede personer og berømte værker.
srimantha (shreemantha). Velhavende person.
Sringi (Shringi). Vismanden Samika's søn.
Sringivera (Shringivera). Hovedstad, tæt på Ganges i et kongerige styret af Guha.
Sringiverapuram (Shringiverapuram). Helligt sted der blev regeret af Nishada's kong Guha.
Srinjaya. Konge af Ikshvaku-dynastiet; Dumraswa's søn og Sahadeva's fader.
srishti (srishthi). Skabelsen.
srishti-kartha (srishthi-kartha). Skaberen af dette univers, denne skabelse.
srotriyas (shrothriyas). De der er velbevandret i veda'erne; de der strengt følger vedisk kultur.
Srutha-keerthi (Shrutha-keerthee). Satrughna's hustru, Kushadwaja's datter og Janaka's niece.
sruthi (shruthi). Hellige åbenbaringer der mundtligt blev videregivet af brahmin'ere fra generation til generation. Åbenbaringerne afviger fra traditionelle lovsamlinger (smrithi). Guddommeligt udsprungne skrifter; veda; guddommelige ord præsenteret gennem åbenhed; det der blev hørt eller lyttet til.
Sruthi (Shruthi). Et navn for veda.
Sruthyam (Shruthyam). Den intuitive visdoms rigdom gennem hvilken Herren vindes - i henhold til veda'erne.
sthaavara. Det der er bestemt, stillestående.
sthairyam. Vedholdenhed.
sthana (sthaana). Tilstand, det at sætte grænser.
sthira. Stabil, fast, bestemt, fikseret, vedvarende.
sthira-sukha-aasanam. Stabil og behagelig siddeposition der anvendes ved meditation.
sthitha-prajna. Person med vedvarende integreret åndelig visdom.
sthithi. Bevarelse, at blive, blivende, varig. Også en tilstand, position, stand.
sthula (sthuula). Fysisk, materiel, overfladisk.
stotra (sthothra). Hymne der lovpriser Gud.
stri-dharma (sthree-dharma). Dharma for kvinder.
Subahu (Subaahu). En af den kvindelige dæmon Thataki's to sønner; den anden var Maricha. Også søn af Satrughna der dræbte dæmonen Lavana's sønner.
subha (shubha). God, smuk, lykkebringende.
subha-drishti (shubha-dhrishti). Lykkebringende syn.
Subhadra (Subhadhraa). Krishna's yngre søster og Arjuna's hustru.
subham (shubham). Hurra, velkommen, god, gunstig.
subhamasthu (shubhamasthu). Ha' det godt.
Subha Yogini (Shubha Yogeenee). Kvindelig yogi i Mahabharatha'en.
subhecha (shubhecchaa). Det at hige efter sin åndelige velfærd; den højeste videns første stadie (Jnana Bhumika).
Subhikshu. Biflod til Ganges. Bifloden flyder mod vest.
Suchandra (Suchandhra). Konge af Ikshvaku-dynastiet; Hemachandra's søn og Dumraswa's fader.
Sudakshina (Sudhakshinaa). Kong Dilipa's hustru fra staten Magadhan.
Sudarsana (Sudharshana). Pravardha's søn og Agnivarna's fader.
suddha sathwa (shuddha satthva). Ren bevidsthed.
Sudeva (Sudhevaa). Kong Kasi's datter og Nabhaga's hustru.
Sudhama (Sudhaama). Janaka's respekterede minister.
Sudhanva. Sankasya's onde konge.
su-dharshan. Sandt syn.
Sudhavasu. Mithi's søn der grundlagde Mithila.
su-dhee. Person med et rent intellekt.
sudra (shuudhra). Arbejder, den fjerde kaste der består af arbejdere. Se kaste.
Sudrithi (Sudhrithi). Mahavira's søn og Dhrishtakethu's fader.
Sugriva (Sugreeva). Abe-konge, Vali's broder; med hans hær af aber, der var anført af Hanuman, hjalp han Rama med at besejre Ravana.
su-jnana (-jnaana). God viden; evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert.
su-jnani (-jnaani). Klog eller vis person.
Suka (Shuka). Guddommelig søn af forfatteren til Mahabharatha'en, Vyasa. Besøgte kong Janaka, der instruerede ham i vejen til befrielse. Også navnet på en af Ravana's budbringere.
Sukesa (Sukesha). En vismand, Bharadwaja's søn.
Sukethu. Thataki's fader, Yaksha. Søn af Gandharvas kong Surakshaka.
Sukethu. Nandivardhana's søn og Devaratha's fader.
sukha-swabhava (svabhaava). Glad af natur.
sukla-paksha (shukla-paksha). Den lyse fjorten dags periode.
Sukla Yajur Veda (Shukla Yaajur Vedha). En del af Yajur-veda'en, nedfældet af Yajnavalkya.
sukshma (suukshma). Fin; det der udvider eller udfolder sig.
Sulabha Yogeenee (Sulabhaa Yogini). Kvindelig tiggermunk i Mahabharatha.
Sulochana. Meghanada's hustru.
Sumagadhi (Sumaagadhi). Andet navn for Sona floden.
Sumanthra. Præst ved kong Dasaratha's hof og kongens førsteminister.
sumathi (sumathee). Person der besidder en høj intelligens.
Sumathi (Sumathee). Sagara's hustru og Arishtanemi's datter.
Sumathi. Konge af Ikshvaku-dynastiet og Kakuthstha's søn.
Sumathi Sathaka (Sumathee Shathaka). Navnet på et poetisk værk om etik. Værket er skrevet på telegu.
Sumeru Peak. Også Mahameru. Himalaya bjergenes gyldne tinde; Siva's bolig.
Sumitra (Sumithraa). Dasaratha's anden hustru og Lakshmana's og Satrughna's moder.
Sunaka (Shunaka). Konge i Sol-dynastiet.
Sunayana (Sunayanaa). Kong Janaka's hustru.
Sunda (Sundha). Meget ubarmhjertig asura eller dæmon; Upasunda's broder og Thataki's ægtemand.
sundaram (sundharam). Skønhed.
Sunila (Suneela). Et bjerg på Lanka hvor Rama slog lejr <.
sunya (shuunya). Tomhed, tomrum.
Suparna. Ørnen Sampathi's søn.
Sura. Gud.
Surasa (Surasaa).Naga's (slangers) moder.
Surasena (Shuurasena). Vasudeva's fader og Krishna's bedstefader. Også navnet på det land de herskede over.
Surdas (Suurdhaas). En stor, blind hengiven af Krishna.
Sureswaracharya (Sureshvaraachaarya). En af Sankaracharya's mest fremtrædende discipel.
Surpanakha (Shuurpanakhaa). Ravana's ondsindede søster.
Surya (Suurya). Sol-guden, tidens fader. Et navn for Solen. Også Kasyapa's søn og Manu's fader.
Surya-deva (Suurya-dheva). Det samme som Surya; Solen.
surya-loka (suurya-loka). Solens verden; område hvor Solen hersker.
Surya-narayana-murthi (Suurya-naaraayana-muurthi). Den personificerede Sol-Gud.
Surya-narayana (Suurya-naaraayana). Sol-Gud.
Susandhi. Yuvanaswa's søn og Daivasandhi's og Prasenajit's fader.
Sushena. En abe under Sugriva's kommando. Også en læge fra Lanka.
Sushrutha. Forfatter til videnskaben om kirurgi; var meget respekteret inden for ayur-vediske lægevidenskab.
sushumna (sushumnaa). Nervestrøm der går gennem rygraden fra rodchakret (muladhara) til kronchakret sahasrara).
sushupti (sushupthi). Den dybe søvn tilstand.
Sutha (Suutha). En discipel af den store vismand Vyasa.
Suthala. En dybtliggende region; den tredje region under Jorden.
Sutheekshna. En eneboer som Rama og Sita besøgte i skoven; Agastya's broder.
sutra (suuthra). Kortfattet regel eller aforisme; det som, ved hjælp af blot få ord, åbenbarer umådelige betydninger; tekst der består af aforismer eller leveregler; en tråd, noget der ligesom en tråd løber gennem og holder alting sammen.
sutradhari (suuthradhaari). Skuespil-direktøren.
swaaha (svaaha). Et udtryk der anvendes, mens man bringer offergaver. Udtrykket anvendes for at sikre et gunstigt udfald.
Swaaha Devi (Svaahaa Dhevee). Guddommen der bliver vækket af ordet swaaha; Agni's, Ildens Guds, hustru. Hun er fordøjelseskraften.
swaahutham (svaahutham). Godt fordøjet, godt ofret.
swa-bhava (sva-bhaava). Grundliggende natur, essens, virkelighed, sandhed.
swadha (svadhaa). Velsignelse der anvendes når man skænker offergaver til sine forfædre.
swa-dharma (sva-dharma). Ens egen dharma eller ens egen pligt.
swa-dharma-nishta (sva-dharma-nishtha). Hengivenhed overfor ens pligt.
swadhyaya (svaadhyaaya). Studie af religiøse skrifter, specielt veda'erne.
Swadhyaya (Svaadhyaaya). Et navn for veda'erne; studie af sig selv; studie af Selvet.
swadhyaya-yajna (svaadhyaaya-yajna). At man selv studerer de hellige skrifter.
swa-karma (sva-karma). Ens egen skæbne.
swapna (svapna). Drømmetilstanden.
swapna-avastha (svapna-avastha). Drømmetilstanden.
swara (svara). Musikalsk nodesystem.
swa-rajya (sva-raajya). Hersker over ens indre væsen; person der hersker over sig selv.
swarloka (svar-loka). Himmelsk stadie eller niveau, Himmel.
swartha (sva-artha). En persons egen interesse; selviskhed.
swa-rupa (sva-ruupa). Form, grundliggende natur, væseners sande natur.
swa-rupa-naasa (sva-ruupa-naashaa). Uroens tilintetgørelse. Denne tilintetgørelse indbefatter også det der forårsager uroen.
swa-swarupa (sva-svaruupa). Ens sande natur.
swa-tantra (sva-thanthra). Frihed.
swayam-bhu (svayam-bhu). Opstået fra sig selv.
swayam-jyothi (svayam-jyothi). Det at lyse af egen kraft.
Swayam-prabha (Svayam-prabhaa). Maya's ugifte datter, en kvindelig dæmon.
swayam-prakasa (svayam-prakaasha). Det at lyse af egen kraft.
swayam-vara (svayam-vara). Festival hvor man vælger brudgom.
swedaja (svedhaja). Skabninger der er født ud af sved.
Swethakethu (Shvethakethu). En stor vismand; den første person der argumenterede mod det skadelige og onde, der ligger i, at brahmin'ere drikker og horer; Uddalaka's søn.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
taijas (thaijas). Strålende, lysende (fra tejas).
taijasa (thaijasa). En størrelse der er forbundet med drømmetilstanden og sammensat af sindet, intellektet, de fem livsenergier, de fem videnssanser og de fem elementer; den der oplever drømmens eller underbevidsthedens tilstand; underbevidsthedens 'lys'.
Taithiriya Brahmana (Thaitthireeya Braahmana). En af Yajur-veda'ens brahmana tekster.
Taithiriya Upanishad (Thaitthireeya Upanishath). En af de ti vigtigste upanishad'er; det er den filosofiske del af Den sorte Yajur-veda. Den anden del kaldes Den hvide Yajur-veda.
Takshaka (Thakshaka). Rasende og bidst dæmon-slange der bed og dræbte Parikshith.
tantra (thanthra). Måder og metoder til at anvende mantra'erne til ens eget bedste.
tantrisk, tantriske. Vedrørende tantra.
tapas (thapas). Koncentrerede åndelige øvelser der udøves for at nå Gud; bodsøvelse; streng spartanskhed.
tapoja (thapoja). Som følge af askese (tapas).
tapoloka (thapoloka). Dydens og retskaffenhedens verden; den sjette af de højere verdener.
tapoyajna (thapoyajna). Offer der består i at udføre bodsøvelse.
Tara (Thaaraa). Vali's hustru.
tarka (tharka). Filosofisk system baseret på fornuftsbeslutninger eller på logik.
tejas (thejas). Åndelig kraft, pragt, glans.
tejorupam (thejoruupam). Strålende skikkelse.
thaapathraya. Trefoldige lidelser.
thadbhaktha. (thath-bhaktha). Dyb hengivenhed og kærlighed til Herren.
thalaathala. Bundløs grav, det fjerde område under Jorden.
thaladi-ghosha (thaalaadhi-ghosha). Klappende lyd.
Thalajanghas (Thaalajanghas). Den tapre Thalajangha's sønner. Thalajangha er en af de fem sønner af den berømte kejser Karthvirya.
Thalavakara (Thalavakaara). En gren af Sama-veda.
Thalavakaropanishad (Thalavakaaropanishath). Betegnelse for Kena Upanishad.
thamas. Sløvhed, uvidenhed, vildfarelse, uvirksomhed, passivitet, træghed, ladhed. Forbundet med farven sort. Se guna.
Thamasa (Thamasaa). Flod der flyder ud i Ganges; Valmiki's ashram var beliggende på den.
thamasah parasthaath. Hinsides mørkets område; guddommeligt område.
thamasisk, thamasiske. Adjektiv form af thamas ; sløv, uvidende, passiv.
thamasika-marga (thaamasika-maarga). Uvidenhedens og passivitetens vej.
thamoguna. Sløvhedens, uvidenhedens, vildfarelsens, uvirksomhedens, træghedens og ladhedens kvalitet. Forbundet med farven sort. Se guna.
thanmanas. At vende sindet mod Gud, at se Gud i alle væsener.
than-mathra (-maathra). Atomar, umærkelig.
thanumanasi (thanumaanasi). En tilstand der svækker krops-bevidstheden.
thapovana. Hellig lund hvor religiøs spartanskhed udøves, eneboerhytte.
tharka. Filosofisk system der er baseret på fornuftsbeslutninger og logik.
Thataki (Thaatakee). Djævelsk kvindelig dæmon der var Maricha's og Subahu's moder; Sunda's hustru.
thatastha (thathastha). Afledning.
Thath. Det, guddommen.
Thath-swarupa (-svaruupa). Brahman's form eller skikkelse.
Thath twam asi (Thatthvamasi). Du er Det. En af de fire store erklæringer der udtrykker, at den individuelle sjæl ikke er forskellig fra Brahman, der i vedantisk filosofi er Det højeste absolutte Selv.
Thathwa (Thatthva). Princip, sandhed, essens. Det-dig entiteten. Thathwa anses for at være konstrueret af Det (Thath) og dig (thwam).
Thathwa-bhranthi (Thatthva-bhraanthi). Identifikation med Det-dig entiteten.
thathwa-vith (thatthva-vith). Den der kender sandheden, Det.
thavaiva-aham. Jeg er Din.
theertham. Helligt badested; helligt sted ved en flod.
thithi. En Måne-dag; Månen tiltager i 15 thithi'er og aftager i 15.
thithiksha (thitheekshaa). Sjælsstyrke, overbærenhed.
thithiri (thitthiri). Agerhøne.
thra. At beskytte.
Thrayee. Tre. Tredobbel hellig videnskab, de tre første veda'er: Rig, Yaju og Sama. Også en betegnelse for veda fordi veda'erne oprindeligt bestod af tre dele.
Thretha-yuga (Threthaa-yuga). Den anden i cyklusen af fire tidsaldre. Se yuga.
Thrijata (Thrijataa). En kvindelig dæmon der var hengiven overfor Gud, og som var Sita's fængselsbetjent, mens Sita sad i fængsel på Lanka.
thri-karanas. Tre redskaber: Tanke (sind), ord (mund) og handling (hånd).
thri-muurthi. Tre legemliggørelser; treenigheden af Brahma, Vishnu og Siva.
Thrinabindu (Thrinabindhu). Fortidig vismand og prins.
Thrinavartha (Thrinaavartha). En dæmon som Kamsa sendte ud for at dræbe spædbarnet Krishna; dæmonen havde skikkelse af en hvirvelvind og løftede barnet højt i vejret, men Krishna tilintetgjorde ham.
thripthi. Tilfredsstillelse.
Thripura. En fiktiv by opført af Maya (illusionen) i Himlen, på Jorden og i æteren. Byen blev opført til dæmonerne; byen blev ødelagt af Siva.
thriputa. Trefoldig.
Thrisanku (Thrishanku). Kongen til hvem vismanden Viswamitra skabte en anden Himmel.
thrishna. Tørst, ønske og derved forbundne aktiviteter der skal til for at opfylde ønsker.
Thrisira (Thrishira). En dæmon; Khara's og Dushana's yngre broder.
thrupthi. Tilfredshed.
thuriya (thureeya). En 'hinsides' tilstand der forekommer i samadhi; den fjerde tilstand hinsides den vågne tilstand, drømmetilstanden og den dybe søvntilstand. Overbevidst tilstand.
thvak. Hud.
thwam (thvam). Du, dig, det, individet.
thwam-eva-aham (thvam-eva-aham). Du er Jeg.
thyaga (thyaaga). Ofre, forsagelse.
thyaga-bhumi (thyaaga-bhuumi). Forsagelsens land.
thyaga-kshetra (thyaaga-kshethra). Ofringens bolig eller ofringens område.
Thyagaraja (Thyaagaraaja). Mystisk sanger og tekstforfatter fra det 18. og 19. århundrede. Leder af Karnatak traditionen inden for klassisk indisk musik. Født i Thanjavur distriktet i Syd-Indien.
thyagi (thyaagee). Person der forsager.
Trinity. Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Siva (Nedbryderen).
Tripithaka. De hellige skrifters tre samlinger.
Trisanku (Trishanku). Anaranya's søn og Dhundhumara's fader.
trisula (trishuula). Siva's trefork.
triveni (thriveni). Triumvirat (tre ting).
Triveni (Thriveni). De store floder - Ganges, Yamuna's og den underjordiske Saraswathi's sammenløb ved Prayag.
Trivikrama (Thrivikrama). Tre trin, tre skridt.
Tukaram (Thukaaraam). Velkendt skribent fra det 17.århundrede. Han gav afkald på og forlod den verdslige verden og blev en omvandrende asket.
tulsi (thulasi). Hellig medicinsk plante.
Tulsidas (Thulsidhaas). Forfatter af det største religiøse og poetiske værk fra middelalderen. Værket beskæftiger sig med Rama's gerninger.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
udana (udhaana). Åndedræt der fra halsen bevæger sig opad.
udara-poshana (udhara-poshana). Fylde mad i maven.
udbija (udhbija). Født ud af jorden som for eksempel myrer, planter og træer.
Uddalaka (Uddhaalaka). Vismand der var eneboer og fader til Swethakethu.
Uddhava. Krishna's ven og budbringer.
udhaaseena-bhava (-bhaava). En tilstand af uinteresserethed, neutralitet eller sindsligevægt.
Ugrasena. Ahuka's søn og Kamsa's fader.
Uma (Umaa). Himavaan's datter; Ganga's søster.
upa. Nær.
upaasya. Ting der bliver tilbedt, eller ting der bliver kontempleret over.
upadana (upaadhaana). Det nærmeste eller det fysiske grundlag.
upadesa (upadhesha). Undervisning; råd; begyndelse eller indledning; kommunikation af et mantra eller en formel.
upadhi (upaadhi). Beholder, skjult, indesluttet, begrænsning.
upanayana (upanaayana). Hellig tråd-ceremoni hvor en ung dreng bliver indviet med en hellig tråd og derved bliver kvalificeret til at lære veda'erne.
Upanishad (Upanishath). Nogle af de ældgamle afhandlinger der udgør vedanta metafysikkens oprindelige kilde. Hoverbudskabet er ikke-dualisme - enhed mellem Brahman og atma.
Upanishadisk, upanishadiske. Vedrørende upanishad'erne.
upapandavas (upapaandavas). Droupadi's børn; Pandava'ernes efterkommere.
upa-prana (-praana). Underordnet livsenergi der hører til legemet.
Upa-puranas (-puraanas). Supplement til purana'erne.
uparathi. Kontrol over sindet gennem tilbagetrækning fra sanserne.
upasana (upaasana). Tilbedelse, hengivenhed, meditations-øvelse, oplevelse af Herrens tilstedeværelse.
upasthaa. Studie der foretages i lærerens nærhed.
Upasunda (Upasundha). Ondsindet dæmon; Sunda's broder.
Upaveda (Upavedha). Appendiks til veda'erne.
upeksha. Ikke-tilknytning; det ikke at være involveret.
Urmila (Urmilaa). Lakshmana's hustru, Kushadwaja's datter og Janaka's søster.
Urvasi (Uurvashi). En af fire himmelske dansere ved Indra's hof.
usha. Daggry, tidlig morgen.
uthama (utthama). Højeste, bedste.
uthama-purusha (utthama-purusha). Den ædleste blandt mennesker.
uthi (uuthi). Noget der fremkommer som et resultat af ens handlinger; konsekvens af ens handling.
uthpatthi. Skabelse eller skabelsens årsag.
uthsava. Festival.
utsaha (uthsaaha). Entusiasme.
Uttara (Utthara). Kong Virata's søn.
Uttara (Uttharaa). Virata's datter, Parikshith's moder, Abhimanyu's hustru.
Uttarakuru (Uttharakuru). Himmelsk del af øen Jambu. I dens nordlige ende ligger Mount Meru.
uttara-marga (utthara-maarga). Solens nordlige bane.
Uttara Mimamsa (Utthara Meemaamsa). Senere Mimamsa vedantisk filosofi som drejer sig om ritualer. Blev adskilt fra den tidligere Mimamsa filosofi. Skrevet af Veda Vyasa.
Uttaraphalguna (Uttharaphalguna). Navnet på en stjerne.
uttarayana (uttharaayana). Solens nordlige bane.
uvaacha. Eger i hjul.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
vaak. Stemmeorganer, ord, mundens lyde.
Vaak-Devi (-Dhevee). Guddom der er overhoved over tale - over det vediske ord saraswathi.
vaartha. Faglig, erhvervsrettet viden.
Vaasudeva (Vaasudheva). Vasudeva's søn. Navn for Krishna.
vaatsalya (vaathsalya). Hengivenhed, specielt overfor afkom.
vahana (vaahana). Køretøj, vogn, befordringsmiddel.
vahini (vaahini). Vandløb, kildevæld eller strøm.
Vaidarbhi (Vaidharbhi). En discipel af Pippalada der blev født i Bhrigu-slægten. Kaldes også Bhargava.
Vaikunta (Vaikuntha). Vishnu's Himmel.
vairagi (vairaagi). Munk, asket, forsager.
vairagya (vairaagya). Ikke-tilknytning, forsagelse.
Vaisakh (Vaishaakha). En af de 12 måneder der udgør hindu Måne-året (april-maj).
Vaiseshika (Vaisheshika). Nyaya filosofiens senere skole der blev grundlagt af Kanada.
vaishamya. Ubalanceret.
vaishnavite. Tilbeder af Vishnu.
Vaiswanara (Vaishvaanara). Allestedsnærværende. Det højeste Selv. Navn for Solen; betyder 'summen af alle skabte væsener'.
vaisya (vaishya). Forretningsmand, handlende, købmand. Se kaste.
vaithathya. Falskhed.
Vaivaswatha Manu (Vaivasvatha Manu). Overhoved (Indra) for den nuværende Manu slægt (Manvanthara); Prajaprathi. Manu's søn og Ikshvaku's fader.
Vajasaneyi (Vaajasaneeya). Afsnit af veda'erne der blev åbenbaret af Solen i skikkelse af en hest (vaji).
vajra. Tordenkile, specielt Indra's der blev dannet af vismanden Dadhichi's knogler. Se Dadhichi.
Vajra. Et barnebarn til Krishna.
vajra-astra (-asthra). Tordenkile. Specielt Indra's der var formet som en rund diskos.
vajra-yoga. En konjunktion (i astrologiske termer) af Indra.
vakya (vaakya). Grundsætning, erklæring.
Vali (Vaali). En mægtig abe-konge; broder til og fjende af Sugriva.
Vallabhacharya (Vallabhaachaarya). Vaishnava lærer fra det 15. århundrede; var fortaler for at undlade at spæge kroppen. Skrev adskillige åndelige tekster blandt andet kommentarer til Vedanta-sutras.
valli. Afsnit, kapitel; ordet valli's egentlige betydning er: Slyngplante.
Valmiki (Vaalmeeki). Den hellige digter der skrev Ramayana.
Vamadeva (Vaamadheva). Eneboer fra fortiden. Vasishta's ven og Dasaratha's præst; han sammensatte hymnerne i Rig-veda.
Vamana (Vaamana). Vishnu's inkarnation som dværg der bad kejser Bali om at få det landområde, der kunne være inden for tre skridt, og derved satte Vaamana Bali's stolthed på prøve.
vana. Skove, skov.
vanaprastha (vaanaprastha). Person der bor i skoven, eneboer; det tredje af de fire livsstadier.
vandana. Ros, tilbedelse, ærbødighed, hilsen.
vanik. Købmand, handlende.
Varaha (Varaaha). Et vildsvin, en af Vishnu's ti inkarnationer.
Varathanthu. Eneboeren Kautsu's lærer.
varchaska. En person med pragt, begavelse og styrke.
Vardhamana (Vardhamaana). Kong Dasaratha's strålende palads hvor dronningerne boede.
varna-ashrama dharma (-aashrama dharma). Forpligtelser der har forbindelse til de forskellige kaster.
varna-dharma.En kastes eller stammes dharma.
varuna. Vand, regn.
Varuna. En af de centrale guder i Rig-veda der forbindes med Mitra - Guden for regn, vand, havet og natten; en stor vismand.
Varuni (Vaarunee). Varuna's datter der blev giftet af devas (guder).
Varuni Vidya (Vaaruni Vidhyaa). Vismanden Bhrigu's viden.
vasana (vaasana). Tilbøjelighed; aftryk fra alt det der er blevet tilbage i det underbevidste sind fra tidligere handlinger.
vasantha. Forår.
vashatkaara. Et rituelt udbrud der udtrykkes ved afslutningen af en offerhymne i forbindelse med ofring af offergaver.
Vasishta (Vashishtha). En af oldtidens største rishis (vismænd); kongerne af Sol-stammens præst; den der åbenbarede adskillige vediske hymner. Han ejede den hellige, ønskeopfyldende ko, der hed Nandini.
Vasishta-smrithi (Vashishtha-smrithi). Lovsamling skrevet af Vasishta.
vasthu. Det virkelige, det ægte; materiel genstand.
vasu. Rigdom.
Vasu. Kasu's søn og Brahma's barnebarn.
Vasudeva (Vasudheva). Krishna's fader.
Vasudeva (Vasudheva). Rigdommens Gud.
Vasuki (Vaasuki). En af de berømte slanger eller nagas.
Veda-matha (Vedha-maatha). Moderen der er veda'en.
Vedangas (Vedhaangaa). Veda'ernes underordnede afhandlinger: Seks videnskaber om: Korrekt udtale, grammatik, versmål, etymologi, astronomi og ritualer.
Vedanta (Vedhaantha). Doktrinet om enten den rene ikke-dualisme, det vil sige identiteten mellem Brahman og atma, eller om kvalificeret ikke-dualisme; veda'ernes konklusion eller afgørende faktor der bekendtgøres i denne doktrin.
Vedanta vaakya-sravana (Vedhaantha vaakya-shravana). Det at lytte til åndelige tekster.
Vedantisk, vedantiske . Har forbindelse med eller vedrører vedanta.
vedanthin (vedhaanthin). Kender af vedanta.
Veda-rupa (Vedha-ruupa). Veda'ernes form.
Vedartha (Vedhaartha). Veda'ernes hensigt eller mål.
veda (Vedhas). Den fuldstændige samling af de ældgamle hellige åbenbaringer af sandheden; veda'erne består af fire bøger: Rig-veda, Yajur-veda, Sama-veda og Atharvana-veda.
Veda-swarupa (Vedha-Svaruupa). Veda'ernes legemliggørelse.
Veda-vidya (Vedha-vidhyaa). Viden om veda'erne.
veda-vid (vedha-vith). Person der behersker veda'erne.
Veda Vyasa (Vedha Vyaasa). Navn for Vyasa. Se Vyasa.
Vedisk, vediske. Har forbindelse med eller vedrørende veda'erne.
veena. Indisk lut.
Veeradasa (Veeradhaasa). Et medlem af Ganga-klanen; hans datter giftede sig med Sumanthra.
Vena. Nedrig konge hvis hånd blev kærnet af eneboere. På denne måde blev Prithu, verdens hersker, skabt.
Venkata. Navn for Vishnu. En statue af Venkata er installeret i Tirupati.
Venkatagiri. Hellige bjerge 80 miles fra Madras.
venu-naada (-naadha). Lyden af en fløjte.
Vibhandaka. Eneboer af Kasyapa's familie; hans søn Rishyasringa blev født fra Vibhandaka's sæd, der blev udøst, da han betragtede Urvasi - den himmelske jomfru.
Vibhishana (Vibheeshana). Ravana's broder; Rakshasa leder der repræsenterede en ren karakter, og som tog Rama's parti.
vibhushana (vibhuushana). Smykke, skinnende ædelsten.
vibhuthi (vibhuuthi). Hellig aske.
Vibudha. Devamedha's søn og Kirthiratha's fader.
vichakshana. Indsigtsfuldt intellekt.
vichara (vichaara). Undersøgelse, analyser og refleksion over Selvets eller sandhedens natur.
vicharana (vichaarana). Undersøgelse, analyse.
Vidarbha (Vidharbha). Bharatha's broder og vismanden Rishabha's søn. Sagara var Vidarbha's kejser.
Vidarbha. Et fortidigt land i Indien.
videha (vidheha). Død, befriet for legemet.
Videha (Vidheha). Janaka's kongelige dynasti; kongeriget Mithila der var Sita's hjemland.
videha-muktha (vidheha-muktha). Person der bliver befriet, når vedkommende er død.
videha-mukthi (vidheha-mukthi). Befrielse af en sjæl uden legeme.
vidithatmas (vidhithaathmas). Person der kender atma.
Vidura (Vidhura). Kong Dhritharashtra's broder og førsteminister; Kaurava'ernes fader. Se Mahabharatha.
vidwan (vidhvaan). En klog person, en vis person.
vidya (vidhyaa). Åndelig uddannelse, åndelig viden; det at lære, det der oplyser, det der giver lys, den højeste form for lærdom.
vidya-maya (vidhyaa-maayaa). Vidensbaseret illusion.
Vidyaranya Madhwacharya (Vidhyaaranya Maadhvaachaarya). Se Madhwacharya.
Vidyujjihva (Vidhyujjihva). Ravana's dæmoniske tilhænger der udøvede troldom og hekseri.
Vighneswara (Vighneshvara). Den der overvinder forhindringer, Ganesha, Siva's søn.
vigrahavan (vigrahavaan). Personificeret.
vihara (vihaara). Aktivitet, fornøjelse; genskabelse.
vijaya. Sejr.
Vijaya. Sejrherre eller sejr (navn for Arjuna).
vi-jnana (vi-jnaana). Den højeste visdom; intellektets skelneevne; åndelig visdom der er hinsides det materielle plan.
vi-jnana-ghana (vi-jnaana-ghana). Summen og substansen af åndelig visdom.
vi-jnana-mandir (vi-jnaana-mandhi). Den åndelige visdoms tempel.
vi-jnana-maya kosa (vi-jnaana-maya kosha). Intellektets slør eller legeme, intuition.
vi-jnani (vi-jnaani). Videnskabsmand; vis person; person der har udviklet og på korrekt vis anvender den åndelig kraft.
vi-kalpa. Negativitet, ubeslutsomhed.
vi-kara (-kaara). Transformation, forandring.
vi-kari (vikaari). En foranderlig eksistens.
vi-karma. Forkert handling.
vikasa (vikaasa). Ekspansion, blomstrende tilstand; oplysende, lærerig.
Vikata. En af aberne der ønskede at springe over havet for at komme til Lanka.
vikriti (vikrithi). Forandrede, transformerede.
vikshepa. Egensindighed, lunefuldhed; forstyrret eller uklart sind der lægger hindringer i vejen for koncentrationen; projicering.
vikshepa-sakthi (-shakthi). Projicerende kraft.
Vikukshi. Kukshi's søn og Bana's fader.
vilasa (vilaasa). Spil, leg, manifestation; afledende handling.
vimala. At få al urenhed tilintetgjort eller fjernet.
vimana (vimaana). Et befordringsmiddel der er i stand til at flyve i rummet.
vimarsha. Søgen, stræben.
vinasa (vinaashaa). Ødelæggelse, tilintetgørelse, udslettelse.
vinaya. Beskeden adfærd, diskretion, ydmyghed.
Vindhya mountain range. En af de syv vigtigste hellige bjergkæder. Adskiller Syd-Indien fra Nord-Indien og vender mod Himalaya.
viparya-duraagraha. Overdreven indbildskhed.
Virat-purusha (Viraat-purusha). Brahma's første inkarnation; Kosmisk Guddommelighed; Herren i sin skikkelse af det fysisk manifesterede kosmos.
Viraat-rupa (Virat-ruupa). Universel form, Det højeste Væsen.
Virat-swarupa (Viraat-svaruupa). Herren i sin form som det manifesterede univers; Guds kosmiske form.
Viradha (Viraadha). Rasende trold; blev dræbt af Rama i Dandaka skoven.
Virasaivopasana (Veerashaiva-upaasana). Eetpunktet Siva tilbedelse.
Virata (Viraata). Matsya's konge og Abhimanyu's (Arjuna's søns) svigerfader. I et år levede Pandava'erne inkognito i Virata's tjeneste.
Visakha (Vishaakha). En af Skanda's tre guddommelige brødre.
Visala (Vishaala). Ikshvaku's søn der opførte byen ved navn Visala.
Visala (Vishaalaa). By opført af Visala, Ikshvaku's søn.
visalyakarini (vishalyakarini). En medicin mod en bestemt sygdom.
visarga. Hastig formering, udbredelse eller vækst.
visha. Gift.
vishada (vishaadha). Modløshed.
vishaya. Sanseobjekt, verdslige ønsker og begær.
vishaya-aasakthi. Udelukkende interesseret i overfladiske anliggender; at længes efter verdslige anliggender.
vishaya-jnana (-jnaana). Objektiv viden.
vishaya-karma. Handlinger der binder, sanselige handlinger.
Vishnoh-smarana. At ihukomme Vishnu, Gud.
Vishnu. Opretholderen i treenigheden af Brahma (Skaberen), Vishnu og Siva (Nedbryderen).
Vishnu-maya (-maayaa). Guds illusoriske kraft.
Vishnu-murthi (-muurthi). Vishnu.
Vishravas. Pulastya's søn og Ravana's fader.
visishta (vishishtha). Den højeste, fremtrædende, ansete.
visishta-adwaitha (vishishta-adhvaitha). Kvalificeret ikke-dualisme. Doktrinet om at menneskets ånd har en kvalificeret eller delvis identitet med Gud.
viswa (vishva). Helhed, totalitet, hele skabelsen; også et navn for den individuelle sjæl i den vågne tilstand.
viswa-guru (vishva-guru). Alle væseners lærer.
Viswa-karma (Vishva-karma). Gudernes arkitekt.
Viswa-kartha (Vishvakartha). Verdens skaber.
Viswamitra (Vishvaamithra). Vismand; kendt for sine forsøg på at måle sig med Vasishta. Blev født som krigeren Kausika, der ved hjælp af kraften fra Gayatri transformerede sig åndeligt. Den unge Rama's rådgiver.
viswa-rupa (vishva-ruupa). Kosmisk form, skabelsens form, navn for Solen.
Viswavadha (Vishvavedhaa). Dharmadeva's hustru.
Viswavara (Vishvavaraa). Kvindelig vismand.
Visweswara (Vishveshvara). Gud.
vithala. Helvedets dyb; den anden af de lavere verdener.
vittha-apahaari. Den der stjæler rigdom.
viveka. Skelneevne.
Viveka Chudamani (Chudaamani). Åndelig tekst - 'Skelneevnens Kronjuvel' af Sankaracharya.
Vivekanada (Vivekaanandha). Elev af Ramakrishna Vivekananda; en af grundlæggerne af Ramakrishna ordenen. Han underviste i og talte om vedantisk filosofi i Europa, Amerika og Indien.
Vividha. Dæmon der var tilhænger af Kamsa; tilintetgjort af Krishna.
viyoga. Adskillelse.
Vraja. Nanda's distrikt, (Nanda var Krishna's stedfader).
vratha. Ed, at aflægge ed; en form for tilbedelse.
vriddhi. Vækst, fremgang, velstand.
vriksha. Træ.
Vrishabhendrapura. Landsbyen hvor Radha boede.
Vrisha-ratha (-rathah). Han hvis transportmiddel er tyren.
Vrishni. Yadu-dynastiets berømte konge i hvis slægt Krishna lod sig føde.
Vritra (Vrithra). Kraftfuld og rasende asura eller dæmon der blev dræbt af Indra.
vritti (vritthi). Beskæftigelse, aktivitet.
vrittis (vritthis). Sindets bevægelser; bevidsthed.
vyabhi-chara (-chaara). Ikke-ærbar.
vyakthi. Individuel.
vyamoha (vyaamoha). Forvirring, vildfarelse.
vyana (vyaana). En af de fem livgivende luftstrømme; det der spredes ud gennem hele legemet.
vyapara (vyaapaara). Aktivitet, beskæftigelse, travlhed.
Vyasa (Vyaasa). Veda'ernes kompilator og forfatter af Mahabharatha, Mahabhagavatham og Brahma Sutra.
vyashti (vyashthi). Individuelt objekt, del af et hele.
vyavahara (vyavahaara). Forandring, verdslig aktivitet.
vyavaharika-purusha (vyaavaharika-purusha). En sjæl der forandrer sig.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
Yaathu. Åndens evige færd; tid.
Yadava (Yaadhava). Krishna's slægt der blev grundlagt af Yadu.
Yadu (Yadhu). Yadava slægtens grundlægger. Slægten som Krishna lod sig føde i; Yayathi's søn.
yaga (yaaga). Offergave, det der ofres, ceremoni hvor offergaverne blive fremvist.
yajna. Helligt ritual eller offer. Når Yajna staves med stort, betyder ordet også: Legemliggørelsen af ritualet.
yajnaanga. Det at have de vediske ritualer som ens lemmer.
yajna-sala (-shaalaa). Offer-sal.
Yajna-Sarathi (-Saarathi). Den eller det der transporterer offeret; navn for Agni, Ildens Gud.
Yajnasravas (Yajnashravas). Nachiketas's fader; navn for Gauthama.
yajna-vahana (-vaahana). Det at have de vediske ritualer som ens befordringsmiddel.
Yajnavalkya (Yaajnavalkya). Fremtrædende personlighed fra upanishad'erne. Kong Janaka's præst og guru. I Brihadaranyaka Upanishad lærte han menneskeheden om den monistiske, ikke-dualistiske doktrin om identiteten mellem atma og Brahman.
Yajnavalkya Kanda (Yaajnavalkya Khanda). Tredje og fjerde del af Brihadaranyakopanishad som omhandler Yajnavalkya's åndelige undervisning, der blev givet til Janaka.
Yaju. Navn for Sol-Guden i Yajur-veda.
Yajur-veda (-vedha). Den anden veda der består af en samling af hellige tekster, der har forbindelse med offerceremonier.
yajus. Bøn der anvendes, når man ofrer.
Yajus-samhitha. Yajur-veda; samhitha betyder 'samling'.
Yaksha. Klasse af halv-himmelsek væsener; dæmonernes brødre (rakshasa'erne).
Yakshini (Yakshinee). Yaksha's kvindelige befolkning, en klasse af halv-guder. Gudinde.
yama (yaama). Tre timers periode.
yama. Kontrol over de indre sanser.
Yama. Dødens Gud; den personificerede død.
yama-dhutha (-dhuutha). Uhyre.
Yamuna (Yamunaa). Hellig flod der udspringer i Himalaya bjergene i en højde af 10.849 fod, og som strømmer i 860 mil før den forenes med Ganges.
yantra (yanthra). Teknik; redskab.
yashas. Berømmelse. ry.
Yasoda (Yashodha). Krishna's adoptivmoder.
yathna. Anstrengelse, bestræbelse.
Yayathi (Yayaathi). Måne-dynastiets fremragende konge. Nahusha's søn og Nabhaga's fader.
yoga. (a) Forening af det individuelle selv eller atma med Det højeste Væsen eller Det universelle Selv; handling hvis formål er at forene. (b) En åndelig disciplin eller øvelse der har til formål at skabe kontrol over sanserne.(c) Videnskab om den guddommelige forbindelse. Ingen enkelt definition af ordet yoga er dækkende. Patanjali's Yoga-sutras definerer yoga som en række af otte åndelige trin, der fører til forening med Gud. Disse trin adskiller sig fra de otte trin, der nævnes i Prasanthi Vahini's afsnit der hedder: "Yoga'ens ottefoldige vej".
yoga-buddhi. Intellektets yoga, renset intellekt.
yoga-kshema. Velfærd, velvære, lykke.
yoga-kshetra (-kshethra). Yoga'ens bolig, tilstand eller plads.
yoga-marga (-maarga). Yoga'ens vej.
yogasanas (yogaasanas). Yoga- stillinger.
Yoga-sastra (-shaasthra). Videnskabeligt helligt skrift der omhandler yoga, specielt det skrift der er skrevet af Patanjali.
Yoga Sutras (Suuthra). En aforistisk afhandling om yoga af Patanjali.
Yoga-vasishta (-vaashishtha). Helligt værk i form af en dialog mellem Vasishta og dennes elev, Rama. I dialogen undervises der i vejen til evig lyksalighed.
yoga-yajna. Udøvelsen af yogiske øvelser som en offerhandling.
yogeswara (yogeshvara). Det at beherske yoga.
yogi. Person der praktiserer yoga.
yogisk, yogiske. Har forbindelse med eller vedrører yoga.
yogini (yoginee). Kvindelig asket eller yogi.
Yogini (Yoginee). Kvindelig yogi i Mahabharatha.
yojana. Distance på ca. 9 mil eller 14,4 kilometer. (Nogle udregninger siger 2,5 mil, 4 mil eller 5 mil).
Yudhajit (Yudhaajith). Konge af Kekaya; Kaika's broder (Kaika var kong Dasaratha's tredje hustru) og Bharatha's onkel.
Yudhistira (Yudhishthira). Den ældste af Pandava brødrene; kaldes også Dharmaraja.
yuga. Tidsalder. Der er en cyklus af fire yuga'er: Kritha-yuga, Thretha-yuga, Dwapara-yuga og Kali-yuga. Den nuværende tidsalder er Kali-yuga.
Yuga-avatar (-avathaar). En inkarnation af Gud der kommer for at afslutte en tidsalder og påbegynde en anden.
yuktha. Bevidst, uomtvisteligt, udledt.
yukthi. Evnen til at ræsonnere, logisk slutning, slutning.
Yuvanaswa (Yuvanaashva). Dhundumara's søn og Mandhata's fader.
yuvaraja (yuva-raaja). Retmæssig arving; kronprins.
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z |
zenana. En afdeling af en bolig i hvilken familiens kvinder lever afsondret fra mændene.
Zend Avesta (Avestha). Zoroastrian'ernes originale hellige værk.
Zoroaster. Grundlægger af den ældgamle persiske religion, Zoroastrianism. Den hellige tekst, der kaldes Gatha'en, blev åbenbaret for ham, mens han var i dyb meditation. Ahur Mazda er navnet for Den Højeste.